Læsetid: 3 min.

Kløften efter Prag

29. september 2000

»Noget er galt, når 1,2 milliarder mennesker stadig lever for under en dollar om dagen, og 2,8 milliarder stadig lever for under to dollar om
dagen.«

James D. Wolfensohn, Præsident for Verdensbanken

KAMPEN MOD den stigende fattigdom på globalt plan var i fokus under Verdensbanken og Den Internationale Valutafonds (IMF) årsmøder i Prag i denne uge. Et årsmøde, der blev overskygget af – og afkortet på grund af – voldsomme sammenstød i den tjekkiske hovedstads gader, hvor politi kæmpede mod anti-globaliseringsdemonstranter. Demonstranterne var en blandet flok med meget forskellige budskaber. Ét var de dog fælles om: At bebrejde IMF og Verdensbanken for den udlåns-
politik, der gør ondt værre for verdens fattigste lande. I stedet krævede de som minimum gældslettelse i et hurtigere tempo og større omfang, end det er tilfældet.
Hvis man sammenstiller, hvad de – for langt størstedelens vedkommende – fredelige aktivister siger, med Wolfensohns ord om netop verdens fattigdomsproblem, så skulle man ikke tro, at de var så langt fra hinanden. Så skulle man ikke tro, at et gadeslag af dimensioner som i Prag – for ikke at tale om ’Slaget om Seattle’ under Verdenshandelsorganisationens (WTO) topmøde sidste år – var nødvendigt. Det er det måske heller ikke, i hvert fald ikke volden, siger flertallet af de protesterende. Men at gå på gaden i protest er absolut nødvendigt, siger de, for Wolfensohns ord er bare »tom retorik«.

I HVERT FALD er der kommet en relativ ny retorik til i Verdensbanken, siden Wolfensohn tiltrådte i 1995. Allerede året efter talte Verdensbanken om, at styringen af de lande, som banken lånte penge ud til, ikke kun måtte overlades til markedskræfterne. Den lagde afstand til den rene neo-liberalisme og sagde, at en stærk stat var vigtig i u-landene, hvis problemer som fattigdom, sundhed og uddannelse skulle løses. Faktum er også, at Wolfensohn har gang i at ændre Verdensbanken til at blive en mere regulær udviklings- eller bistandsorganisation frem for en udlåner af penge til for eksempel prestigiøse byggerier af dæmninger eller lignende.
Det er en ændring i forhold til tidligere. Det er også en ændring, at gældslettelsesinitiativet HIPC er kommet til verden. Og der er tale om en forandring, når fattigdom og gældsbyrder kommer så meget på dagsordenen, som det har været tilfældet i Prag. Helt nye toner er det, at man kan høre en Verdensbank-præsident gå skridtet videre og udvide fattigdomsbegrebet: »Fattigdom handler om mere end ulige indkomster eller manglende menneskelig udvikling. Det handler også om ikke at blive hørt, ikke at være repræsenteret. Det handler om sårbarhed over for misbrug og korruption. Det handler om vold mod kvinder og frygt for kriminalitet.«
Wolfensohn siger de rigtige ting, og det er godt, at han har den indstilling og tilgang til problemerne. Men det er næsten for meget at høre på, når banken ikke har formået at levere varen på en af de grundlæggende forhindringer for fremskridt: Gældslettelsen. Derfor er det vigtigt at gå på gaden og gøre opmærksom på, at det haster med handling, fordi globaliseringen i dens nuværende form øger forskellene i verden.

AT MODSTANDEN mod den økonomiske globalisering og dens konsekvenser i mange u-lande får et så voldeligt udtryk, som det var tilfældet i Prag, er uheldigt på flere fronter. Naturligvis i forhold til de mennesker, volden går ud over. Men også fordi fokus fjernes fra mange af de vigtige budskaber, som demonstranterne havde på deres skilte. Desuden er der ligefrem en fare for, at budskaberne bliver forbundet med volden – i hvert fald i de lande, som i sidste ende skal betale for en mere retfærdig fordeling af verdens goder.
Der er i den grad brug for engagement og støtte fra befolkningerne i den rige del af verden, hvis det skal lykkes at tøjle den galoperende globalisering af verdensøkonomien med de konsekvenser, den i øjeblikket har for verdens fattigste lande, og som demonstranterne gjorde opmærksom på i Prags gader.
Der er en klar kløft mellem, hvilke fordele globaliseringen giver for de stærke, og hvilke bagdele den har for de svage. Og den kløft bliver bredere og bredere. Ligesom kløften mellem det enkelte menneske og de beslutningstagere, som har sluppet markedskræfterne løs uden tanke på, om der er bagdele så store, at vi som mennesker ikke kan acceptere dem. Måske er det netop menneskeligheden, den moralske forargelse, der er redningen. Den fremmes hverken af alt for store ord fra Wolfensohn, hvis ikke de opfyldes. Ligesom den ikke fremmes af molotovcocktails mod politibetjente.

brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu