Læsetid: 1 min.

Klimt-maleri solgt for 800 mio.

Et maleri af den østrigske maler Gustav Klimt er formentlig det dyreste nogensinde. Ifølge New York Times er det blevet solgt for næsten 800 millioner kroner
20. juni 2006

795 millioner kroner. Så meget har kosmetikmagnaten Ronald S. Lauder formentlig givet for et maleri af den østrigste maler Gustav Klimt.

Dermed bliver portrætmaleriet, der forestiller den jødiske kvinde Adele Bloch-Bauer, det dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt, skriver avisen New York Times.

Mesterværk

Rekordprisen er dog hverken bekræftet af køber eller sælger.

Handlen har været omgærdet af mystik, og Lauder har krævet, at købssummen ikke offentliggøres. Men avisen har fået oplyst prisen af flere anonyme eksperter, der har været involveret i salget.

Portrættet, der er fra 1907, betragtes som et af Klimts mesterværker.

Den nuværende pris-rekord blev sat i 2004, da Picasso-maleriet Garcon à la Pipe blev solgt for 613 millioner kroner på auktionshuset Sotheby's i New York.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her