Læsetid: 5 min.

Knas i kongerækken

Usikker arvefølge hos de konservative
3. juni 2005

For blot fire måneder siden var den konservative leder Bendt Bendtsen en særdeles glad mand. Med valgresultatet i februar, der for første gang i 20 år skaffede de konservative mandatfremgang, havde Bendtsen bevist, at han var i stand til mere end at sikre ro i partiet. Og der var tilmed oplagte kronprinser at overlade magten til, når Bendtsen en dag ville tilrettelægge sin exit fra formandsposten. For den fynske betjent har ikke tænkt sig at klæbe til taburetten i tid og evighed, har han givet udtryk for i sociale sammenhænge.

I dag er status, at der er skabt tvivl om fremtidsudsigterne for den førende i feltet, miljøminister Connie Hedegaard. Kulturminister Brian Mikkelsen er i den offentlige debat og i Christiansborg-miljøet afskrevet som mulig partiformand. Justitsminister Lene Espersen fremstår fortsat som den driftsikre og populære politiker, men de færreste har indblik i, hvorvidt hun besidder viljen eller har netværket, der kan gøre hende til ny partiformand.

Det er Connie Hedegaards ageren i den såkaldte Bilka-sag, der har vakt betydelig opsigt i regeringens rækker og hos oppositionen. Her afventer man med spænding det næste Hedegaard-træk. Hendes kritik af regeringstoppens beslutning om at flytte afgørelsen om Bilka-sagen til Justitsministeriet og den efterfølgende forsvarsmail, ministeren rundsendte til folketingsgruppen, har skabt undren i store dele af partiet. Og ikke mindst irritation hos partiformanden, der har rådgivet miljøministeren flere gange på sit kontor og troede, at de havde en fælles forståelse af sagen - at det handlede om at få den landet.

I gruppen støttede mange konservative i første omgang Connie Hedegaard, indtil det kom frem, at sagens jura var rimelig klar. På grund af tidligere udtalelser i Bilka-sagen kunne der rejses mistanke om habilitetsproblemer - og sagsbehandlingen måtte af juridiske grunde overgå til et andet ministerium.

I dag går kritikken på, at Connie Hedegaard har demonstreret for stor ærekærhed, for lidt robusthed og for svag vilje til at være en del af det hold, der loyalt må tage til efterretning, når partiformanden eller statsministeren har talt.

Internt har hun tabt et slag om opbakningen - men det er et åbent spørgsmål, om det kommer til at påvirke synet på hende bredt i konservative kredse og hos befolkningen i almindelighed. Og dermed få indflydelse på hendes chancer for at blive ny konservativ leder. Flere kilder med indgående kendskab til forløbet peger på, at Hedegaard meget vel kan spekulere i, at det, som i Christiansborg-miljøet bliver udlagt som forfængelighed og mangel på taktisk indsigt, kan blive opfattet som prisværdig ståen fast på principper i den brede offentlighed.

Høj profil

Indtil videre har Connie Hedegaard nydt godt af den næsten helteagtige modtagelse, hun fik, da hun efter 14 års pause fra Christiansborg i august sidste år blev hentet ind til posten som miljøminister. Hun har markeret sig og vundet flere sejre, som da hun blokerede for yderligere besparelser på miljøområdet eller lod sin mand stå fast på at afvise kravet fra statsministeren om at lægge personlige, økonomiske forhold ud til offentlig skue. Det var Connie Hedegaard, der i valgkampen tog stikkene hjem i den offentlige debat med sin insisteren på saglighed og advarsler imod luftige løfter.

Som minister har hun raget op med sin intellektuelle og personlige profil, der adskiller hende fundamentalt fra hendes modstandere i Dansk Folkeparti, men også fra regeringens andre kvindelige ministre, der af onde tunger i oppositionen beskrives som "hattedamer".

Forventningen til Connie Hedegaard har været, at hun ikke blot kan sikre regeringen og de konservative en mere grøn og moderne profil - men også at hun kan fastholde og kapre vælgere, der ellers kunne finde på at stemme radikalt eller socialdemokratisk.

Med den seneste udvikling er der imidlertid skabt tvivl om, hvor meget de konservative og resten af regeringen tør satse på at køre Connie Hedegaard i front. Der har bredt sig en nervøsitet over hendes solospil.

Men det spørgsmål, som regeringskilder og politikere fra oppositionen i øjeblikket stiller sig, er nok så meget, hvad Connie Hedegaard selv går efter. Den populære minister, som ved folketingsvalget i februar rykkede op på den konservative top tre med knap 26.000 personlige stemmer, har fra dag et signaleret, at hun ikke har forladt sin magelige journalisttilværelse for prestigen eller ministerbilen. Hendes ambitionsniveau er tårnhøjt, og muligheden for, at Connie Hedegaard selv vælger at trække sig som minister, har været hyppigt samtaleemne på Christiansborg gennem den seneste uge.

Politiske idealer

Opfattelsen er, at Connie Hedegaard i stigende grad vil få problemer med regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti. Så sent som ved de afsluttende forhandlinger om strukturreformen forsøgte Connie Hedegaard at få de radikale og socialdemokraterne med på reformens miljødel. De konservative forstår godt oppositionens betænkeligheder ved, at det fremover er kommunerne og ikke staten, som skal afgøre, hvor der må bygges i særlige naturområder som eng, hede og mose. Den konservative forhandler, Christian Wedell-Neergard, gav således åbent udtryk for, at han gerne så ansvaret placeret ved staten.

"Det ville være mere fornuftigt. Men det har stødt på modstand i forligskredsen med Venstre, Dansk Folkeparti og de konservative," sagde Christian Wedell-Neergaard til Politiken efter forhandlingsmødet og bekræftede dermed opfattelsen af, at Dansk Folkeparti og Venstre styrer miljøpolitikken - i en retning, der ikke harmonerer med konservative ønsker.

Dansk Folkeparti har fået blod på tanden og kører nu også hårdt på Connie Hedegaard i sagen om tilladelser til udstykning af sommerhusgrunde. I øjeblikket gisnes der om, hvor længe Connie Hedegaard kan holde til at være en del af en regering, der ikke matcher hendes politiske idealer.

Miljøministeren er dog ikke den eneste konservative minister, der har måttet acceptere Dansk Folkepartis indflydelse. Det var også under pres fra støttepartiet DF, at regeringstoppen for nylig besluttede at flytte et kommende salg af TV 2 fra kulturministeren, der blev ydmyget i al offentlighed. Men - i modsætning til Connie Hedegaard - lod Brian Mikkelsen hensynet til regeringen komme i første række og accepterede derfor den åbenlyse degradering med et smil på læben. TV 2-sagen er kulminationen på den række af sager, der har været med til at underminere Brian Mikkelsens status som kronprinseemne. På trods af hans arbejdsomhed og netværk i konservative kredse blev hans personlige stemmetal halveret til 5542 ved valget i februar. Den populære Lene Espersen lå derimod med knap 26.000 personlige stemmer på samme niveau som Connie Hedegaard.

Indtil videre har justitsministeren dog været tilbageholdende med at profitere på sin nærmeste rivalindes nederlag. Efter et K-gruppemøde understregede justitsministeren således, at hun selv har fået mange "hak i tuden" i tidens løb.

Ifølge Dagbladene Bureaus oplysninger kæmpede Lene Espersen på de indre linier i regeringen faktisk imod at få overdraget den kontroversielle Bilka-sag fra miljøministeren. Netop på grund af udsigten til, at manøvren ville blive læst ind i et arvefølgesammenhæng.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu