To kæmpeskandaler knytter sig til denne skræmmelegende af en western. Den første har at gøre med filmens emne og er så langt den alvorligste. Heaven's Gate fortæller om en skamplet i Amerikas historie, de blodige Johnson County Wars. I Wyoming startede de store kvægselskaber i 1892 en privat udryddelseskrig mod statens indvandrere og småfarmere. Mange af disse bosætter-familier sultede gudsjammerligt og enkelte stjal derfor nogle af storfarmernes køer. Det gav anledning til et fanatisk felttog mod de fremmede tilrejsende generelt, gennemført ved hjælp af dødslister og lejemordere.
Desværre kan det ikke nægtes, at det pinagtige emne er blevet begravet i efterveerne fra den anden skandale - instruktøren Michael Ciminos storhedsvanvid under optagelserne. Beruset af sin succes med Vietnamkrigsfilmen The Deer Hunter og besat af en passion for historisk miljø-akkuratesse og detaljemættet sædeskildring overskred Cimino sit budget i monstrøs grad og gjorde Heaven's Gate hele fem gange så dyr som en gennemsnitlig Hollywood-produktion. Ciminos første version varede fem timer og 25 minutter! Den director's cut-udgave, som nu udsendes, er på tre timer og 45 minutter. Sidstnævnte version (minus seks minutter) fik en sørgelig publikums- og anmelderfiasko, da filmen havde premiere i 1980. Den blev så trukket tilbage og genudsendt i en afkortet udgave på to timer og 29 minutter. Det er denne version, vi så herhjemme i 1981, og den floppede også. Dermed havde Heaven's Gate fået status som Hollywoods skræmmebillede nr. et på en auteur-film, der løb af sporet, og et godt argument for pengefolkene om stærkere kontrol. Når de amerikanske kritikere slagtede filmen så ihærdigt, kan det have forbindelse med dens pågående påmindelse om et sort kapitel i nationens historie. I hvert har en del europæiske filmelskere, især i Frankrig, lagt sig i selen for at rehabilitere denne storslåede filmkolos på lerfødder, der gav Michael Ciminos karriere om ikke dødsstødet, så et sår, han aldrig har forvundet (selv om hans efterfølgende Chinatown bløder fra 1985 har ekkoer af fordums storhed).
Og grandios er Heaven's Gate da også mere end noget andet, en i passager fuldstændig svimlende virtuos og til overflod generøs genskabelse af en periode. Næppe nogen instruktør i filmhistorien har haft Michael Ciminos sans for at skabe myldrende, støvet folkevirvar og propfylde sine billeder med malerisk tummel og tumult. Som en anden grand seigneur skaber Cimino først en overdådigt opsat afslutningsfest på Harvard, enestående i koreografiens musikalitet og folkemængdens dynamik. Derpå indfører han os i Wyoming-byen Casper (i storstilede scener oprindeligt bortklippet herhjemme), så man føler, man ser en større westernby for første gang i sit liv. Og siden demonstrerer han også gang på gang sin stærke filmfornemmelse for fejende billedrytmer, saftige miljø-detaljer, frapperende kompositioner og markante landskaber.
Tågede figurer
Men, men, men - Heaven's Gate er klart bedst, jo flere personer, der er med i scenerne. For som det trekantsdrama, filmen også gerne vil være, falder den på personskildringens mærkelige uklarhed og inkonsekvens. Selv med næsten fire timer til sin rådighed lykkes det ikke Cimino at give et blot nogenlunde rimeligt eller troværdigt billede af sine hovedpersoners baggrund og motiver. Nærmest grotesk fejlplaceret virker stilige Isabelle Huppert som munter bordelmutter midt i det barske frontier-mudder. Hendes franske accent forklares aldrig. Chrisopher Walken er sminket som skrækfilm-monster, men viser sig - efter en uforklarligt morderisk start - at være god nok. Bedst klarer Kris Kristoffersen sig på sin garvede sejhed som desillusioneret, Harvard-uddannet sherif. John Hurt er også med, i en påklistret rolle, der vist skal demonstrere de intellektuelles medløberi.
Hertil kommer, at ofrene, de jagede emigranter, nok bliver en farverig livligt animeret folkemængde, men aldrig personer, man lærer nærmere at kende og derfor kan få sand medfølelse med. Så alt i alt er det også i instruktørens egen version svært af se Heaven's Gate som andet et monstrøst og passagevis forførende filmfænomen skabt af lutter store armbevægelser, enestående i fordele som i fejl. Et eksempel på et overmod uden sidestykke i det nyere Hollywoods historie.
Heaven's Gate - Director's Cut. Instruktion og manuskript: Michael Cimino. Amerikansk. (Dagmar i København og Øst for Paradis i Århus)
