Læsetid: 5 min.

En kinesisk solstrålehistorie

Antallet af solvarmeanlæg eksploderer i Kina. Det er sjældent godt nyt fra et land plaget af forurening
5. september 2006

DEZHOU - "Vi har startet en grøn kulturrevolution," erklærer Huang Ming.

Den 48-årige præsident for Himin Solar Energy Group mener, han er en mand med et højere kald.

"Jeg tager ansvaret som talsmand for fremtidige generationer for, at vi overdrager dem et bedre miljø."

Ved produktion af solvarmeanlæg har Huangs mission også gjort ham til en holden mand. Med et greb om 20 procent af markedet i Kina - blandt en skare på 3.000 virksomheder, der producerer solvarmeanlæg - er Himin spydspids i landets indsats for bedre udnyttelse af alternative energikilder.

Det er en boomende industri. Huangs virksomhed solgte sidste år for 70 procent mere end året før, og dens produkter sælges i flere end 5.000 butikker over hele landet.

I Kina, verdens største marked for disse anordninger, er der i dag cirka 200 mio., der får deres varme vand takket være solens stråler. I et land plaget af forurening er den udvikling en solstrålehistorie.

"Antallet af solvarmeanlæg i Kina overgår nu resten af verdens tilsammen. Det er en forholdsvis ukendt succeshistorie i Kina," sagde Lester Brown, grundlæggeren af World Policy Institute, en gruppe med base i Washington, der promoverer bæredygtig udnyttelse af ressourcer, da han tidligere på året var i Beijing.

I 2010 vil solvarmeanlæggenes udbredelse ifølge Kinas forening for brug af solenergi gøre, at der hvert år vil blive brændt 22,5 mio. tons mindre kul af.

"Der bliver brændt mindre kul af. Udledningen af CO2 er mindre," siger Huang: "Vores arbejde er tydeligvis mere værd end værdien af vores virksomheds omsætning."

Økonomisk sund fornuft

Himins solvarmeanlæg består af en isoleret beholder, der er forbundet med et vinklet panel af solskinsabsorberende lufttomme rør, der indfanger varmen og overfører den til vand. Et forholdsvis lavteknologisk produkt, men billigt og effektivt nok til at være økonomisk tillokkende for kineserne.

1.600 yuan (cirka 1.150 kr.) koster den billigste model, mens luksusudgaven nærmer sig 20.000 yuan.

"Vi er nødt til at give de kinesiske forbrugere gode grunde til at investere i vores produkter," siger Huang: "De skal være energibesparende, koste mindre, være sikre i drift og miljøvenlige."

Det er ifølge Huang ikke hensyn til miljøet, der får kineserne til at kigge mod solen for at få varmt vand.

"Det er markedskræfterne, der er på spil," forklarer han: "Det koster simpelthen mindre."

Med teknologi, der er effektiv nok til at vandvarmerne kan bruges i hård frost og under sky eller smogdække, har de hurtigt betalt for sig selv, siger Huang.

Udsigt til flere kunder

Han grundlagde sin virksomhed tilbage i 1995 i byen Dezhou, 400 km syd for Beijing. En by hvor 60 procent af indbyggerne ifølge Himins oplysninger bruger solvarmeanlæg.

Udviklingen afspejler, hvordan et relativt fattigt land har fundet en både økonomisk og miljømæssig bæredygtig rute mod højere levestandard, såsom varmt vand.

Krav fra huskøbere har fået mange byggeherrer til at installere solceller på nye ejendomme. Og regeringens lovning om, at bygninger i storbyerne skal gøres mere energibesparende, giver udsigt til endnu flere kunder for Himin og konkurrenterne.

Om vinteren leverer regeringen kun varme til Nordkina. Og i hele landet er varmt vand den enkeltes ansvar.

"I Europa forventer befolkningen subsidier og incitamenter for at bruge energibesparende produkter," finder Huang: "Vi kinesere kan ikke være afhængige af regeringens penge. Så vi må hjælpe os selv. I Kina er prisen for energi højere end befolkningens indkomst taget i betragtning i forhold til for eksempel i Europa. Kinesere har derfor mere at spare ved at bruge solenergi."

Med til historien om solenergiens fremmarch i Kina hører også, at landet på trods af smogfyldt himmel i byerne har en stor fordel ved, at det gennemsnitligt nyder flere end 2.000 timers solskin om året. Mere end andre områder på samme breddegrad.

Kinas omfavnelse af solenergi står i kontrast til landets ringe miljø. Landet brænder to mia. ton kul af om året, som bidrager til landets status som den næststørste udleder af drivhusgasser. Landets appetit efter energi har drevet de globale energipriser i vejret og har som konsekvens gjort alternative energikilder mere bæredygtige økonomisk.

I februar vedtog regeringen en ny miljølov med det formål at sætte skub i brugen af vedvarende energi. Målet er 10 procent af energiforbruget i 2020.

"Regeringen siger 10 procent. Jeg mener dog, at 20 procent også er realistisk," siger Huang: "Der er et stort potentielt marked, og vi har en stor mission for at få udskiftet de konventionelle energikilder."

"Teoretisk set kan solenergi løse en tredjedel af Kinas energiproblemer," vurderer Huang.

Fra hobby til velstand

Huang Ming begyndte egentlig sin karriere hos 'fjenden', som regeringsansat forsker inden for olieindustrien.

"Da jeg blev ansat, fik jeg at vide, at Kina kun havde olieressourcer nok til de næste 40 år," siger han: "Det ville jo betyde, at der ikke ville være mere olie, inden jeg blev pensioneret. Jeg ville være blevet arbejdsløs, hvis jeg ikke var stødt på solenergien."

Huang begyndte i sin fritid at eksperimentere med solvarmeanlæg og gav de tidlige versioner til venner og kollegaer.

"Jeg elskede ideen, og jeg ville have, at de også elskede den," siger han.

Det blev dog til mere end en hobby, da en fabriksejer i 1995 viste interesse for Huangs produkt og kom med en stor bestilling.

Politisk karriere

Penge har Huang nok af nu, siger han, og nu bruger han ikke meget tid på at beskæftige sig med den daglige drift. Tiden bruges i stedet på at promovere alternativ energi.

I 2003 blev han medlem af Den Nationale Folkekongres, Kinas lovgivende forsamling, hvor hans formål er at lobbyere for sin sektor, og han var en af hoveddesignerne bag Kinas nye miljølov.

"Det er i Kinas parlament, at jeg nu kan gøre mest gavn ved at tale solenergiens sag," siger han.

Nu arbejder han på at få stillet en international konference på benene i Dezhou for at fremme sagen yderligere. Han siger, at han glæder sig til at fremvise sit museum om solenergi. På 15.000 kvm. er alle Himins produkter udstillet. Inklusiv ure, radioer, opladere og sågar tibetanske bedemøller drevet af solenergi.

Hvad Homer, Konfucius, Darwin, Karl Marx og John Lennon, som der er store billeder af i 'Sol-kulturs-salen', har med solvarmeanlæg at gøre står hen i det uvisse. Men de er åbenbart også en del af det, de i Dezhou kalder "verdens største hyldest til solenergien".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her