Læsetid: 6 min.

Klam hånd over indvandrerundervisningen

Integrationsministeriet har finansieret avisen 'Historien bag Danmark' til undervisning i medborgerskab for udlændinge. Resultatet er et pop-produkt, en nationalistisk snik-snak med borgerlige briller
1. december 2006

Mange steder i undervisningssystemet klages over en stigende statslig styring: nationale tests i folkeskolen, kontrol med universiteterne osv. Det samme sker også inden for undervisningen i dansk for udlændige. Ministeriet finansierer og anbefaler et undervisningsmateriale, der har en borgerlig slagside, så stor som den på Kaptajn Carlsens skæve skib.

Nogle ville vælge at ignorere et værk som Historien bag Danmark. Det mener jeg ikke man bør. Et materiale, der får særlig ministeriel anbefaling, er dermed i en eller anden grad udtryk for, hvad det officielle Danmark forestiller sig er danskhed, og må derfor tages som udtryk for, hvad ministeriet forventer af danskundervisningen til udlændinge. Derfor har det en vis vægt.

Det er blevet sagt igen og igen, at "nu skal indvandrerne lære dansk kultur at kende". Heroverfor er der - berettiget - blevet svaret, at dansk kultur jo ikke er nogen entydig størrelse, danskere er forskellige osv. Nu har vi så noget, der ligner et svar på, hvad der mon menes med danskhed.

En munter fest

I første omgang ser materialet indbydende ud, flot lagt an, rigt illustreret, farverne er fine, og det hele ser så sjovt og underholdende ud, at man må tro, at danmarkshistorien er en munter fest, at Danmark i øvrigt er et konfliktløst land, og at danskerne er lykkelige mennesker, der hylder deres dronning, når hun har fødselsdag

Så falder det i øjnene, at der er en sådan vrimmel af nationalmyter og kuriøse historier, at de helt overskygger de små og store forandringer, der har fundet sted over århundrederne og tiden op til vores egen tid.

Åbenbart skal udlændingene ikke have en undervisning, der kan give dem indsigt i samfundets dynamik. De skal spises af med historier om Guldhorn, kongelige regalier, Dannevirke og H.C. Andersen. Komisk, men også harmløst.

Men en nærmere læsning åbner for perspektiver, der ikke er så helt harmløse endda. Perspektivet i Historien bag Danmark er lagt efter en nationalistisk skabelon: Danmark og danskhed er godt og konflikter danskere imellem er noget, der hører fortiden til. Der var engang strejker og lockouter. Engang var der voksne, der slog deres børn, der var en konge, der blev dolket i Finnerup og så videre og så videre. Men lad os lige se på, hvad der fortælles om kvinderne:

"Rødstrømperne gik ind for fri abort, lige løn til mænd og kvinder og en øget indsats for at standse vold mod kvinder. Rødstrømpernes arbejde har været vigtigt for alle kvinder i dag."

Hvorfor står der "har været"? Er det slut? Er der gennemført f.eks. ligeløn? Det ville være en nyhed. Men det kan ikke indeholdes i det nationale konsensus-univers, der skinner igennem hele den ellers fragmenterede fremstilling.

Og her har vi en historiefremstilling, der oser flere kilometer op i luften af både regeringens specielle domme over historien og regeringsblokkens dilemmaer.

Statsministeren har jo sin særegne opfattelse af, hvad man skulle have gjort under besættelsen. Samarbejdspolitikken var fej, og man skulle bare have gået til modstand.

I Historien bag Danmark bliver der f.eks. fortalt således om besættelsen:

"I de første krigsår var det kun en meget lille del af den danske befolkning, der gik til aktiv modstand mod tyskerne. De manglede nemlig udstyr og erfaring".

Men det er jo noget sludder. Fraværet af modstand havde helt andre årsager end mangel på "udstyr og erfaring". Samarbejdspolitikken havde et stor folkelig opbakning. Men det vil passe fint med statsministerens ønsker om, hvad der burde være sket. Samme smædende indstilling til samarbejdspolitikken som statsministerens finder vi i Historien bag Danmark. Her bekendes det, at "Danmark valgte at bøje sig for tyskerne" og mere hører vi egentlig ikke om besættelsens store dilemma.

Social mobilitet

Nu er der jo i Danmark forskel på dem med mange penge og dem med få - ligesom i mange andre lande. Det kan man måske ikke lide at tænke på, fordi det som bekendt er kilde til konflikter. Og dem har forfatteren til Historien bag Danmark det åbenbart meget svært ved. Hvad gør man så? Man opfinder sit eget begreb om 'social mobilitet', og vupti forsvinder den slags væk:

"'Social mobilitet' betyder, at man ikke behøver at ende som fattig, selvom man er født fattig. Det betyder, at selv om ens far eller mor ikke har et godt job og ikke tjener så mange penge, så kan man godt blive rig eller måske statsminister, hvis man er dygtig i skolen og arbejder hårdt. Den berømte skibsreder A.P. Møller blev f.eks. født som en fattig dreng, men endte som en både rig og succesfuld mand."

Sådan kan man med et slag vende et konfliktpotentiale om og intonere et individualistisk og moralistisk historie- og menneskesyn. Så kan alverdens klager forstumme, du skal blot tage dig sammen min ven og være flittig, så går det godt!

Det er ikke altid nemt at være industriarbejder. Og slet ikke i midten af 1800-tallet. Nogle historikere har talt om arbejderne som en undertrykt klasse. Det passer heller ikke ind i Historien bag Danmarks måde at tænke på.

Hvordan klarer man så den?

Jo man tager bare Bryggeriet Carlsberg. Her kan det fortælles, at godt nok var lønnen lav og arbejdet hårdt, men arbejdsgiveren Jacobsen "tog sig godt af de ansatte og deres familier", og væk er de dybeste konflikter i mere end 150 år. Han var alligevel så god ham kapitalisten.

Nu er vi ikke længere udleverede til vor arbejdsgivers større eller mindre grad af omsorg. Der er noget, der hedder velfærdstaten, som blev til gennem forskellige politiske kampe og kompromisser. Men skal man tro Historien bag Danmark, kom den nærmest dumpende ned fra himlen:

"Danmark blev for alvor ramt af arbejdsløshed i 1930'erne. Derfor begyndte staten at give penge til de arbejdsløse, og en form for bistandshjælp blev indført"

Sådan bliver de politiske modsætninger tryllet bort. Når der er et problem, så løser det sig bare af sig selv:

" -derfor begyndte staten at-" - og vi får ikke et kvæk om, at de konservative ikke ville være med i Kanslergadeforliget, og Venstre krævede, at landmændene fik deres, for at lægge stemmer til.

Irak-krigen

Den fremstilling vil sikkert også passe fint for Anders Fogh, der så gerne vil fremstå som velfærdsstatens sande beskytter, men har svært ved at forklare, hvorfor hans eget parti kun har så ringe positiv historisk rolle i den.

Nu har Anders Foghs regering jo gjort Danmark til deltager i en angrebskrig mod det engang så fjerne Irak. Der var noget med masseødelæggelsesvåben, der alligevel ikke var der. Der var noget med et FN-mandat, som de krigsførende gerne ville have men aldrig fik. Alt sammen pinlige historier for regeringen. Men det skal der fortælles om i Historien bag Danmark. Der skal bruges spin. Irak-krigen beskrives sådan:

"Da USA gik i krig med Irak i 2003, valgte Danmark at støtte amerikanerne og FN. Derfor har Danmark soldater i området i dag."

Dette er ganske usandt. Der var ingen FN-hjemmel til krig, statsministeren ville meget gerne have sådan en, men han fik den aldrig. Historien skal åbenbart skrives så den passer med det, statsministeren håber!

Den ministerielle hjemmeside kan fortælle, at Historien bag Danmark kan give svar på spørgsmål som 'Hvorfor ser det politiske system i Danmark ud, som det gør?' Og 'hvem har været med til at præge danskernes bevidsthed?'

Desværre lever materialet på ingen måde op til at give svar på de spørgsmål.

Fra regeringskontorerne er der kommet ikke så få direktiver om, hvordan rammerne og strukturerne for uddannelsesinstitutionerne skulle være. Hvis Historien bag Danmark er en ny stil, hvor ministeriet også vil diktere indholdet i den undervisning, der skal formidles, har vi en klam og sort hånd over undervisningen.

Steen Gottlieb, cand.mag. og indvandrerlærer

Kronikken lørdag: Mølle, dam, skak - og arbejdsløshed

* Historien bag Danmark, Turbine Forlaget Århus, 40 kr.

www.skoleavisen

www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborgerskab/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu