Statsminister Anders Fogh Rasmussen måtte i den forløbne uge forholde sig til to opsigtsvækkende signaler fra oppositionspartierne: Det ene er udsigten til, at Socialdemokraterne vil acceptere skattestoppet som udgangspunkt for forhandlinger om næste års finanslov. Det andet er, at Dansk Folkeparti i protest har vendt ryggen til det medieforlig, partiet har indgået med regeringen.
Mens statsministeren glædede sig over muligheden for at lave en bred finanslovsaftale til efteråret, affejede han ethvert spørgsmål om knas i forholdet til Dansk Folkeparti. Samarbejdet med regeringens støtteparti er "glimrende", bedyrede Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde.
Men både Socialdemokraternes nye forhandlingsstrategi og Dansk Folkepartis protestaktioner kan sætte regeringen under pres, når den efter sommerferien fremlægger sin finanslov.
Begge partier vil tage sig godt betalt for at lægge stemmer til den økonomiske politik. I forvejen er der lagt op til en stram finanslov, hvor regeringen - via løfterne i valgkampen - allerede har sat sig på en stor del af det beløb, der er til rådighed. Regeringen kommer derfor næppe uden om ubehagelige prioriteringsdiskussioner. Som Venstres finansordfører Peter Christensen udtrykker det:
"Der er ingen tvivl om, at det bliver svære forhandlinger alene af den grund, at der ikke ligger en masse ubrugte penge."
Den konservative finansordfører Christian Wedell-Neergaard hæfter sig ved, at "flere ministerier har ønsker om at udvide rammen".
"Der kan godt komme et pres. For os er det afgørende, at hovedhjørnestene gælder," siger han med henvisning til, at 2010-planens målsætninger om gældsafvikling og behersket vækst i det offentlige forbrug ikke må skride.
Den socialdemokratiske forhandlingsivrighed indebærer, at regeringen ikke som tidligere år kan forsvare at smide Socialdemokraterne på porten med den begrundelse, at partiet ikke vil affinde sig med skattestoppet. Regeringen må derfor op med pungen og tilbyde reel indflydelse, hvis Socialdemokraterne skal inddrages, og regeringen kan leve op til egne proklamationer om at sikre brede flertal bag sin politik. Samarbejde hen over midten bliver yderligere vigtig, når der senere skal forhandles om velfærdsreformer.
I regeringspartierne er der usikkerhed om, hvor dybt den socialdemokratiske vilje til forhandlinger stikker. VK-regeringen satser derfor fortsat på, at Dansk Folkeparti bliver det centrale støtteparti, når finansloven for næste år skal bæres igennem.
Men forholdet til den trofaste makker gennem snart fire år volder tiltagende problemer. Og regeringen kan ikke nødvendigvis regne med, at det bliver muligt at spille de to oppositionspartier ud mod hinanden.
Der kan sagtens opstå en situation under finanslovsforhandlingerne, hvor de tidligere fjender i Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ligefrem går sammen om at presse regeringen til indrømmelser, vurderer kilder i de to partier.
Arbejderpartierne
Første skridt i den proces er møder mellem de to partiledere Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt.
"Det ville være godt for landet, hvis der kunne komme et fornuftigt samarbejde mellem landets to arbejderpartier," som det for nyligt lød fra Dansk Folkepartis mangeårige pressechef og strateg, Søren Espersen, der i dag er medlem af Folketinget.
Med opsigelsen af medieforliget og truslen om ikke at støtte andre af regeringens mærkesager, der får indflydelse på de økonomiske muligheder, har Dansk Folkeparti i den forløbne uge sendt en første alvorlig advarsel til regeringen. En advarsel, der fik den konservative Helge Adam Møller til at betegne Dansk Folkeparti som et bundt "karklude".
Men der venter mere af samme skuffe, hvis regeringen ikke begynder at tage sin samarbejdspartner mere alvorligt, forklarer Søren Espersen:
"Det er det første rigtig afgørende, hvor vi siger til regeringen, at vi ikke vil være med. Det er en slags prøveballon på vores forhold til regeringen. Vi føler os dårligt behandlet - og føler os ikke det mindste bundet af regeringsgrundlaget," siger Søren Espersen med henvisning til regeringens løfter om flere penge til børnecheck, forskning, uddannelse m.m.
Regeringens valgløfter beslaglægger 24 ud af 30 milliarder kroner af det økonomiske råderum over de næste fem år.
Flere af landets kommuner har allerede beklaget, at der stort set intet er at forhandle om, eller at der ikke kan tages højde for uventede prioriteringsbehov som følge af regeringens linje.
Men Dansk Folkeparti sætter sig ikke til forhandlingsbordet med det udgangspunkt, at regeringens valgløfter skal indfries:
"Vi accepterer ikke, at pengene er væk. Det kan godt være, at regeringen regner med, at det ligger fast, hvad råderummet skal bruges til. Men det gør det ikke - vi starter helt fra bunden," siger Søren Espersen, der samtidig afviser, at Dansk Folkeparti vil lægge stemmer til den samlede økonomiske aftale, hvis partiet kun opnår mindre fingeraftryk.
"Efter at have været med til at lave fire finanslovsaftaler behøver vi ikke acceptere delløsninger. Vi forlanger noget samlet, hvis vi skal være med," siger han.
Udsigten til, at Socialdemokraterne vil gå til forhandlingerne med accept af skattestoppet som udgangspunkt, generer ikke DF, forklarer Søren Espersen:
"Det er vi ikke kede af. Jeg tror, at der kommer til at ske nogle ting, når vi sidder om bordet. Det kan gå langt mere i vores retning, hvis Socialdemokraterne også er med til at presse på."
En fjendtlig handling
Selv om regeringen gang på gang har fastslået, at skattestoppet står "mejslet i granit", slipper regeringen ikke uden om ny ballade om udformningen af skattestoppet. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at de ønsker at presse regeringen til at ændre udformningen af skattestoppet, så det i højere grad favoriserer mennesker med små indkomster i lejeboliger.
Kravet er rejst gentagne gange af Dansk Folkeparti, og på spørgsmålet om, hvornår partiet er klart til at sætte hårdt mod hårdt, svarer Søren Espersen:
"Det er klart, at der hvor man sætter hælene i, er ved finanslovsforhandlingerne.
Selv om Dansk Folkeparti har status som regeringens støtteparti, kan partiet forventes at spille en friere rolle i denne valgperiode. Ikke blot for at få egne mærkesager igennem sammen med andre oppositionspartier, men i høj grad også som konsekvens af det loyalitetssvigt, som DF selv føler sig udsat for fra regeringens side. Et svigt, der ifølge DF'erne blev eksponeret i forløbet omkring regeringsdannelsen i februar i år, og som flere gange har givet sig udtryk i, at DF "for sent" bliver orienteret om regeringens planer eller bliver stillet over for aftaler, der ikke står til at ændre.
Søren Espersen fremhæver kontrasten til 2001, da Venstre og konservative for første gang skulle danne regering ved hjælp af stemmer fra Dansk Folkeparti.
De nyvalgte DF-medlemmer var søndagen efter valget samlet til festmad på Fredensborg Storekro - og den gang sørgede de borgerlige samarbejdspartnere for, at regeringsgrundlaget med skattestop, stram udlændingepolitik og frit valgs-ordninger blev sendt i taxa op til kroen. Så kunne DF'erne i god tid, fire dage før den officielle offentliggørelse, orientere sig om formuleringerne i det centrale papir, der beskrev de politiske mål og pejlemærker for de kommende fire år.
Helt anderledes var det i februar i år. Samme formiddag, som det forlød, at regeringsgrundlaget ville blive præsenteret i løbet af eftermiddagen, ringede Søren Espersen til Anders Fogh Rasmussens spindoktor Michael Kristiansen for at få udleveret regeringsgrundlaget. DF's gruppeformand og finansordfører Kristian Thulesen Dahl skulle om aftenen kommentere indholdet på begge tv-stationer og ville selvsagt gerne være klædt på til opgaven.
"Jeg fik at vide, at der ingen problemer var - det var bare ikke helt færdigt. Men da vi så skulle hente det 17.30, kom vi til at stå i kø sammen med pressen. Og det var et flot trykt program, så det passede ikke, at det ikke var færdigt. Efter et forløb på tre år med stor samarbejdsvilje var det overraskende, at vi skulle behandles så markant dårligere end i 2001. Det var helt klart en fjendtlig handling," siger Søren Espersen.
Helle Ib er freelancejournalist og tilknyttet Dagbladenes Bureau
