Læsetid: 7 min.

De kinesiske drømmes by

Smeltediglen Shenzhen er en af Kinas økonomiske vækstzoner og byen for de unge, der stræber efter rigdom og bedre muligheder. De er klar til at yde hårdt arbejde
12. juli 2005

SHENZHEN - "Mine drømme går altid i opfyldelse," siger den 35-årige Ding Zhenghang, og hun ved det: Hun er indbegrebet af en succeshistorie i Shenzhen, byen, der har ry for enten at opfylde eller knuse håbefulde kineseres drømme.

Ding er i dag præsident for et handelsselskab med en årlig omsætning på over 25 millioner dollar. Hendes talent og arbejdsomhed skal ingen undervurdere, men den kraftige medvind i skæbnens sejl tilskriver hun også byen, hun kom til for 12 år siden.

"Jeg ville ikke have haft de samme muligheder i min hjemby. Der ville de ikke have kunnet se mit potentiale." Hun oser af selvtillid, ligesom Shenzhen gør det.

Efter at Shenzhen for 25 år siden, dengang blot en lille fiskerlandsby, blev begunstiget med status som speciel økonomisk zone, er millioner og atter millioner af kinesere kommet hertil for at prøve lykken.

"Shenzhen er ikke for alle," siger Ding.

"Man skal være hårdhudet for at klare sig her og være klar til at arbejde utrolig hårdt."

Ding Zhenghang indrømmer, hun var meget grøn, da hun kom til Shenzhen fra Mao Zedongs hjemprovins, Hunan.

Med en netop overstået universitetsuddannelse fik hun tilbudt job i Shenzhen for 500 yuan (370 kr.) om måneden - et fantastisk beløb tænkte Ding, da hun sammenlignede med den løn, hendes mor og far fik for arbejde som skolelærer og fabriksarbejder. Ding er stolt over, at forældrene nu bor i hjembyens største hus, som hun har købt til dem.

Men pengene rakte ikke langt i Shenzhen, som har nogle af Kinas højeste leveomkostninger, og der var intet glamourøst over hendes første tid i byen. I de følgende fire år havde hun ikke mindre end 14 forskellige job. "Jeg kan ikke engang huske dem alle sammen," fortæller hun.

Mellem job levede hun på gaden og ventede intenst på, at hendes personsøger skulle give lyd fra sig og annoncere den næste jobsamtale.

Ding prøvede alt fra mindre legitime job og fabriksarbejde til sekretær og konsulent. Fabriksarbejdet holdt hun kun til en enkelt formiddag.

Forældres forventninger

"Det kunne jeg simpelthen ikke acceptere," griner hun.

"Men jeg kunne heller ikke tage hjem til mine forældre og fortælle dem, at jeg ikke kunne klare det."

Efter at de fleste af hendes venner fra Hunan var vendt slukørede hjem efter at have oplevet samme forløb som Ding, havde hun endelig heldet med sig.

I 1997 indledte hun et samarbejde med en udenlandsk forretningsmand, der havde pengene og troen på Ding - og siden er det kun gået fremad. Hun har nu 30 ansatte - inklusiv tre udlændinge, som for hende er dét, der sætter en tyk streg under succesen.

"For få år siden var jeg glad for bare at have et arbejde, der gav mig mad på bordet. I dag kan jeg impulsivt gå ind og købe den dyreste bil, der er til salg."

Selv om det er de færreste af Shenzhens indbyggere, der kan prale af samme levestandard som Ding Zhenghang, er byen helt i top på listen over indkomster i Kina, og væksten er ubønhørlig. Byens gennemsnitsløn steg sidste år med 15,5 procent og er nu oppe over 58.000 yuan (43.000 kr.) om året.

Men det kræver hårdt arbejde at følge med.

"Hvis du ikke arbejder hårdt i dag, vil du have svært ved at finde arbejde i morgen," er et af de mange slogans, der på kæmpeplakater pryder gadebilledet.

Andre slogans, der kan ses i byen og fint tegner dens profil, er 'Tid er penge, effektivitet er livet' og 'Tom snak skader nationen, praktisk arbejde bringer rigdom.'

Shenzhen er langt fra Beijings politiske diskussioner. Der er ikke så mange dikkedarer her. Parolen er 'arbejd, og du kommer frem i verden'.

"I mange af Kinas andre byer er det nødvendigt at have meget gode kontakter i regeringen, hvis du vil drive forretning," siger Tu Chengzhou, advokat og rådgiver for udenlandske firmaer der vil ind på det kinesiske marked.

Effektivt og gang i den

"Selv om det selvfølgelig ikke er dårligt at have gode forbindelser med myndighederne i Shenzhen, bliver man her mere målt på, hvad man kan tilbyde. Systemet her er mere fleksibelt og effektivt, og der er ikke for meget bureaukrati som andre steder i landet."

Men byens fremgang er alligevel resultatet af de politiske vinde, der blæste fra Beijing efter formand Maos død.

Den tidligere leder Deng Xiaoping stod i 1980 på et skib, lagt til kaj ved Shenzhen, og søsatte med en tale et af sine mest skelsættende projekter: En speciel økonomiske zone. Skibet, Deng stod på, er nu anbragt som mindesmærke på landjorden i bydelen Shekou, omringet af restauranter og karaokebarer.

Shenzhen blev brohovedet for Dengs økonomiske liberalisering og åbning mod omverdenen. Siden har byen været det sted i Kina, hvor de frie markedskræfter er omfavnet med mest entusiasme.

Det er hovedsageligt unge mennesker, der er blevet tiltrukket af Shenzhens økonomiske udvikling. Shenzhen er Kinas yngste by med en gennemsnitsalder midt i 20'ernefor de 11 millioner indbyggere. Det får byen til at vibrere af energi.

"Folk slår sig mere løs her, og de er ikke bundet af Kinas normale normer," siger Ding.

I dag er Shenzhen et miks mellem fastlandskina og moderne Hong Kong, som byen grænser op til.

Shenzhen prøver at følge med højhusbyggeriet i Hong Kong, men har på grund af sin unge alder endnu ikke udviklet en karakter, der adskiller sig fra andre moderne storbyer. Sammenlignet med Kinas gamle byer mangler Shenzhen en historisk identitet. Hvad der karakteriserer Shenzhen er penge - dvs. jagten på dem.

Hvor man i Beijing vurderes på sin uddannelse eller i Shanghai for sin stil, er det pengepungen, der giver en respekt i Shenzhen. Og ifølge Ding Zhenghang er det ligegyldigt, hvordan man tjener pengene.

"Her griner folk af dig, hvis du er fattig, men ikke hvis du er prostitueret."

Blive eller tage hjem?

Jagten på mammon har ført kinesere fra hele landet hertil. Penge er faktisk det eneste, Zhao Zuyuan drømmer om. Den 18-årige knægt kom hertil sidste år fra Sichuan-provinsen.

"Hvis jeg har pengene, kan jeg få en stor bolig, en flot bil og en smuk kvinde," siger han. Indtil videre bor han dog sammen med syv andre arbejdsmænd i et lille rum i udkanten af byen, og hans eneste transportmiddel er bussen til arbejde.

Han er en af de fire millioner migrantarbejdere, der er i byen. De fleste af dem bliver her kun et års tid, før de skiftes ud med frisk arbejdskraft andetsteds fra. Zhao har dog sat sig for at bide sig fast i Shenzhen. Han tjener cirka 1.200 kr. om måneden og vil spare penge sammen, indtil han kan åbne en forretning.

"Jeg kan kun stole på mig selv," siger han. "Her har jeg ikke familien til at hjælpe mig, så jeg må vise, at jeg kan gøre det alene."

Der er kun en ting, han er bange for: "At være fattig."

Drømmen er stadig intakt for Zhao. Men i hans sjak, der er i gang med at renovere en bygning tæt på Folkets Park, er også den syv år ældre Lu Renbo, der har været her i fem år.

"Han vrøvler," siger Lu om Zhaos drømmerier.

"Vi tror alle, vi vil blive rige, når vi kommer hertil, men jeg har endnu ikke arbejdet sammen med nogen, som det er lykkedes for."

27-årige Xia Zhen tror, hun snart er nødt til at tage hjem til Hebei-provinsen igen. Hun fandt aldrig ønskejobbet i Shenzhen.

"Men jeg er nervøs for at skulle tage hjem. I min hjemby står det hele stille. Der er ingen udvikling. Men i det mindste er min familie der," siger hun.

I dag kommer for mange til Shenzhen, og tror de vil blive rige med det samme, mener Ding.

"Mange kommer hertil og forventer at få det hele serveret. De forlanger store lønninger med det samme, selv om de ikke har nogle erfaringer. Og det er blevet sværere at slå igennem, fordi der kommer så mange hertil nu. Man skal arbejde endnu hårdere for at være foran."

Kinas smeltedigel

De fleste taler dog om, hvor nemt det er for nyankomne at tilpasse sig og blive accepteret her. Det burde heller ikke være svært, når alle, bortset fra de gamle fiskerfamilier, er tilrejsende.

"Andre steder bliver der set ned på de udefrakommende. Sådan er det ikke her," siger 27-årige Wang Qiyong, der voksede op på landet i Anhui-provinsen og nu er valutahandler på gaden.

"Her bliver vi alle accepteret."

54-årige Liu Chuanxie siger, han er faldet godt til i Shenzhen, fordi der allerede var mange fra hans hjemegn, som kunne hjælpe ham i gang. Liu kunne næsten ikke være taget længere væk hjemmefra. Sammen med konen tog han for fem år siden 3.000 km sydpå til Shenzhen, hvor han nu supplerer den pension, han får fra hjembyen, med en tjans som lastbilchauffør. Han mistede for seks år siden - som så mange andre i Kina - sit job, da den statsejede virksomhed i det nordøstlige Qiqihar måtte dreje nøglen om.

"Der var ikke udsigt til nyt arbejde deroppe. Men jeg var ikke klar til at stoppe med at arbejde, og i Shenzhen er det altid muligt at finde et arbejde. Her er alt muligt."

Kinas yngste by har givet Liu nyt håb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu