Læsetid: 3 min.

Kløgtige Per Stig Møller

3. juli 2002

DER ER INGEN tvivl om, at udenrigsminister Per Stig Møller er et af den borgerlige VK-regerings allerstærkeste kort. Både hans parlamentariske erfaring og ikke mindst hans internationale indsigt gør ham til en solid chef for den danske udenrigspolitik – en lederskikkelse, der giver plads til den tvivl og den eftertanke, der bør præge en evigt kompliceret udenrigspolitik. Typisk for ham, da han fornylig i TV-Avisen blev afæsket en ’kort her til slut’ hurtig løsning på krisen i Mellemøsten, så afviste han kløgtigt med bemærkningen om, at der ingen lette løsninger findes i den sag. Politik er kompliceret.

INTERNATIONAL politik handler i den grad om kompromissets lange seje træk. Kun meget sjældent tages hurtige beslutninger – hvilket er såre naturligt i en verden, hvor ikke bare forskellige holdninger skal mødes, men hvor også så forskellige styreformer som demokrati, oligarki og diktatur skal samles. Det er derfor en kolossal opgave, som Per Stig Møller står over for i de kommende seks måneder som den daglige formand for den Europæiske Union. Blandt de allermest vigtige opgave er EU’s udvidelse mod Øst; reformen af EU’s håbløse landbrugspolitik; en løsning på en mulig krise efter et eventuelt irsk nej til Nice-traktaten; en fælles og i høj grad tiltrængt EU-indsats for mægling i Mellemøsten; en ordentlig konklusion på FN’s topmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg til fordel for verdens fattige; og såmænd også et forsøg på at lære USA at høre efter andre end sig selv i udenrigspolitik. Det siger sig selv, at denne ikke engang udtømmende række af problemstillinger kræver en indsigt og en politisk erfaring, som kun få danske politikere besidder. Per Stig Møller er så afgjort en af de få. Danmark kan derfor være tilfreds med at have Møller med som en af de tre danske ministre, der vil komme til at stå i spidsen for formandskabet. De to andre, statsminister Anders Fogh Rasmussen og Europaminister Bertel Haarder, har hverken samme indsigt eller samme indlevelse i verdens afgørende problemer – de er begge langt mere danske eller i bedste fald vestlige politikere. Forståelsen for, at der også skal tages særlige hensyn til de folkeslag og de regeringer, der lever uden for Europa og USA, er i langt større grad tilstede hos Per Stig Møller.

MED EMBEDET følger også ansvaret for at forvalte sin politik i overensstemmelse med de holdninger, der har formet en politiker. Det skal Per Stig Møller også huske, når han i disse dage mødes med den amerikanske regering i Washington. Den superloyale holdning over for præsident George Bush, som statsminister Fogh Rasmussen har udfoldet, skal udenrigsministeren fortsat formå at nuancere. Den principielle kritik, som Møller igennem 1990’erne konstant gentog om vigtigheden af at indføre en international retsorden – baseret på de Forenede Nationer og netop ikke alene på Amerikas Forenede Stater – kan nu siges med øget pondus. Dengang var udgangspunktet en rolle som konservativ udenrigsordfører og medlem af blandt andet Europarådet – i de kommede måneder indtager Møller en af verdens førende udenrigspolitiske poster. Derfor er der grund til at håbe, at den danske udsending for EU i dag under sit møde med USA’s udenrigsminister Colin Powell, klart og utvetydigt lader forstå, at den amerikanske enegang i forhold til i første omgang den Internationale Straffedomstol, som USA ikke vil anerkende, og i anden omgang truslen om at forlade den internationale fredsbevarende aktion i Bosnien, ganske enkelt er uacceptabel.

FØR DEN 11. september sidste år frygtede Europa med god ret, at den republikanske præsident George Bush ville føre en isolationistisk politik – altså nøjes med at varetage amerikanske interesser. Angrebet på New York og Washington og den følgende amerikanske sønderbombning af Afghanistan har bevist, at frygten var reel. Siden Bush tiltrådte og med øget styrke efter den 11. september, har USA i for høj grad ageret efter princippet ’vil selv, ka’ selv.’ I forhold til en række af de europæiske udfordringer, som det danske formandskab står over for, er det af afgørende betydning, at amerikanerne også er parate til at lytte. Det bliver derfor i høj grad Per Stig Møllers opgave at præsentere så stærke fælleseuropæiske udspil – måske i særdeleshed i forhold til Mellemøsten og Johannesburg-topmødet – at USA også har grund til at tage de ofte for nølende eurpæere med på råd.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu