Læsetid: 5 min.

Klodset pegebog

I går ankom den længe ventede 'Da Vinci Mysteriet' til Cannes. Forventningerne var høje, også hos denne anmelder, men ingen af dem blev indfriet
18. maj 2006

CANNES - Hen mod slutningen af filmversionen af Da Vinci Mysteriet bliver det afsløret, som alle de millioner af mennesker, der har læst bogen, godt ved, at kryptografen Sophie Neveau er den sidste overlevende efterkommer af Jesus Kristus. Og så er det, at publikum ved den første officielle pressevisning af filmen her i Cannes ikke kan holde sig længere.

Vi begynder at grine. Den selvhøjtidelige tone, som i høj grad præger Ron Howards længe ventede film, bliver i det øjeblik til ren camp, og det er ikke længere muligt at tage filmen alvorligt. På den måde kan Cannes være nådesløs. Men der er faktisk adskillige af den slags ødelæggende situationer og scener i Da Vinci Mysteriet, og selv om man som jeg gerne vil kunne lide den, gør Howard og hans manuskript-forfatter, Akiva Goldsman, det meget svært, for ikke at sige umuligt.

Howard er en udmærket filmhåndværker, men han har brug for et godt manuskript for at kunne lave en god film. Og i det her tilfælde har Akiva Goldsman, der skrev manuskript til to af instruktørens andre film, Et smukt sind og Cinderella Man, ikke formået at omforme en af tidens mest læste og omdiskuterede bøger til levende billeder.

Hugget ud i sten

Da Vinci Mysteriet er blevet en klodset pegebogsudgave af Dan Browns supersælgende spændingsroman, netop fordi den insisterer på at være så tro mod forlægget, som det overhovedet er muligt.

Hvor man i bogform lettere accepterer, når handlingen går i stå, fordi der skal forklares en hel masse, og i det hele taget sætter sit eget tempo, så er filmmediet og spændingsgenren mere uforsonlig. Plottet i Da Vinci Mysteriet er så kringlet, og oplysningerne, vi skal have for at kunne følge med, så mange, at Howard og Goldsman benytter enhver chance til at forklare, fortælle, illustrere og hugge ud i sten, og derfor føles filmen på ingen måde helstøbt. Nogle gange går det stærkt, andre gange går det hele i stå.

Filmen følger Dan Browns bog næsten ordret: Robert Langdon (Tom Hanks), ekspert i religiøse symboler, hentes under et foredrag i Paris til Louvre, hvor kuratoren Jacques Sauniere er blevet skudt, men først er død efter at have dekoreret sin nøgne krop og gulvet ved siden af med mystiske tegn og sætninger.

Snart er Langdon og Saunieres barnebarn, politikryptografen Sophie Neveau (Audrey Tautou), på flugt fra politimanden Bezu Fache (Jean Reno), der tror, at Langdon er morderen, og på jagt efter den hemmelighed - at Maria Magdalene var Jesus' gravide kone - som den katolske kirke frygter, fordi den kan vende op og ned på den mandsdominerede religion.

Utroværdigt

Helt fra begyndelsen af Da Vinci Mysteriet, hvor Hans Zimmers ulideligt påtrængende musik slås an på det symfoniske kirkeorgel, dynges virkemidler og effekter oven på hinanden og hensætter hurtigt én i en tilstand af inderlig ligegyldighed. Folkene bag filmen vil gerne have, at man er lige så fuld af dirrende ærefrygt over for det, Robert og Sophie opdager undervejs i filmen, som de er. Spørgsmålet er dog, om ikke filmen ville have haft godt af et glimt i øjet - et tegn til publikum om, at 'vi altså er med på, at det hele er for sjov, men nu lader vi, som om vi tager det alvorligt'.

I hvert fald synes Tom Hanks hverken at tage sig selv eller filmen alvorligt. Han er nærmest reduceret til statist i en film, der på plakaten har ham i hovedrollen. Han kvitterer ved konstant at se bekymret ud - det klarer han ved at stramme til omkring munden og rynke panden - og han tror tydeligvis ikke på Robert Langdon eller Langdons evner som kodebryder. Det er lang tid siden, at jeg har set Hanks performe så dårligt, og resultatet er en kedelig, utroværdig karakter, som dog heller ikke i bogen var båret af den store psykologi.

Meget bedre klarer søde Audrey Tautou sig ikke. Hun er ikke glad for at spille på engelsk og afleverer sine replikker på en temmelig kejtet og skolepige-agtig facon, der er mere ufrivilligt komisk end interessant. Langdon og Neveau er med andre ord et par ganske farveløse figurer, og det er først, da Ian McKellens excentriske englænder, Sir Leigh Teabing, dukker op, at der kommer lidt kulør på filmen. Desværre hverken kan eller vil Howard ikke styre McKellen, og den energiske britiske skuespiller overspiller, hvorfor man ender med at irriteres over ham.

Anmeldernes bandbuller

Meget er blevet sagt og skrevet om Dan Browns angiveligt lemfældige omgang med fakta, og virkelige, katolske organisationer som Opus Dei, der i bog og film fremstilles som den store skurk, og der har været ballade, siden filmatiseringen først blev annonceret. Men var jeg enten pave eller leder af Opus Dei, ville jeg nu tie stille og fryde mig over alle de læsterlige tæv, som Sony Pictures og Ron Howard formentligt får af et samlet anmelderkorps, der sagtens selv kan finde ud af at strø om sig med bandbuller.

Da Vinci Mysteriet skal nok blive en succes ved billetlugerne, men den er sgu svær at tage alvorligt, og de kontroverser, som bogens omskrivning af kristendommens udgangspunkt har affødt, bør i hvert fald ikke kunne hente ny næring i filmen.

Da jeg tirsdag aften forlod biografen efter at have set den, blev jeg ligesom flere af mine gode kolleger passet op af et fransk tv-hold, der gerne ville have mig til on camera at give min ærlige mening om Da Vinci Mysteriet. Det gjorde jeg gerne, og deres overraskelse over min negativitet var åbenbar.

Forventningerne til filmen har været enorme - også fra mig, der i modsætning til mange andre anmeldere faktisk kunne lide bogen. Nok er det ikke stor litteratur, men dog en effektiv og velsmurt page turner, der synes skabt til at blive omsat til film. Sådan skulle det bare ikke være, og så er det jo godt, at jeg har en hel festival af potentielt gode film af bedre instruktører at se frem til.

Da Vinci Mysteriet. Instruktion: Ron Howard. Manuskript: Akiva Goldsman. Amerikansk (En hulens bunke biografer landet over fra i morgen)

Følg Informations dækning af filmfestivalen i Cannes på tema.information.dk/cannes2006 og blog.information.dk/forsidesensationen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu