Læsetid: 2 min.

KL kritiserer regeringen for at svigte unge

'Sorteperspil', når mange unge ikke får en uddannelse, mener Kommunernes Landsforening i nyt udspil, der anbefaler, at skolepraktikken genindføres. Heller ikke Dansk Handel og Service mener, at erhvervslivet kan løfte uddannelsesbyrden
31. august 2005

Mange unge er netop gået i gang med en ny uddannelse efter 9. klasse. Men selv om humøret lige nu er højt, må de unge på f.eks. tekniske skoler indstille sig på, at hver tredje af deres kammerater med dansk baggrund falder fra igen, mens over 60 procent af de unge med anden etnisk baggrund end dansk opgiver at gennemføre erhvervsuddannelsen.

Én af årsagerne er, at mange unge ikke får den praktikplads, de skal bruge for at afslutte uddannelsen. Det store frafald på erhvervsuddannelserne medfører, at mellem hver fjerde og hver sjette ung aldrig får en uddannelse. Mange af dem risikerer et helt liv på samfundets reservebænk.

Herom handler et stort nyt udspil fra Kommunernes Landsforening (KL), 'Unge uden uddannelse i centrum', der fremhæver, at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk er en fremragende investering at uddanne flere unge.

"Det minder om et spil Sorteper, når erhvervsskoler, arbejdsgivere, faglige organisationer og myndigheder giver hinanden skylden for den store gruppe af unge, som ikke får en uddannelse," siger formanden for KL's Social- og arbejdsmarkedsudvalg, Vagn Ry Nielsen, i forbindelse med udspillet.

Skolen har ansvaret

KL har hele tiden anset det for en fejl, at den såkaldte skolepraktik pr. 1. januar 2005 blev skåret ned fra over 6000 pladser til ca. 1200. På mange fagområder er muligheden for skolepraktik helt væk.

"Vi er enige med regeringen i, at 'rigtig' erhvervspraktik er bedre, men når pladserne nu ikke er der, må man søge en pragmatisk løsning," siger konsulent i KL Jan Bauditz.

KL-udspillet peger derfor på, at man for at hjælpe de unge bør genindføre skolepraktikken.

"Integrationsministeriets tænketank pegede jo på, at mange etniske unge gennem skolepraktik fik en ordinær praktikplads og fuldførte en uddannelse," siger Vagn Ry Nielsen, KL.

'Din personlige vejleder'

I Information i lørdags pegede direktør for Dansk Handel og Service Søren B. Henriksen desuden på, at virksomhederne generelt hverken kan eller vil løfte den store uddannelsesopgave, regeringen har pålagt dem. Blandt andet er erhvervslivet generelt dårlig til at tage unge med anden etnisk baggrund og 'forkerte' navne i erhvervspraktik.

Blandt KL-udspillets øvrige forslag er mere individuelle uddannelsesforløb samt bedre vejledning, gerne mentorordninger, samt et øget økonomisk incitament for skolerne til også at fastholde mere ressourcekrævende unge.

"Erhvervsskolerne skal være bedre til at vejlede de unge og f.eks. holde ressourcesvage elever i hånden," mener KL-konsulent Jan Bauditz.

Han peger på, at kontaktlærerordninger allerede eksisterer. Blot skal de forskellige kommunale instanser, de vejledende UU-centre samt folkeskole og erhvervsskole arbejde bedre sammen.

"Hele området er gennemsyret af samarbejde, som skal virke, men sikkert kan komme til at virke bedre end i dag," siger Jan Bauditz, som også peger på, at der bør lægges en ny plan, hvis en ung falder fra en uddannelse:

"Vejledere hos myndigheder, skoler og arbejdspladser skal finde løsninger, der passer til den unge, ikke få den unge til at passe ind i løsningerne."

KL anbefaler desuden, at flere brancher lader sig inspirere af social- og sundhedsuddannelserne (Sosu), der kun optager det antal elever, man skønner, at der er arbejde til.

"Andre brancher kan være mere konjunkturafhængige end Sosu-området, som er helt overvejende kommunalt. Men også andre kan måske blive bedre til at beregne behovet," mener Bauditz.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her