Læsetid: 5 min.

Klassisk fornyelse

Med Socialdemokraternes velfærdsudspil er partiet tilbage til 90'ernes reformiver
19. august 2005

Med kombinationen af vidtrækkende arbejdsmarkedsreformer og satsning på bedre offentlig service er Socialdemokraterne tilbage til linjen fra midthalvfemserne. Spørgsmålet er, om ændringerne i efterløn og folkepension er tilstrækkelige til at frigøre de midler, som bliver nødvendige for at finansiere de mange socialdemokratiske ønsker.

Efter syv magre år, målt på socialdemokratisk reformiver, har partiledelsen rystet efterlønsfadæsen fra 1998 af sig og sat sig på den politiske dagsorden om, hvordan velfærden sikres i fremtiden. Udspillet er vidtgående i den forstand, at det i realiteten afskaffer efterlønnen for folk, der har læst på universitetet indtil slutningen af 20'erne. Når reformen er fuldt gennemført, bliver efterlønsalderen og folkepensionsalderen sat op med to år til henholdsvis 62 og 67 år, og dermed følger det socialdemokratiske forslag trenden fra andre lande, der i øjeblikket forsøger at ruste deres velfærdssamfund til de årtier, hvor finansieringen kommer under pres som følge af flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet.

Det socialdemokratiske udspil går også længere end ventet, fordi mennesker i 40'erne, der måtte have lyst til at trække sig tilbage allerede som 60-årige, må blive nogle måneder ekstra på arbejdsmarkedet. Et løftebrud i forhold til partiformand Helle Thorning-Schmidts tidligere budskaber, men også en kovending, der næppe vil blive problematiseret voldsomt internt, eftersom den samlede model allerede har fået bred opbakning i folketingsgruppen, og hovedbestyrelsen også ventes at påtage sig medejerskab til beslutningen.

Indholdsmæssigt har udspillet en klar socialdemokratisk profil: Efterløn er fortsat en rettighed, faglærte og ufaglærte stilles i nogle tilfælde bedre end tidligere, fordi muligheden for at slippe for at betale efterlønsbidrag særligt vil komme denne gruppe til gode. I dag fravælger flere kortuddannede efterlønnen på grund af bidraget. Hertil kommer, at især lavtlønnede ifølge det socialdemokratiske udspil vil få bedre vilkår, hvis de vælger at arbejde lidt ved siden af efterlønnen.

Med udspillet har den nye partiledelse forsøgt at gøre velfærdsreformer til noget andet end en nedskæringsdagsorden. Overskriften er, at reformerne sker af hensyn til de svageste - og af "kærlighed til velfærdssamfund-et", som Helle Thorning-Schmidt udtrykte det ved fremlæggelsen.

Ros til 90'erne

Også i begyndelsen og midten af 90'erne var det SR-regeringen, der igangsatte bølger af det, som siden blev opfattet som helt nødvendige arbejdsmarkedsreformer. Men som tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S) husker det, var begejstringen dengang til at overse, når Socialdemokraterne skar kraftigt i dagpengeperiodens længde, halverede den økonomiske hjælp til unge ledige, skærpede rådighedsreglerne og afskaffede overgangsydelsen:

"I dag roser alle arbejdsmarkedspolitikken fra 90'erne. Men dengang fra 1993 til 1995 blev jeg ikke klappet ned fra talerstolen ret mange steder, når jeg talte i faglige forsamlinger," siger Jytte Andersen, der selv er glad for det nye udspil.

Målt på intern opbakning til indholdet står Helle Thorning-Schmidt således stærkt - indtil videre - efter præsentationen af velfærdsudspillet. Men der er mindst tre ubekendte faktorer, som kan være med til at påvirke udspillets - og Helle Thorning-Schmidts - egen videre skæbne:

- Socialdemokraterne slås med elendige meningsmålinger, og de kommende målinger vil blive nærlæst med nervøs interesse i partiet: Hvis debatten om løftebrud får lov til at dominere og overskygge de politiske perspektiver i velfærdspakken, kan det betyde fatal vælgerflugt til eksempelvis Dansk Folkeparti - stemmer, som den nye socialdemokratiske ledelse dårligt har råd til at miste i øjeblikket.

- Bastante krav om at ville binde regeringen, så den ikke kan gennemføre skattelettelser for det økonomiske råderum, der opstår som følge af velfærdsreformer, kan meget vel ende som et nederlag til Socialdemokraterne. Regeringen har selv planer om at lancere skattelettelser forud for næste valg og vil selv sagt ikke acceptere bindinger på det felt fra dets politiske hovedmodstander. Desuden kan regeringen finde tekniske udveje i form af at bruge 'andre' penge til eventuelle skattelettelser. Men hvis det lykkes Socialdemokraterne at komme igennem med ønsket om, at et større råderum i forbindelse med velfærdsreformer skal bruges til bedre offentlig service, kan det også få den effekt, at regeringen bliver tvunget til selv at foretage kontroversielle prioriteringer for at finde penge til skattelettelser. En fremgangsmåde, som regeringen hidtil har veget udenom ved netop at tage pengene fra det økonomiske råderum.

- Socialdemokraterne betonede under fremlæggelsen af velfærdsudspillet, at ændringerne ikke blot er et offensivt svar på, hvordan velfærden sikres i fremtiden. Når danskerne kommer til at opholde sig længere på arbejdsmarkedet, bliver der også råd til at fastholde og videreudvikle den offentlige service, lød budskabet. Den økonomiske sammenhængskraft i udspillet er imidlertid ikke overbevisende.

Hvad med finansieringen

Vismænd og andre økonomer har allerede påpeget, at udspillet ikke er vidtgående nok. Hertil kommer, at der er uenighed om finansieringsbehovet, der følger af, at danskerne lever længere, og at der bliver færre yngre på arbejdsmarkedet. Velfærdskommissionen har dokumenteret, at de offentlige udgifter langsomt vil løbe fra indtægterne i de kommende årtier, og at der opstår et finansieringsbehov på over 50 milliarder kroner - årligt. Det socialdemokratiske udspil lægger sig op ad noget mere optimistiske beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der anslår, at finansieringsbehovet er på ca. 18 milliarder kroner. Når den socialdemokratiske reform er fuldt indfaset i 2026, vil det frigøre 16,5 mia. kr. om året.

Men dels er det et beløb, der ligger meget langt fra behovet i Velfærdskommissionens antagelser. Dels vil Socialdemokraterne gerne i gang allerede nu med at bruge ekstra penge på forbedringer af den offentlige service. I velfærdsudspillet understreges det, at indsatsen skal øges inden for områder som uddannelse, integration, arbejdsmiljø, revalidering og voksen- og efteruddannelse. Velfærdsudspillet skal "gøre de seneste års sparestrategi overflødig", ligesom skattestigninger skal forhindres, hedder det.

Mens Socialdemokraterne med velfærdsudspillet har vist det politiske mod til at røre ved områder, der i flere år har været tabu, venter der en ikke mindre opgave, når politikerne allerede i næste uge tager hul på debatten om næste års finanslov. Udfordringen for Socialdemokraterne, der med den nye ledelse har nærmet sig en accept af skattestoppet, bliver at dokumentere, at de kan få økonomien til at hænge sammen i deres forslag. Kort før folketingsvalget i februar blev Mogens Lykketofts 'Made in Denmark'-plan heglet igennem af Finansministeriets regnedrenge, der beskyldte Socialdemokraternes politik for at efterlade et hul på 13 milliarder kroner i statskassen allerede i år. Ved Folketingets afslutningsdebat i juni angreb Venstre Socialdemokraterne for at have fremsat forslag, der svarede til udgifter på 29 millioner kroner dagligt - bare siden folketingsvalget. På det seneste er listen blevet udvidet med forslaget om gratis mad til alle børn i vuggestuer og børnehaver. En illustration af Socialdemokraternes dilemma, der også prægede midthalvfemserne: På den ene side vil man gerne kendes som dem, der viser rettidig omhu og økonomisk ansvarlighed. På den anden side er det farligt, hvis Socialdemokraterne får et image som dem, der altid tager noget fra folk.

indland@informatin.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu