Læsetid: 4 min.

Klimaforandringer er meget andet end miljø

Charles Ehrhart er kommet til København med budskabet om, at klimaforandringer fremover vil be 50 mio. nye miljøflygtninge. Han efterspørger et nyt udviklingsparadigme
2. november 2006

Det er den fattigste del af verden, der betaler den højeste pris for klimaforandringerne, fastslår Charles Ehrhart, der som koordinator for CARE Internationals Fattigdoms- og Klimainitiativ i flere år hørt fattige bønder tale om, hvordan forandringer i klimaet påvirker deres hverdag.

Han oplever nye konflikter mellem landmænd og etniske grupper i Tanzania, der nu må kæmpe om mindre jord og mindre vand. Det får nu Ehrhart til at advare mod en massiv strøm af miljøflygtninge i fremtiden.

Care International anslår, at hvis udviklingen ikke vender, vil verden i 2010 opleve 50 mio. miljøflygtninge og op mod 150 mio. i 2050. Derfor er Charles Ehrhart i øjeblikket i København med budskabet om, at klimaforandringerne ikke kun er et problem, som miljøforskere og miljøorganisationer skal tage sig af. Et budskab som er indlysende for ham, men som han endnu ikke ser en erkendelse af blandt regeringer og udviklingsorganer.

"Tidligere har der været en tendens til at se klimaforandringerne alene som et miljøproblem, som biologer, miljøeksperter og miljøorganisationer tog sig af. Men klimaforandringerne er et økonomisk problem og et velfærdsproblem, som påvirker sundheds- og uddannelsessektorer samt landbruget," forklarer Charles Ehrhart.

Pengene taler

"Her i Nordeuropa mærker befolkningen mindre til klimaforandringerne, fordi de er forbrugere og ikke brugere af naturressourcer, som afrikanske bønder i høj grad er. De bønder oplever, hvordan vandressourcer svinder ind dag efter dag. Klimaforandringer står direkte i vejen for fattigdomsbekæmpelse," forklarer Ehrhart.

Charles Ehrhart, der er tidligere FN-koordinator for fattigdomsbekæmpelse og udviklingsprogrammer i Tanzania og Uganda, er ikke pessimist, men at karakterisere ham som optimist vil også være en fejlfortolkning.

Han arbejder med et område, hvor der er langt fra ord til handling, men klimaforandringerne er ikke længere en dommedagsprofeti, der råbes højt af et par miljøorganisationer, men er langsomt kommet på den politiske dagsorden.

"Ledende økonomer er nu bekymrede om klimaforandringerne. Det er pengene, der taler nu, og når penge taler, lytter politikere," siger Ehrhart og fremhæver Nick Sterns redegørelse om klimaforandringernes økonomi, som udkom tidligere på ugen.

Falsk scenario

- Flere eksperter mener, at selv om klimaforandringerne påvirker udviklingen i udviklingslande, eksisterer der mere presserende problemer som malaria og hiv/aids, som må løses først. Hvordan forholder du dig til den pointe?

"Eksperter som Bjørn Lomborg præsenterer et falsk scenario, som handler om enten eller. Enten koncentrerer vi os om at udrydde malaria, eller også gør vi noget ved klimaforandringerne. Men hvis der er en ting, udviklingssektoren burde have lært nu, så er det, at problemerne hænger sammen. Malariamyg har bedre levevilkår, når temperatur stiger. Stigende temperaturer betyder, at man i dag ser malaria i eksempelvis Ngorongorohøjlandet i Tanzania og andre områder i Østafrika, hvor der historisk set ikke har eksisteret malaria. Der er altså en direkte sammenhæng mellem Malaria og klimaforandringerne. Man kan ikke isolere problemerne, det er bare ikke en mulighed."

Ingen er immun

Ehrhart refererer til dengang, hvor udviklingssamtalerne handlede om køn og ligestilling i relation til udviklingsstrategier og fattigdomsbekæmpelse.

- Er det et nyt paradigmeskift inden for udviklingstænkning, du taler for, hvor klimaforandringer er på linje med eksempelvis kønsaspektet og good governance?

"Ja. I dag erkender alle, at det er nødvendigt at tænke køn og ligestilling inden for de fleste områder - sundhed, uddannelse, arbejdsmarkedet. Den erkendelse skal verden også nå frem til, når det gælder klimaforandringerne, og det skal ske hurtigt."

Charles Ehrhart mener, at FN's 2015-udviklingsmål bliver svære at nå, uden erkendelsen af, at klimaforandringerne er mere end et miljøproblem.

"Det er ikke nok at indskrive miljø-aspekter i målene omkring bæredygtighed og større adgang til rent drikkevand for den fattigste del af verdens befolkning.

I de afrikanske lande er kvinderne ansvarlige for at hente vand og samle brænde. I dag oplever mange kvinder, at de hele tiden skal gå længere for at hente vand, samtidig med at de oplever, at mændene udvandrer til storbyen af mangel på frugtbar jord. Summa summarum er der en direkte sammenhæng mellem kvindernes vilkår og klimaforandringer, og hvis den kobling ikke erkendes, vil vi ikke nå de opsatte mål vedrørende bedre levevilkår for fattige kvinder inden 2015, så enkelt er det," forklarer Ehrhart.

"Ingen er immun over for klimaforandringerne, men det er indiskutabelt, at klimaforandringerne kommer mest markant til udtryk i den fattigste del af verden."

Trods det langsommelige tempo er ordet 'klimaforandringer' efterhånden inkluderet i de fleste politikers ordforråd. Det glæder Ehrhart. Han advarer dog imod ordet 'tilpasning'. Nøgleordet er 'forebyggelse':

"Der kan og skal implementeres makroprojekter, der eksempelvis beskytter kystsamfund, der i dag oplever oversvømmelse og orkaner i større omfang end tidligere, men makroløsninger er kun en lille del af løsningen. Vi skal reducere vores forbrug, det kan efterhånden ikke være en overraskelse for nogen. Den del af verden, hvis udvikling har været baseret på fossile brændstoffer, har en moralsk forpligtelse til at investere i alternative energikilder. Verden kan ikke overleve, hvis blot udviklingslandene følger i vestens fodspor. På den anden side er det amoralsk at sige, at udviklingslande ikke skal nyde godt af den udvikling, man har oplevet i denne del af verden."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu