Læsetid: 2 min.

Klapjagt på kinesiske prostituerede i Kabul

De afghanske myndigheder er begyndt at slå ned på de mange kinesiske prostituerede, der efterhånden er blevet et symbol på Vestens fordærvelse af det gamle Taleban-regime
20. februar 2006

Politiet i Afghanistans hovedstad Kabul gennemførte en lang række razziaer rundt om i byen i sidste uge. Men for en gangs skyld var målet ikke at anholde oprørere fra Taleban eller al-Qaeda-folk. Razziaen var rettet mod kinesiske kvinder - Kabuls kinesiske prostituerede.

Siden Taleban-styrets faldt for fire år siden, er et stort antal kinesiske restauranter åbnet i Kabul. Og selvom de er beklædt med funklende neonskilte, menukort, og rent faktisk også sælger mad, så fungerer de fleste af restauranterne blot som skjalkeskjul for prostitutionsreder.

Faktisk er de kinesiske restauranter kommet til at fremstå så synonymt med Kabuls bordeller, at det er en dårlig idé at foreslå kinesisk til aftensmad - det giver let det forkerte indtryk.

Ingen ved helt, hvordan kineserne i den grad erobrede prostitutionsmarkedet. Men i Kabul står de traditionelle kinesiske lanterner som symbol for ganske meget mere end blot god og billig mad. I dagtimerne kan man spotte de prostituerede ude foran restauranterne. Ofte iført tøj der er så stumpet, at en indfødt afghansk kvinde ville så meget som overveje at tage det på.

I årevis har politiet vendt det blinde øje til de forklædte bordeller, men nu ser det ud til, at tonen er blevet en anden. Indenrigsministeren meddelte sidste uge, at 46 kinesere var blevet anholdt for prostitution og salg af alkohol til afghanere.

Timingen for indgrebet mod de prostituerede kan have noget at gøre med, at nyvalgte medlemmer af parlamentet offentligt har bedyret, at de vil presse regeringen til at gøre noget ved den udbredte prostitution i Kabul.

Vestligt fordærv

I det afghanske samfund er bordellerne nemlig efterhånden kommet til at fremstå som en følgevirkning af Vestens fordærvelse af landet. De fleste bordeller er lokaliseret i de mondæne kvarterer i Wazir Akbar Khan og Shar-e Now samt i områderne omkring de dyre restauranter og barer, som er populære blandt udenlandske diplomater, FN-ansatte og ngo-arbejdere, som bor i Kabul. Bordellerne tiltrækker uden tvivl et udenlandsk klientel, men uomgængeligt er det også, at de tiltrækker en jævn strøm af afghanske mænd. Det ændrer dog ikke ved Kabul-borgernes billede af bordellerne som et resultat af uheldig udenlandsk indflydelse. Og salget af alkohol på barer og restauranter gør blot indtrykket af det vestlige fordærv af Afghanistan endnu mere udbredt. Landets love forbyder nemlig stadig de lokale afghanere at indtage alkohol.

Modreaktionen mod den vestlige indflydelse i Afghanistan, bliver generelt stadig større, fordi afghanerne er forbitrede over, at de ikke har oplevet en nævneværdig større økonomisk vækst efter Talebans fald. Tolerancetærsklen over for vesterlændinges druk og udenlandske kvinder, der ikke går med slør i det offentlige rum, bliver derfor stadig mindre.

Indenrigsministeren har bebudet, at de anholdte kinesiske prostituerede vil blive udvist fra Afganistan. Under Taleban-regimet ville de være blevet pisket offentligt eller være blevet stenet til døde.

© Independent og Information

Oversat af Aydin Soei

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her