Læsetid: 4 min.

Kirken skal hjælpe de svageste

Den danske folkekirke skal i højere grad hjælpe de svageste. Når velfærdssamfundet ikke tager sig af de dem, må vi træde til, mener lederen af Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen
30. september 2005

- Bjarne Lenau Henriksen, I oplægget til den konference om kirkens forpligtelse overfor de svage, som Kirkens Korshær holdte for et par uger siden, skrev I, at "kirken i nutiden glemmer de basale kristne værdier, hvorfor kirken i dag bliver noget helt andet, end den burde være." Hvad er det for nogle basale, kristne værdier, kirken har glemt?

"De helt grundlæggende kristne værdier er, at kirken har en forpligtelse til at udøve diakoni. En forpligtelse til at tage udfordringen op og tage det ansvar på sig, som det nødstedte medmenneske giver."

- Og den forpligtelse har kirken glemt?

"Kirken har glemt det, eller har i hvert fald underprioriteret det. I de senere år er der sket forskellige ting omkring den kirkelig diakoni. Der er oprettet væresteder og besøgstjenester og lignende. Men grundlæggende har vores folkekirke en tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv og ikke være en aktiv del af det omliggende samfund. Kirken er i det store og hele også småborgerlig, og er og har meget været for det veletablerede samfund. Den har levet i sin egen lukkede verden, og den har ikke været ude, dér hvor mennesker er."

"Jeg tror, at det er vigtigt, at kirken til enhver tid er åben ud mod det samfund, den lever i og er en aktiv og engageret del af det. Kigger jeg på de sidste 25 års samfundsmæssige udvikling, så er der kommet så kæmpe store menneskelige problemer, at kirken simpelthen ikke ville kunne være bekendt at holde sig på afstand af den øget sociale elendighed."

- Hvilken øget social elendighed tænker du konkret på?

" Den sociale udvikling i Danmark de sidste 20-25 år har medført, at der bliver flere og flere fattige, at der bliver flere og flere mennesker, som udstødes. Samtidig med at middelstanden har bredt sig og fylder det meste af samfundet, så har vi fået en større og meget mere forarmet gruppe af mennesker, som har det utroligt svært. Det er kirkens forpligtelse at gå ind og tage det alvorligt og gå i lag med det, der hvor den møder det."

- Hvordan gå i lag?

"Det vil sige, at hvis du er kirke, sogn, menighed i et område, som f.eks. primært er beboet af mennesker med specielle, sociale problemer, så er det kirkens opgave lokalt at være aktiv for at hjælpe de mennesker, der er nødstedte."

- F.eks. som Mariatjenesten på Vesterbro?

"Ja, lige præcis."

- Vi har jo et meget udbygget velfærdssamfund. Er det ikke velfærdssamfundets opgave at tage sig af de svageste?

"Jo, det er det knageme. Men det gør det ikke. Ikke i tilstrækkelig grad. Tværtimod produceres der jo flere og flere svage. Så derfor er det vigtigt, at alle ressourcer - altså også kirken - går med ind og tager sig af dem, der bliver svigtet, de svageste. Både tager sig af dem, men også er parat til at sige, at dét her - det er altså for dårligt, det duer ikke."

Den evangeliske forpligtelse

"Hvis vi skal bruge de kristelige begreber, så har vi en kristen forpligtelse. Vi er bundet til næstekærlighedsbuddet, det dobbelte kærlighedsbudskab; at elske Gud og elske næsten. Så hvis vi ønsker at være bundet til Gud, så kommer vi ikke uden om vores næste. Vi er bundet til næsten, til medmennesket. Og det vil sige, at også det nødstedte medmenneske - lige meget hvilken situation han eller hun er i - er vores forpligtelse. Lige meget hvor godt et samfund, vi har, og lige meget hvor meget samfundet skal tage sig af de svageste, så kan kirken ikke lade det ligge. Det er en evangelisk forpligtelse, som man ikke kan bortforklare og som man ikke kan komme uden om."

"Nogle vil sige, at næsten er ham den nærmeste, naboen. Det er noget frygteligt misforstået vrøvl, som meget ofte kommer af åndelig og praktisk dovenskab, der gør, at man nøjes med at hjælpe dem, der lige er de nærmeste. Det nødstedte menneske er ikke alene det menneske, der ligger lige ved siden af en, det er også gruppen af psykisk syge, det er også dem der dør af sult i Afrika. Det er altså også en kristen forpligtelse at føle sig ansvarlig for og gøre noget for den tredje verden."

- Der er en vigende interesse for folkekirkens budskab, eller i hvert fald et vigende antal medlemmer. Er det her også et forsøg på at profilere kirken?

"Gud fri os vel - og det må du godt citere mig for! Det er slet, slet ikke det. Det her interesserer mig, fordi der er nogle mennesker, der har brug for det. Og fordi det er folkekirkens evangeliske forligtelse at tage sig af de nødstedte. Så det er bestemt ikke noget med at profilere sig."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu