Læsetid: 4 min.

Klimaet udfordrer udviklingsbistanden

De fattige rammes hårdest af klima-forandringerne. Det kræver både nytænkning i udviklingsindsatsen og flere penge, lyder det fra udviklingseksperter. Udviklingsministeren afviser større bistandspulje
7. april 2007

De har bidraget mindst til problemet, men rammes hårdest af effekterne. Tørke, oversvømmelser og sygdomme: Klimaændringerne kommer primært til at gøre ondt på verdens fattigste, konkluderer FN's klimapanel. Det kræver en større og mere målrettet dansk udviklingsindsats, lyder det enstemmigt fra de danske udviklingsorganisationer.

"For de fattige samfund betyder klimaeffekterne, at det bliver stadigt mere vanskeligt at trække sig selv op ved hårene. Vores hjælp er kun blevet mere nødvendig, men vi må ikke bare flytte ressourcerne fra de andre indsatsområder.

Det her kræver flere penge," fastslår John Nordbo, koordination for paraplyorganisationen 92-Gruppen og klimamedarbejder i Verdensnaturfonden.

Niels Brøgger Jakobsen, næstformand i Mellemfolkelig Samvirke, er enig. Han mener, at klimaindsatsen i de fattigste lande kræver en helt ny pulje.

Øget fokus på miljø

VK-regeringen aflivede i 2003 den såkaldte MIFRESTA-ramme til globale miljøformål og freds- og sikkerhedsskabende foranstaltninger. Niels Brøgger Jakobsen opfordrer til, at man på Christiansborg tager de nye klimaadvarsler som en anledning til at genoplive tanken.

"Regeringen har skubbet alt fra CO2-kvoter til gældssanering og hjemsending af flygtninge ind under den almindelige bistandsramme. Hvis vi faktisk tager vores ansvar alvorligt, må der flere penge til," siger Niels Brøgger Jakobsen. Han håber på, at en øget fokus på klimaet kan hjælpe den danske bistandspolitik væk fra, hvad han betegner som en nulsums-forestilling.

"Vi er tilbøjelige til at tænke på bistanden som penge, der bare fosser ud af Danmark uden at komme os til gode. Klimaforandringerne viser netop, at vi står over for globale problemer, der kræver ligeså globale løsninger," siger Niels Brøgger Jakobsen.

Knud Vilby, forfatter og udviklingsekspert, understreger at der ikke findes noget columbusæg når det drejer sig om at udarbejde en målrettet klimaindsats i Den Tredje Verden. Men han mener, at den største udfordring ligger i, at omstille landbruget til de nye realiteter. Her kan det danske udviklingsprogram gå i front, da DANIDA netop fokuserer på landbrugssektoren i Afrika.

"Vi vil se perioder med meget regn og stadig hyppigere tørkeperioder så det handler om at satse på mere tørkeresistente afgrøder. Vi skal også støtte tiltag som regnvandsopsamling og andre teknikker, der kan opsamle og gemme vand, men det nytter ikke, at vi tror at tekniske fix som kunstvanding klarer problemet," siger Knud Vilby, der nævner nytænkning inden for arkitektur i troperne som et andet oplagt indsatsområde. Han mener dog, at det kniber med at få tænkt de nye klimaudfordringer ind i den danske udviklingspolitik.

"I DANIDA taler man meget om det, men der stadig langt imellem de konkrete tiltag. Det vil sikkert tager endnu et par år inden klimaet er et reelt integreret hensyn," forudser Knud Vilby.

Den fossile udfordring

Udover klimatilpasning af landbruget mener John Nordbo at udviklingsarbejdet bør koncentrere sig om tre hovedområder: en katastrofeindsats, der forbereder landene på f.eks. hyppigere oversvømmelser, en bæredygtig omlægning af skovbruget og et totalt stop for bistand til energiprojekter baseret på fossile brændsler. Han medgiver, at man på det sidste område må skelne mellem de store udviklingsøkonomier i Asien og eksempelvis de fattigste afrikanske lande. I det sidste tilfælde bør indsatsen i første omgang rettes imod at forberede dem på konsekvenserne, men: "Verdensbanken og den asiatiske udviklingsbank må stoppe med at give støtte til olieledninger og kulkraftværker i lande som Kina og Indien," siger han.

Niels Tofte, Generalsekretær i udviklingsorganisationen Care, understreger, at man hos Care koncentrerersig om at afhjælpe de akutte konsekvenser.

"Det handler om at grave dybere brønde i Niger og om at bygge større kornlagre, så fårehyrderne kan overleve de længere tørkeperioder. Fremskrivninger, der tager højde for klimaets indvirkning bør for fremtiden tænkes med som et tværgående hensyn i alle projekter," siger Niels Tofte. Han mener ikke, at Care bør intensivere indsatsen for at omstille til mere CO2-lav energi i f.eks Afrika.

"Det er jo ikke dem, der har skabt problemet," fastslår han.

Ikke flere penge

Udviklingsminister Ulla Tørnæs har endnu ikke set rapportens konklusioner. Men paradokset kender hun alt til.

"Alle undersøgelser peger jo på, at de fattigste vil komme til at lide mest under klimaændringerne, selv om de historisk kun har bidraget marginalt til problemet," siger ministeren.

Hun mener, at man ellerede er langt i arbejdet med at indtænke og oplyser, at regeringen til august er klar med en ny plan for, hvordan klimaet kan tænkes endnu bedre ind i udviklingsbistanden.

- Kan vi så vente flere penge til indsatsen?

"Umiddelbart ligger budgettet for bistandsrammen fast på de 0,8 procent af BNP. Så, nej, pengekassen bliver ikke større," lyder beskeden fra Ulla Tørnæs, der også afviser, at regeringen har overvejelser om at oprette en særlig kasse til klimaindsatsen hos de fattigste i stil med det nedlagte MIFRESTA-Projekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her