Læsetid: 3 min.

Kløen i nøglehullet

7. juni 2002

JEG HÅBER, at vi alle får et sjovt og festligt VM, skrev chefredaktør Peter Salskov i Se og Hørs leder, lige før fodboldturneringen startede. I går udkom Se og Hør så med hans bud på noget festligt: En stor artikel om landsholdsspilleren Stig Tøftings grufulde barndom, da hans forældre kom af dage. Salskov synes, at dette er sjovt, fordi han selv efter eget udsagn »hører til dem, der mener, at landsholdet er et nationalt klenodie på højde med kongehuset og guldhornene«.
Aha, Se og Hørs usignerede artikel er altså ikke – hvad der ellers er tydelige tegn på – udtryk for, at Peter »Jeg-Fortryder-Alt« Salskov er lystløgner, sygeligt grænsesøgende og en rådden kyniker, der har tørre oplagstal og fed hyre i de årer, hvor andre har hjerteblod. Næh, Peter Salskov er blot patriot, med pligt til at hædre klenodierne så heftigt, at de muligvis ikke holder til det. Skulle klenodierne gå hen at knække af al hans festlige opmærksomhed, er de sikkert behæftet med en eller anden skjult skavank, som lige så godt kunne komme for dagen før som siden – tænker Salskov.
Man mindes John Lennons største fan, som sendte sit idol en kærlig kugle, der desværre ikke helt kunne
tåles.

JAGTEN PÅ en ny rekord i fædrelandskærlig hædring af klenodierne havde ellers lige nået et nyt højdepunkt, da Se og Dø for nogle uger siden slap alverdens paparazzifotografer løs på kronprinsens kvindebekendtskab. Også dengang holdt ugebladets chefredaktør hovedet og hjertet koldt. Selvfølgelig risikerede han med sin dusør for et luskefoto at gentage den lidt klodsede situation, da prinsesse Dianas bil kørte en smule skævt under flugt fra en flok fotoglade. På den anden side behøvede det jo ikke gå så galt hjemme i lille Danmark, tænkte Salskov, fædrelandspligten kalder, befolkningen har krav på sandheden, hele den nøgne sandhed om den kommende royale ledelse. Skulle nogen føle, at grænsen til privatlivet var overtrådt, burde de lige tænke på, at vi alle via skatten har købt og betalt de kongeliges privatliv, og egentlig laver de kongelige ikke meget andet end at gå rundt og være halvprivate, mens de
lader sig beglo og beundre, når de giftes, bliver gravide, nedkommer, fejrer fødselsdage, går til begravelse ...
For resten: B.T., der i går fejrede sin egen forargelse over Se og Hørs Tøfting-artikel ved at udvide sin leder til hele to skamløst selvrosende sider, var selvfølgelig tidligere på pletten med et snigskudt forsidebillede af kronprinsens kæreste, hentet fra ugepressen.
Når underholdningspressens gud, Peter Salskov, for sin uegennyttige indsats for de kongelige klenodier endnu ikke har modtaget en flot orden at stille sin knaphulskløe med, kan det hænge sammen med, at det i virkeligheden er et andet hul, der klør værre og kræver jævnlig betjening: Salskovs og resten af danskernes fælles nøglehul, hvorigennem skyggen af det intime og af den inderste gysende dom anes.

JAMEN, vi læser da aldrig smudsblade, vil en masse pæne mennesker protestere, stillet over for anklagen om at smugkigge i nøglehullerne efter private detaljer at måbe over.
Sagen er bare, at den kulørte presse for længst har mistet monopolet på smuds. Snagen i de kendtes privatliv kan i vore dage være forsynet med fornemme omslag fra de talrige fashionable forlagshuse, som gennem de senere år har udgivet stakkevis af nærgående bestsellerbiografier om danske toppolitikere, døde og ikke mindst levende. Alt har man kunnet læse, om forsumpet druk, om pinlig utroskab, om sorg over nærtståendes selvmord eller sygdom, om seksuelle afvigelser.
Hvorvidt saftighederne har nogen relevans for bedømmelse af den biograferedes politiske indsats står ikke altid klart og toner helt bort, når blot bøgernes
vildeste passager gengives i pressen.

JO VIST, grænserne mellem det offentlige og private interesserum har flyttet sig, og hvis der er røget noget gammeldags stivhed, latterlig dobbeltmoral eller misforstået hensyn til svindlere på den korto, så tak for det. Men når folk som Stig Tøfting, der udtrykkeligt havde frabedt sig omtale og i øvrigt intet forkert gjort, udstilles på skånselsløs vis, er samfundet truet på privatlivet. Enhver, der skiller sig ud og stiller sig i spidsen, er næste mulige offer for professionel snagen.
Det er utåleligt for samfundet, der ikke kan leve med, at alle går i et med tapetet. Derfor er det fint med den boykot af Se og Hør, der nu griber om sig, men den bør ikke overflødiggøre kritik og selvkritik af hele fødekæden frem til nøglehullet.

lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her