Læsetid: 8 min.

Hvis kineserne kunne se os

Kronikkens forfattere står bag et nyt trebindsværk på i alt 2.500 sider, en rejseguide gennem den vestlige idehistorie i cirka 2.500 år. Med udgangspunkt i 'Tankens magt,' som værker hedder, skriver de her om den vestlige metafysik, forsøgsvis set gennem østlig optik
28. november 2006

Et problem, der har optaget filosofferne i de sidste årtier, har været, om maskiner kan tænke. Et stort, vestligt projekt har været at skabe sådanne maskiner. En af computerens fædre - Alan Turing - antog det for så muligt, at der måtte udtænkes en test, der kunne afgøre, om en konkret maskine faktisk kunne tænke eller ej - Turing-testen. Andre filosoffer har argumenteret for, at det på forhånd kunne udelukkes, at en maskine, der alene manipulerer symboler kunne siges at tænke. Argumentet imod er kendt som 'den kinesiske æske' og er fremført at den amerikanske filosof John Searle. Det har som udgangspunkt en model, hvor en person sidder i en æske og følger et sæt regler, der angår manipulation med kinesiske tegn. Vedkommende kan respondere på noget, der kommer ind i æsken efter reglerne, og levere en række kinesiske symboler som svar, og en person uden for kan antage, at æsken forstår kinesisk, uden at det følger, at 'indmaden' - dvs. personen indeni - faktisk forstår kinesisk, men alene forstår at følge nogle regler, der siger noget om, hvad man gør, når sådan og sådan et symbol dukker op som input. Det er en lang og kompliceret diskussion. Det interessante er, at den vedrører maskiner, forståelse og kinesere. Og så måske symboler.

Hvis vi skal tro mange opfattelser af Østen, så er denne ikke maskinel, men spirituel. Kinesere kunne aldrig finde på at diskutere, om en maskine kunne forstå engelsk. Vi er spærret inde i 'den vestlige metafysik', i Østen er man helt anderledes åndelige. Dog er Shanghai den største byggeplads i verden - og de bygger ikke hverken templer eller pagoder. De bygger skyskrabere. De spiser stadig dim sum til morgenmad og finder rundstykker med smør uforståelige. Måske er Turing-testen meningsløs for dem, men de ser verden igennem computere - for det gør alle - og måske opfatter de dem besjælede, og derfor kan de tænke. En moderne teknologiteoretiker - Bruno Latour - har sagt, at vi aldrig har været moderne, at vi altid har blandet os selv, naturen og tingene godt og grundigt sammen. Og nu er vi i fuld fart på vej videre sammen, måske med en Samsung til at konnekte os, snart made in China.

Hvad er Vesten?

Det er blevet umuligt at lave det stunt, som Montesquieu lavede i 1721 med sine Persiske breve, hvor han lod to fiktive persiske rejsende levere en byge af kritiske observationer om samtidens franske samfund - kongedømme, kirke, by-kultur osv. To kinesiske rejsende ville måske i 2021 kunne levere et satirisk udspil, men nok baseret, på at de i Shanghai udnyttede de muligheder, der lå i København engang - dvs. i dag - end på det alternative kulturelle grundlag, Kina havde at levere. Lad os tænke på to kinesere fra Kulturrevolutionens tid rejsende i Europa. Kunne de levere en rammende satire? Vi ved, de ville se kapitalismens dekadente, voldelige og undertrykkende træk. Men tre herlige vestlige drenge - Marx, Engels og Lenin - ville følge dem. Visse rejsende fra Vesten vendte i 1970'erne tilbage fra Maos Kina med 'persiske breve', men desværre uden Montesquieus bid. Efter en kortvarig succes opfattes de i dag som pinlige. Dagens kinesere vil ikke vide, hvad det er, der er gang i, når East meets West. Gandhi kunne på spørgsmålet "What do you think of Western civilization?" svare "That would be an interesting idea", kinesernes svar er nok "That is an interesting and productive idea". Problemet er, at så utrolig meget er vestlig civilisation, og meget heraf, der er uhyre uciviliseret. Den britiske historiker Niall Ferguson har undret sig over det utrolige barbari, vi finder i Vesten og i Verden i det 20. århundrede. Det er én lang Verdenskrig fra 1905 til 1953, og den har at gøre med opløsningen af de forskellige vestlige imperier og deres verdensherredømme. Hvorfor barbari og civilisation på samme tid? Nu er barbariet ikke Østen fremmed - den japanske filminstruktør Kurosawa har været fascineret af barbariet og dets blanding med spirituel forfinethed - en gruopvækkende cocktail også kendt i Vesten. Men hvis kineserne vil vide mere om Vesten end blot dens teknologi, hvor så? De vil i millionvis være at finde på Louvre, Uffizierne, Prado og British Museum, og se Assisi og Vikingeskibene i Roskilde. Derefter vil de forstå da Vinci, Newton, mod-Reformationen og Anselm af Canterburys gudsbeviser. Ikke kun se økonomi i lyset af Marx, Engels og Lenin, men også Adam Smith og Keynes. De vil gerne have et svar på, hvad det der med den vestlige civilisation egentlig drejer sig om. De har forstået den i mange år som imperialisme - et sent stadie i kapitalismens udvikling - men nu ser de den i fuldt flor omkring sig. Men hvad går det alt sammen ud på, og hvordan blev disse muligheder skabt?

Rejsefører på en tidsrejse

Vi kan forestille os en blog hvor en kineser stiller spørgsmål om, hvad Vesten egentlig er, hvad man har ment og sagt, hvad man har haft af fundamentale antagelser og udgangspunkter. Hvordan ville en manual, der kunne give svar se ud? Hvad skulle den dække? Det er det, der findes i Tankens Magt - Vestens idehistorie, 2.500 sider udkommet i november. Forskellen til den kinesiske æske er, at den, der bruger den, samtidig selv begynder at forstå. Først stykkevis og delt, senere - forhåbentlig - mere helt. Vi kunne foretage en tilfældig opdagelsesrejse i et stort leksika. Vi kunne også samle et lille bibliotek af de bedste lærebøger. Biokemi, lingvistik, sociologi, og så videre. Ikke tilfældigt - mere disciplineret. Det ville være som at gå i en højere skole. Tankens Magt er i rød indbinding, det får værkets tre bind til at minde om en udbredt udgave af den nye Bibel. Men indholdet er anderledes. Det er hverken lærebøger eller Bibel. Det er et forsøg på en systematisk redegørelse for de væsentligste tankeområder og deres historie i Vesten, siden vi fik historiske kilder. Vi har talt til hinanden og diskuteret med hinanden i snart over 2500 år. Vi fortsætter den offentlige samtale på alle livets områder. Vi snakker ikke kun, vi diskuterer og debatterer, korrigerer og tilbageviser. Vi modificerer og undersøger, og vi bliver klogere. Det vil vore kinesiske venner være med til. De vil også mere end diskutere, de vil bygge, producere, handle. De vil udveksle både varer og ideer. De vil tage del i den vækst, der følger varernes og ideernes frie udveksling. For at se på udbuddet og hvordan det er fremkommet er Tankens Magt god. Det er muligt at følge de tekniske ideers historie i Vesten - her vil kineserne have forståelse for, at de bidrog afgørende, men aldrig rigtig fik koblet teknologi og videnskab.

Filosofiens historie i Vesten kan de se, og de vil se på deres egen store historie inde for tænkningen. De vil formentlig ikke rigtig kunne lide vores hang til fortolkning af dem som helt anderledes, mere spirituelle og ikke så meget i fornuftens vold, som vi opfatter os selv i 'den vestlige metafysik'. Derfor vil de protestere og sige, at de bestemt er ligeså fornuftige som vi er, er lige så rationelle. Nogle af os vil så forsøge at fortælle dem, at de mange kulturer er forskellige og i deres forskellighed absolut ligeværdige. Og undskylde imperialismen. Kineserne vil så høfligt modtage undskyldningen - det er aldrig forkert at undskylde ondskab - men de ville formentlig ikke bide på den med forskelligheden. De ville sige, at de havde noget at bidrage med - det har danskere også, når der er en videnskabelig kongres, men ikke specielt fordi de er danskere - og ligeværd ville også ringe fint. Men forskelligheden, den ville de typisk have det svært med. Er vi ikke dele af et stort fællesskab, hvor vi kan drøfte og diskutere alt? Og er det således, at det i vore liv, der ligger udenfor det rationelle - det ekstatiske, det erotiske, det meditative osv. - også er uden for diskussion? Ville de ikke sige, at de udbredte vestlige forestillinger om det østlige ikke lige er det, de tænder på - og så lade os lytte til Bruce Springsteen i fællesskab eller diskutere Irak-krigen. Hvis vi accepterede dette, så kunne vi bringe menneskerettigheder på banen - og så kan det være, den gode stemning forsvandt.

Hvis der var brug for at skabe et diskussions-univers om menneskerettigheder, kunne vi henvise til søjlen om politik og ret i Tankens Magt. Den giver ikke alene en redegørelse for fremkomsten af den slags ideer i 1700-tallets slutning, men en helt aktuel redegørelse for diskussionen af politiske ideer og deres retlige udtryk i slutningen af 1900-tallet - altså op til næsten nu. Vi ville kunne væve videre på det klæde der var spundet og vævet, og vore kinesiske venner ville ganske givet også have mulighed for at forstå, hvad John Rawls og Jürgen Habermas havde at sige.

Der er i Tankens Magt og det vestlige ide-udbud stort set alt, ikke en kæmpe ansamling af kendsgerninger, snarere et stort ideernes museum og indkøbscenter i ét. Naturvidenskab, æstetik, religion, filosofi, teknologi. Det er et varieret udbud. Og så er det kategoriseret og præsenteret og serveret. Ja måske er det slet ikke indkøbscenteret, der er en god analogi, men restauranten med det store og varierede menukort. "You can get anything you want -.". Men heller ikke det er helt godt, for der er ikke kun tale om et utal af valgmuligheder, men om en historie om erfaringer og argumenter. Det er det, der gør Tankens Magt til en rejsefører i de vestlige ideer, men vel at mærke en rejsefører på en tidsrejse.

Hans Siggaard Jensen og Frederik Stjernfelt er professorer på Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet. Førstnævnte desuden institutleder

* 'Tankens Magt' er udkommet på Lindhardt & Ringhof (1.499 kroner).

* Kronikken i morgen:

Gør islamforskningen bedre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her