Læsetid: 4 min.

Det klæge, det sprøde og det kulørte

Nye tykke bøger om den murede arv, de nationale ikoner og den danske koloratur. Eigtveds rokokohuse er tyske. Århundreders lerklodser teknisk importeret. Og Per Arnoldi åbenbart en eksportartikel
3. januar 2007

Det kunne have været en højtstræbende katedral, der afsluttede Amalienborg-aksen. Nogenlunde som den nu genopførte, krigsbombede Frauenkirche i Dresden. Sådan ville arkitekt Nicolai Eigtved gerne have haft det. I stedet blev Meldahls Marmorkirke halvandet hundrede år senere prospektets gumpetunge point de vue.

Amalienborg er nemlig del af en større bydel, Frederiksstaden, som samme Eigtved fik givet elegant varieret helhed. Og det er godt klaret, for arkitektonisk lethed har svære kår i Danmark.

Husene skal helst hales op af lergravene. Guld på gult, blomstrende ornamenter og sprøde bygningsafsnit nyder sjældent fremme.

Vi kalker vore grave, som det hedder i Bang-romanen Stuk. Men også kirkerne på bakketoppe rundt om i landet Og måden der skrives om husene på, gør det ofte ud for nationalt sindelag, når nu andre tilgange til chauvinismen er lukket på grund af politisk korrekthed.

Tegl

Ny Carlsbergfondets direktør, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, ved meget. Men når det skal på papir går der nemt Ud og Se i den, så selv kantede og profilerede teglstenshuse bliver bløde i knæene. Danmark nu småblunder din arkitektoniske bevidsthed i kupeen på vej mellem landsdelene.

I Hans Edvard Nørregaard-Nielsens nye bog Magt og Dragt er international teglbrænding drøvtygget til klægt hjemmebageri, selv om Janne Klerks farvefotos skarpt gengiver lyset over marker og murede bebyggelser i al slags vejr.

Nørregaard-Nielsens pointe er, at overgangen fra kirkebygninger af fråd- og marksten til forsvarsværker, tårne og monumenter i tegl repræsenterer et magt- og arkitektonisk dragtskifte til kongernes fordel i starten af 1200-tallet.

Bindingsværkskonstruktioner var fortsat udfyldt med soltørrede lersten, men herregårde, slotte og siden råd- og domhuse blev grundmurede og efterhånden også pudsede og malede, så barok og klassicisme til sidst helt glemte, hvad er var inde under.

Det blotlagde til gengæld den nye historicisme i slutningen af 1800-tallet, så grelt at den hidtidige røde tegl nu blev afløst af den gule og ind imellem kombineret med røde bånd i såkaldt byzantinsk mønstermurværk uden om det danske socialvæsen i fængsler, kommuneskoler og hospitaler.

Med Københavns Rådhus og Grundtvigskirken bliver teglen, rød henholdsvis gul, en apoteotisk størelse, der siden igen har fundet funktionelt leje, ikke bare som traditionelle mursten men også som teglplader uden på moderne sandwich-konstruktioner.

Det er ikke uden grund, at Petersens Teglværk har stukket penge i Nielsens bogværk.

Rokoko

Der står også solide teglmure bag Nicolai Eigtveds lette rokokotapeter, sandsten og ornamenter. Sig et par af værkerne som kostelig remse: Amalienborg, Marmorbroen, Ridebanen, Christianskirken, Fredensborg, Hirschholm Havebygning og Prinsens Palæ (i dag Nationalmuseet, red.).

Nogle af dem ombygninger, andre bygget fra grunden eller brændt og revet ned. Udenlandsk inspirerede var de allesammen.

Den unge gartner (eller landskabsplanlægger) Eigtved opholdt og orienterede sig i 1730'erne om monumentalbyggeri i Italien, Østrig og Tyskland, og det ses senere på hans elegante huse i Danmark.

Hanne Raabyemagle nævner i sin nye Eigtved-monografi Nymphenburg uden for München som forudsætning for Amalienborgs sammenhængende vekslen af lave mellembygninger og højere huse. Også Eigtveds dekorationer har forbilleder i flere forlystelsessyge pavilloner eller tyske residensbygninger.

Men hvorfra kommer inspirationen til Christianskirkens enestående teatralske rum med loger og høj rejsning i Strandgade?

Eigtved døde undervejs, men i Dresden findes en arkiveret kopi af hans oprindelige projekt, hvor byens Frauenkirche har sat sig andre synlige spor end det havarerede (Marmor-)kirkeprojekt i Frederiksstaden.

Hanne Raabyemagles sprøde værk er fyldt med referencer og detaljerede oplysninger.

Det er lige før det kunsthistoriske konditori tager over. Men bogen er heldigvis så klart disponeret, at man kan vælge at skøjte hen over tekstens lisener og kordoner og bare hente de oplysninger, man skal bruge for at glæde sig over Jens Lindhes suggererende sort-hvide arkitekturfotografier med både skygge i hullerne og langs kanterne af de lyse profiler.

Per Arnoldi kan noget med farver. Det er svært at sige hvad, for nok er han struktureret pædagogisk og stortalende, men det egentlige trick bag farveskemaerne holder han for sig selv.

Kulør

Også selv om hans nye bog nærmer sig overvejelserne undervejs, og viser resultaterne som pirrende dagligdags farvefotografier.

Bygningerne i bogen er allesammen tegnet af den engelske stjernearkitekt Norman Foster. De to, Arnoldi og Foster, bumper sammen om posters og plakatsøjler, og så finder Norman ud af at bruge Pers erfaringer med bygningsfarvesætning, typografi og dekoration i sine projekter - Commerzbank i Frankfurt, World Port Center i Rotterdam, Reichstag i Berlin eller Imperial College i London. Rækken er lang. Arnoldi er først og fremmest modernist, ikke erklæret metafysiker.

Men kommer det til de rene grundfarver gul-rød-blå og arven fra Rodchenko, skummer en grundtvigsk tone alligevel over, når rationalisten oplever resultaterne af sine egne principielle farvestrukturer som lysvæld af gulorange nuancer en blank dag i bygningen.

Og det er helt i orden, så længe han holder kursen og ikke bliver søsyg af at boble med en hjemlig skibsreder. Men det handler bogen Colour Is Communication heldigvis heller ikke om.

* Hans Edvard Nørregaard-Nielsen: Magt og dragt. Dansk teglstensarkitektur. Gyldendal. 384 s. ill. Kr. 349.

* Hanne Raabyemagle: Eigtved. Forlaget Aristo. 472 s. ill. Kr. 425.

* Per Arnoldi: Colour Is Communication. Selected projects for Foster+Partners. Birkhäuser Verlag. 224 s. ill. ¤.50.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu