Læsetid: 3 min.

En klassiker gjort tandløs

Godt spil og farverig periode-skildring i 'Vanity Fair', men satiren er tam
20. maj 2005

"Hun indynder sig hos højerestående officerer, så hendes mand avancerer, og får en lille formue ud af at være den gamle Lord Steynes elskerinde."

Ja, undskyld jeg citerer handlingsreferatet fra Politikens gamle Verdenslitteratur-håndbog, men det er for sort på hvidt at bevise, hvor radikalt denne filmatisering af Thackerays engelske klassiker fra 1847 ikke bare omfortolker, men også omskaber sin berømte hovedperson, opkomlingen Becky Sharp.

Filmens Becky gør nemlig ikke noget så moralsk tvivlsomt. I amerikaneren Reese Witherspoons skikkelse er denne legendariske anti-heltinde, køligt beregnende og ikke spor pæn, blevet en renskuret feministisk mønsterfigur, som nok kan være Becky-skarp i munden, men snarere er den, der syndes imod, end den, som selv synder.

Kompromitteret uskyld

Den indisk fødte instruktør Mira Nair har slet ikke givet sin film det mål af besk vid og bid, man kunne forvente af en Thackeray-filmatisering.

I stedet satser hun på en mere traditionel historisk farverigdom, som endda omfatter små kulørte, solbeskinnede afstikkere til Indien, sat op som kontrast til de ofte malerisk lurvede engelske miljøer.

Det er blevet til en broget, omskiftelig og ofte ganske flot periode-saga af den type, der nu mest kan ses på tv i stræbsomme serier. Romantiske scener veksler med satiriske indslag, der glimtvis åbenbarer, hvor hvas og illusionsløs en forfatter Thackeray var.

Han skar igennem hykleriet for at vise, at pengene regerede, når tilværelsens bordplan blev lagt. Og temaet slås da også lovende an i prologen, hvor det kvikke barn Becky sælger sin fattige maler-faders elskede portræt af den afdøde, uskyldigt udseende mor til den mystiske ældre rigmandssamler Lord Steyne, romantisk dystert spillet af Gabriel Byrne.

Fra begyndelsen må Becky sælge ud af sin uskyld og sit hjerteblod for at få mad på bordet; men temaet føres ikke igennem, og til tider taber filmen helt koncentrationen og begynder i stedet at handle om Beckys naive veninde Amelia og hendes hjertesorger.

Mange omvæltninger

Efter først at have været forhundset guvernante hos en smuldrende overklassefamilie på landet stiger Becky i graderne og bliver officersfrue.

Desværre har hendes ellers søde mand en slem last: Han spiller sine penge væk, så Beckys position i det bedre selskab er stadig usikker. Og da hendes mand uberettiget mistænker hende for at have et forhold til den rige, moralsk plettede Lord Steyne (ja, ham igen!) og derfor bryder med hende, bliver hun skandaliseret og ender som en tvivlsom glædesdame i Baden-Baden. Indtil filmen (ikke bogen) til slut sender hende til Indien i et livreddende ægteskab.

Dette er bare en brøkdel af handlingen i de intrige-pakkede film, der bærer stærkt præg af at skulle pakke en næsten 900 sider lang roman sammen til noget nær normal spillefilmslængde (137 minutter). Man får ikke megen fornemmelse af personernes liv fra dag til dag, for der overgår dem hele tiden noget omvæltende - f.eks. krigen mod Napoleon, hvor en af de mandlige hovedpersoner oplever sit personlige Waterloo.

Kvik nok

Flimrende og forjaget er det, men bevares, også ganske underholdende, for alle på produktionen har tydeligvis lagt sig i selen for at skabe den rette real-historiske atmosfære, og der er en del godt spil at beundre.

Den meget talentfulde Reese Witherspoon med laser-blikket og det kække hageparti er ganske vist en skuffelse som Becky, for har man set hendes nådesløse portræt af en teenage-magtstræber i Alexander Paynes satiriske skoledrama Election, kan man ikke tvivle på, at hun kunne have skabt en ganske anderledes krydret og knivskarp Becky Sharp. Nu er det mere kvikheden end kalkulationen, der præger Becky, og det kan i øvrigt ikke skjules, at Witherspoon var gravid under optagelserne.

Så hun overskygges af Romola Garai, der gør veninden Amerila ganske rørende, og først og fremmest af Eileen Atkins som den formidable tante Matilda, der har alt sit spændende frisind i munden, af Bob Hoskins som den excentriske familiefar Sir Pitt og af Gabriel Byrne, der giver Lord Steyne både format og mystik.

Vanity Fair. Instruktion: Mira Nair. Manuskript: Matthew Faulk & Mark Skeet, Julian Fellowes. Engelsk-amerikansk (Grand, Dagmar, Gentofte Bio)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu