Den hidtidige seer-rekord blev overgået i Kina sidste uge. Flere end 400 millioner kinesere satte sig foran tv-skærmene, da finalen på en sangkonkurrence a la TV3's Idols blev afviklet. Showets navn var også fængende: "Mengniu Sur Yoghurts Super Pige Konkurrencen," hed det med en hilsen til sponsoren. Det var dog ikke så meget navnet, der gjorde showet interessant, men at flere end otte millioner kinesere benyttede sig af muligheden for at stemme på deltagerne via sms'er. Det største og frieste landsdækkende valg, som er fundet sted under kommunistpartiets styre.
I forløbet op til finalen var der nærmest valgstemning i cyberspace, på landets universiteter og indkøbscentre, hvor unge i flere uger opfordrede folk til at stemme på deres favorit. (Seerne blev opfordret til at sende "en sms med støtte" til deltagerne - ordet 'stemme' blev undgået.)
Og i modsætning til de lokale valg, som mange kinesere kan stemme til, var partiet der ikke for at godkende kandidaterne først. Reality showet havde ingen forbehold, ud over at man skulle være kvinde. 120.000 meldte sig som deltagere.
I kølvandet på showet er dets betydning blevet tillagt langt mere, end hvad man normalt kan forlange af et reality show. Skulle det virkelig hænge sådan sammen, som nogle få kinesere i disse dage foreslår i chatrooms, at showet var en opvarmningsøvelse til rigtigt demokrati? Det lyder unægteligt som en argumentation ude på et overdrev, at håbet om en demokratisering af Kina skal hænges op på et reality show, efter det ellers så lovende internet ikke har været i stand til så meget som at lave ridser i regimets styre.
Gennem showet er folk "blevet euforiske af at stemme," og det viser, "at samfundet er ved at åbne sig," går Zhu Dake, en kulturkritiker, så langt som at sige i kinesiske medier. Showet "baner vejen for kulturelt demokrati," fortsatte han.
Det kinesiske folk er i lange tider blevet beskrevet som løst sand. De er for mange og for forskellige til sammen at træffe et kvalificeret valg. Og som statslige medier var hurtige til at påpege, så beviste showet, at man ikke er sikker på, det er den mest velegnede, man får som leder, hvis man er så skødesløs at give folket en stemme. Demokrati er simpelthen for usikkert et projekt. "Hvordan kan det være, at en efterligning af det demokratiske system ender med at vælge den, som er mindst i stand til at synge rent?" spurgte nyhedsbureauet Xinhua sarkastisk om den 21-årige vinder af konkurrencen Li Yuchun. De kunne ligeså godt have skrevet: "Puha, det var godt folket kun fik lov til at vælge vinderen af en sangkonkurrence og ikke et parlamentsvalg!"
Showet, der blev sendt af Hunan-provinsens tv, fik nogle hårde ord med på vejen af kinesisk stats-tv, CCTV. I anklageskriftet lød det, at det var bondsk, manglede i socialt ansvar, nedgjorde kvinder og korrumperede seerne.
Effekten af tv-showet kan let overdrives, men en ting, kineserne er frie til, er - som os - at vælge at se dårligt tv. Myndighederne burde være glade. Så længe de unge sidder foran fjernsynet, planlægger de i hvert fald ikke revolutioner.
Hvis der er bekymrede miner over reality tv's indtog i Kina, hvad vil der så ikke blive sagt om den kommende premiere på en kinesisk version af The Apprentice, der i Danmark blev sendt i lignende versioner på TV3 og TV Danmark under navnene Kontrakten med Don Ø og Hyret eller Fyret. Her vil det kommunistisiske Kinas ærgerrige entreprenører blive omvendt til durkdrevne kapitalister i kampen om at blive ansat for en kinesisk bygherre og en årlig gage på en million yuan - ca. 730.000 kr.
Det show skal tilsyneladende pålægges en lidt anden sminke for at tilpasse sig kinesisk kultur. "Du er fyret," som Donald Trump, finansmanden, der er vært i den amerikanske udgave af programmet, ugentligt siger til de deltagere, som bliver skilt ud af kappestriden, skal ikke ytres i den kinesiske version. I stedet vil de høfligt få at vide, at "du vil finde en bedre mulighed et andet sted," forklarede Pan Shiyi, den fremtidige vært for den kinesiske udgave, til South China Morning Post. "At fortælle nogen, at han er fyret i sådan en tone (...) er ikke den kinesiske måde at ordne tingene på."
