Læsetid: 2 min.

Klasse og værdi

18. oktober 2005

V I REALISERER hele tiden friværdi i Danmark. Sådan er livet. Vi diskuterer ikke så meget 'fordeling' længere. Og når man diskuterer skat i Danmark, roser man statsministeren, fordi 'skattestoppet' har afsluttet debatten om skat som aktivt politisk instrument. Den klassiske fordelingspolitik er degraderet til den losseplads for opbrugte strategier, som man kalder 'industrisamfundet'.

'Værdipolitik' er spændende; det drejer sig om livsstil, indvandrere og kriminalitet. Blandt politologer betragtes det som en kendsgerning, at dansk politik er blevet to-dimensionel: Man har fordelingspolitik med den klassiske højre-venstreakse på den ene side, og spændende værdipolitik på den anden side. Det synes etableret som 'sandhed', at Det Radikale Venstre fordelingspolitisk er højreorienteret, men værdipolitisk venstreorienteret. På den anden side skulle Socialdemokraterne være fordelingspolitisk venstreorienterede, men værdipolitisk højreorienterede. Den nye ledelse har annonceret, at partiet ligger udlændingepolitisk på Karen Jespersens linje. Socialpolitisk vil de beskytte de svage med en kæmpestor offentlig sektor, men de er hårde mod de værste trusler mod samfundets lov og orden: indvandrere og kriminelle.

MEN I DISSE DAGE kan man igen se, at værdipolitik praktisk ikke kan adskilles fra socialpolitik. Den værdipolitiske integrationsaftale indgået i foråret 2005 er socialpolitisk katastrofal: Den hårdere kontrol med og straffende overvågning af indvandrere på kontanthjælp viser sig som værdipolitisk markering af 'konsekvens' og 'vilje', men den vil også gøre nogle af de svageste svagere. Socialdemokraterne løber rundt om sig selv: For den socialpolitiske ordfører Mette Frederiksen er aftalen uacceptabel, for den værdipolitisk orienterede Helle Thorning-Schmidt er det vigtigt at være med. Den samme forvirring kendetegner partiets skattepolitik: Ingen synes at vide, hvad partiet mener om skat. Man vil have en stærk offentlig sektor, men værdipolitisk vil man snakke med på skattestop.

DEN AKTIVE VÆRDIPOLITIK fungerer aktuelt som Normaldanmarks fordømmelse af AfvigerDanmark. Her skabes uligheder. Overgangen til værdipolitik betegner et fald, hvor politik bliver til moralisme. Det er en aktiv politisk afgørelse, om man vil sætte de svageste borgere i fængsel, eller man vil give dem socialhjælp. Om de skal være kriminelle eller klienter. Den moraliserende politiske dagsorden passer til risikosamfundet, hvor den selvvalgte livsstil bliver et politisk problem: Man kan blive overvægtig, man kan blive stresset, man kan ende som en dårlig far eller mor. Dette fokus på selvforvaltning favoriserer et moralistisk perspektiv på politik. Og den rene fordelingspolitik er ikke et venstreorienteret alternativ. For de svagestes problemer er sjældent fattigdom eller sult. Det er, at de ikke har chancer for at realisere et værdigt livsprojekt og indgå i sociale forbindelser, hvor man anerkender hinanden for andet end professionelle præstationer. Spørgsmålet er stadig, om der findes en værdipolitik for venstrefløjen. Og hvem, der kan finde den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu