OSLO - Overalt i Oslo er der i den seneste tid dukket flere hundrede bladsælgere op på gaden. De forsøger på en høflig måde at få de travle forbipasserende til at standse op og give 40 kroner for storbymagasinet =Oslo, så kan de nemlig selv stoppe 20 kroner i lommen.
Sælgerne er misbrugere og hjemløse, som med initiativtager og redaktør Vibeke Ombergs blad har fået en identitet og ikke længere behøver at tigge eller begå kriminalitet for at skaffe sig penge.
"Jeg har svært ved at klare mig for de 4450 kroner, jeg får udbetalt i månedlig kontanthjælp i Oslo. Derfor er jeg utroligt glad for nu at kunne sælge blade," siger den 47-årige narkoman Bjørn Egil Johannesen.
Hans 34-årige kompagnon, Johnny Arne Olsen, der også sælger =Oslo i Vika-kvarteret omkring det monumentale røde rådhus, er enig. Han tilføjer, at det samtidig er blevet meget barskere at opholde sig i Oslo.
"Jeg har været udsat for to røveriforsøg. Det var i begge tilfælde bander af yngre skolesøgende indvandrere, der overfaldt mig. Den ene gang forsøgte de at slå mig ihjel med en jernstang, men det lykkedes mig at løbe fra dem," siger Johnny Arne Olsen, der ikke uden stolthed i stemmen fortæller, at han har været stoffri i ni uger.
Koblet af verdens rigeste
Selv om FN's udviklingsprogram UNDP for femte år i træk har valgt Norge som det bedste land at bo i, så er de to repræsentanter for Norges fattige ikke enige i, at det "går, så det suser". Det er forbeholdt de rige, der er blevet endnu rigere.
Både Bjørn Egil Johannesen og Johnny Arne Olsen tilhører en af landets marginalgrupper, som er koblet af det norske økonomiske eventyr, og dem er der adskillige tusinde af blandt det stenrige lands knap 4,6 millioner indbyggere.
De er begge modstandere af den måde, narkoproblemerne håndteres på. De synes, at opfølgningen er for dårlig. Det er ingen løsning at udlevere metadon som erstatning for heroin, da det bare skaber en anden afhængighed.
De to bladsælgere på samfundets skyggeside har begge deltaget i fredagens prøvevalg, som var arrangeret af =Oslo, men de tøvede lidt med at fortælle, hvad de havde stemt, for det er en privat sag, mener de. Som de fleste af deltagerne i prøvevalget var de ikke begejstrede for den siddende regering, som efter deres opfattelse ikke har gjort noget godt for dem i de forløbne fire år.
"Vel, du kan da godt få at vide, at jeg har stemt på Arbeiderpartiet. Det har jeg altid gjort. 1970'erne under Arbeiderpartiet var den fineste tid, vi har haft længe i Norge," siger Bjørn Egil Johannesen, der mener, at politikerne i dag er blevet dygtige til at love en masse, som de ikke holder.
Johnny Arne Olsen er gået i den anden grøft. Han er også træt af regeringen og har stemt på det yderliggående Fremskrittspartiet, fordi han ønsker forandring.
"Det fungerer ikke med den regering, vi har nu. Vi er meget skeptiske, og hvis der er nogen, der vil os det godt, så bliver vi straks usikre og tror, at der er en bagtanke med det. Men under alle omstændigheder, så skal (statsminister Kjell Magne) Bondevik ud," siger han med eftertryk.
Fremskrittspartiet får også hans stemme, fordi partiet fører en indvandrer- og kriminalitetspolitik, som han støtter.
"Måske endnu mere efter at have haft det så tæt inde på livet," tilføjer han.
Ønsker forandring
Blandt de centrale emner i den norske valgkamp har været øget velfærd, men de to politiske fløjes midler har været forskellige. Det afspejles også i de seneste opi-nionsmålinger, hvor omkring halvdelen af vælgerne er tilfredse med, hvad de har, mens den anden halvdel ønsker forandring.
Den siddende borgerlige regering går til valg på en økonomisk politik med lav rente og skattelettelser ud fra den betragtning, at en yderligere styrkelse af den blomstrende økonomi vil være til gavn for alle.
I den afsluttende partilederdebat på norsk TV 2 lørdag aften sagde Dagfinn Høybråten, leder af Kristelig Folkeparti, der er med i den siddende regering med konservative Høyre og det centrumliberale Venstre:
"Vi har behov for en regering, som har skabt optimisme, og som har sørget for mere velfærd end nogen tidligere regeringer."
Den rød-grønne opposition er af den modsatte opfattelse og ønsker skatterne fastlåst til 2004-niveau og en øget vækst i den offentlige sektor for at forbedre skolen, sundhedsvæsnet og ældreomsorgen til gavn for alle.
"Vi har behov for en ny regering, fordi forskellene i dette land bliver større og større, sagde de rød-grønnes statsministerkandidat og formand for Arbeiderpartiet," Jens Stoltenberg.
"Mange regeringer har ikke gjort noget for at afhjælpe fattigdommen, men denne regering har gjort meget for at få den til at stige," sagde Torstein Dahle fra venstrefløjspartiet Rød Valgallianse.
Nu bliver det ikke de fattige i Norge, der kommer til at afgøre valget, da valgdeltagelsen fra den marginaliserede del af samfundet traditionelt ikke er voldsomt høj. Men det er i denne valgkamp lykkedes at lave nogle ridser i lakken hos den ellers velsmurte olienation.
Med 1200 milliarder kroner på den fælles bankbog, Oljefondet, og et overskud på statsbudgettet på 270 milliarder kroner burde Norge kunne løse sine egne fattigdomsproblemer.
