Læsetid: 5 min.

Kinesisk væksteventyr er en miljøkatastrofe

Vestlige politikere stiller sig i kø for at lovprise det. Økonomer betragter det med ærefrygt og beundring. Andre lande er desperate efter at følge dets eksempel. Men der er en dyster skyggeside ved Kinas eksploderende tocifrede vækstmirakel: Det er hastigt ved at udvikle sig til en af de største miljøtrusler, kloden nogensinde har stået overfor
15. november 2005

Et ildevarslende vidnesbyrd om lurende farer er netop kommet i form af en ny Greenpeace-rapport, som hævder, at Kina nu er blevet den helt store drivende kraft i ødelæggelsen af verdens regnskove. Rapporten dokumenterer, hvordan enorme afskovninger er blevet følgen af en efterspørgsel i Kinas tømmerindustri - verdens største - der bliver stadig mere umættelig, i takt med at landets hovedkuldse økonomiske udvikling gør indhug på stadig flere af jordens naturressourcer.

Med belæg i datamateriale fra den internationale brancheorganisation for tropisk tømmerhugst, International Tropical Timber Organisation, fastlår Greenpeaces undersøgelse, at næsten 50 procent af omhugget tropisk træ, der eksporteres fra jordens regnskovsområder, bliver afskibet til destinationer i Kina. Ingen anden nation kommer i nærheden heraf.

Men afskovningen er blot en af truslerne imod planetens økologi fra den økonomi på 1,3 mia. mennesker, der nu er godt på vej til helt at overtage USA's rolle som største konsument af de fem grundlæggende mad-, energi- og industriprodukter - korn, kød, olie, kul og stål. Kina halter kun bagefter USA i henseende til olieforbrug, men kineserne vinder hastigt ind på amerikanerne.

Overtager USA's position

På grund af deres stigende energiafhængighed af kulfyrede kraftværker er kineserne også på støt kurs imod at overtage USA's position som verdens største udleder af drivhusgasser og dermed blive største bidragyder til den globale opvarmning og destabiliseringen af klodens klima. Får den lov at fortsætte uhæmmet i sin nuværende takt, vil tilvæksten i Kinas kuldioxid-emissioner over de næste 20 år få alle de reduktioner i CO2-udledning, resten af verden måtte gennemføre, til at tage sig ubetydelige ud.

Men end ikke dette scenario er den væste trussel fra en økonomi, der vokser med en hast, som verden aldrig har set mage til. Ifølge Lester Brown fra Earth Policy Institute, en af USA's førende miljøanalytikere, vil Kinas fantomagtige vækst over de kommende år betyde, at verdens befolkning ganske enkelt støder ind i grænserne for klodens naturressoucer langt tidligere, end nogen kan forestille sig.

Hvis væksten fortsætter med at ligge på otte procent om året, siger Brown, vil Kinas befolkning i 2031 - 1,45 mia. mennesker ifølge FN's aktuelle fremskrivninger - have en gennemsnitsindkomst pr. capita svarende til hvad gennemsnitsamerikaneren har i dag. Hvad det indebærer, uddyber Brown:

"Kinas kornforbrug vil være to tredjedele af det aktuelle samlede forbrug for hele kloden. Hvis det vil forbruge olie i samme hast, som USA gør i dag, vil Kina behøve 99 mio. tønder olie om dagen - hele verdensproduktionen i dag er på 84 mio. tønder og kan næppe forventes at stige på længere sigt."

"Hvis Kina forbruger papir med samme hastighed, som vi gør, taler vi om et forbrug af mere end dobbelt så meget papir, som der produceres i verden i dag. Så er det enden på verdens skove. Og hvis kineserne får tre biler pr. fire indbyggere - som man har i USA i dag - kommer bilparken til at bestå af 1,1 mia. biler, sammenlignet med verdenstotalen på 800 mio. Det vil betyde, at de skal asfaltere et område der svarer til det, der i dag er tilplantet med ris - blot for at køre i bilerne, og parkere dem."

Brown, der har undersøgt og dokumenteret miljøudviklingen over hele verden i 30 år, fortsætter: "Meningen med disse konklusioner er simpelthen at vise, at den vestlige, økonomiske model slet ikke kan fungere i Kina. De gør bare det, vi allerede har gjort, det kan du ikke kritisere dem for. Men du kan fortælle dem, at det ikke kommer til at fungere."

Og hvis det ikke fungerer for Kina, vil det heller ikke virke for Indien, når vi kommer til år 2031, hvor man til den tid vil have en endnu større befolkning, eller for de øvrige tre mia. mennesker i udviklingslandene. "Og på en måde vil det heller ikke fungere for de industrialiserede lande, for i den utroligt sammenhængende globale økonomi, er vi alle afhængige af den samme olie og det samme korn," siger Brown.

Ny økonomisk model

"Bundlinjen i denne analyse er, at vi bliver nødt til at udvikle en ny økonomisk model. I stedet for en fossilbaseret, bilcentreret brug-og-smid-væk økonomi må vi have et varieret transportsystem, baseret på genbrugsenergi og altomfattende genbrugssystemer. Hvis vi vil, at civilisationen skal overleve, er det nødvendigt. Ellers kollapser den," siger Brown.

Greenpeace-rapporten er en af de første større indikatorer af de katastrofale miljøeffekter, det enorme kinesiske industrimonster begynder at have på resten af verden.

De økologiske skader Kinas halsbrækkende industrialisering har på landet selv, er velkendt. I et interview tidligere på året, fortalte vicemiljøminister, Pan Yue, at fem af verdens 10 mest forurenede byer ligger i Kina, der falder syreregn over en tredjedel af landet, halvdelen af vandet i Kinas syv største floder er "totalt ubrugeligt", en fjerdedel af Kinas befolkning har ikke adgang til rent drikkevand, en tredjedel af bybefolkningen indånder forurenet luft, og under en femtedel af byernes affald viderebehandles på en miljømæssigt bæredygtig måde. Men der findes ingen større rapporter om Kinas skadelige, miljørelaterede 'fingeraftryk' på andre lande.

Ødelægger regnskovene

John Sauven fra skovafdelingen af Greenpeace i Storbritannien, siger: "Vestlige politikere, der kun tænker i bruttonational produktion har set Kina som en slags økonomisk eventyrland. Tony Blair tog til Kina med britiske forretningsfolk i september og udtalte, at han ville have en bid af kagen. Men væksttallene dækker over en miljøkatastrofe. Kineserne er i gang med at flå hjertet ud af verdens uerstattelige regnskove, for at lave billige produkter som krydsfiner, til Vestens forbrugermarkeder."

Greenpeace-rapporten viser i detaljer, hvordan Kina i løbet af utrolig kort tid er blevet verdens største producent og eksportør af krydsfiner. Eksportmarkedet er vokset fra under én million kubikmeter årligt i 1998, til næsten 11 millioner kubikmeter i 2004.

Kina forbød skovfældning i store områder af deres egne skove i 1998, efter katastrofale oversvømmelser, i sig selv et resultat af skovhugst, der kostede tusindvis af mennesker livet.

"Dette forbud, sammenholdt med en utrolig vækst i kapaciteten inden for den kinesiske træindustri, sammen med en liberalisering af handelsrestriktioner, fik Kina til at se andre steder hen i jagten på tømmer," står der i rapporten.

I et af de områder gruppen undersøgte, fandt man ikke færre end 9.000 krydsfinerfabrikker, der behandlede store mængder gamle løvtræer fra regnskove i lande som Papua New Guinea, træ, der blot bruges til at fremstille krydsfinerplader. Greenpeace hævder, at mange af disse træer, om ikke de fleste, er fældet ulovligt.

Rapporten, kaldet Partners in Crime, lægger ikke udelukkende skylden på Kina, den anklager tømmerbaroner i lande med regnskov for korruption i forbindelse med ulovligt opkøb af tømmeret, og entreprenører og gør-det-selv-markeder i Storbritannien for kriminel uagtsomhed, for at benytte og sælge tømmeret uden at gøre opmærksom på oprindelsesstedet.

Den britiske import af kinesisk krydsfiner er steget fra en procent af totalen i 2001 til 30 procent i år.

Greenpeace ønsker at EU eller, hvis det ikke lykkes, Storbritannien alene, skal forbyde importen af tømmer, der ikke entydigt er fældet på lovlig vis. I øjeblikket finder der ingen restriktioner for indførsel af ulovligt fældet tømmer til Storbritannien.

© Information og The Independent

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her