Læsetid: 5 min.

Knud og kunsten at mislykkes

Knud Pedersen startede Kunstbiblioteket for at give kunst til folket. Men vi har fået billeddiarré, og nu skal kunsten igen gøres til noget særligt, mener den 79-årige kunstner og idémager. For i kunsten og i hverdagen er det processen og ikke resultatet, der tæller, siger Knud Pedersen - og hvis man lykkes, er det ikke godt nok
16. august 2005

I 1985 ville Knud Pedersen være balletchef i den Norske Opera, selvom han ikke kan udstå ballet. Han ville også være direktør for Holstebrohallen med eget kontor i New York, og kulturattaché i Washington, der importerede amerikansk krigslegetøj til Danmark. Men ambitionerne var kun på papiret.

"Jeg søgte stillinger gennem et år helt alvorligt, men søgte dem på en måde, så jeg kunne være helt sikker på, at de ikke kaldte mig til samtale," siger den snart 80-årige Knud Pedersen.

Det var meningen, at de satiriske jobansøgninger skulle skabe opmærksomhed om arbejdsløshed blandt kunstnere, men projektet var mest af alt en spontan indskydelse. Og dem har Knud Pedersen mange af. Han er ikke en mand, der tænker kronologisk. Måske er det derfor, han ikke har skrevet sine egne erindringer, der udkommer i dag. Knud Pedersens festlige hverdage er i stedet en samling af hans mange tekster. 35 bøger er det blevet til i alt - tre alene i år. Men fælles for ideerne er, at projekterne ikke må blive en succes. Knud Pedersen vil ikke ansættes, han vil ikke tjene penge, og han vil ikke lykkes.

"Hvis tingene lykkes, er det fordi, man ikke har sat sit mål højt nok," siger Knud Pedersen.

Bibliotekaren

I dag er Knud Pedersens base Kunstbiblioteket i Nikolaj Gade i København, der udlåner malerier. Vi mødes i det lille kælderrum i Nikolajgade, lige bag Nikolaj Kirke, hvor Kunstbiblioteket startede. De nuværende lokaler minder mere om et værksted end om et bibliotek - og slet ikke om et galleri. Malerierne står i rækker op ad væggene og i midten er kaffekopper og en termokande placeret på det runde bord. Knud Pedersen står og taler med to lånere. Ivrigt forklarer han dem fordelene ved at benytte bibliotekets Billedbus.

Han henter foldere og viser nye malerier frem, som han netop har hentet hos en kunstner. Brede grønne og beige penselstrøg på sort lærred. Kunstbiblioteket har været den røde tråd for Knud Pedersen siden 1957. Den oprindelige idé var at udbyde kunst til 'gadens folk'.

"På det tidspunkt skulle folk på Charlottenborg eller Den Frie Kunstudstilling for at se nutidskunst. Der hang Swane, Heerup og Asger Jorn i glas og ramme. Billeder var noget, grossererer og fabrikanter byttede med hinanden. Der var intet, der hed kunst for folket."

Så Knud Pedersen åbnede i Nikolaj Kirke med sine egne 'Byens billeder' og tog 3,85 kroner for at låne et billede i tre uger - "billigere end tapet", som et dagblad bemærkede. De første 700 billeder udlåntes på et par dage, og i dag er biblioteket et populært alternativ til gallerierne for kunstelskere med gennemsnitsindkomster. Faktisk for populært, siger Knud Pedersen.

"I dag er der ikke det firma, der ikke har en kunstforening, og malerier udloddes til julefrokoster. Vi har billeddiarré, og der sker en tarveliggørelse af billedkunsten," siger Knud Pedersen. Han gør nu alt for at skaffe kunst, der ikke er 'virksomheds-egnet'.

"Kunsten er kommet for langt ud til folk, jeg vil gerne trække kunsten tilbage og gøre den til noget særligt igen. Det er noget frygteligt skizofrent noget - vi har nogle fantastiske billeder hængende, der aldrig bliver udlånt, og nogle helt banale bille-der, der bliver udlånt hele tiden."

Arrangøren

Ved siden af ambitionen om at skaffe 'god kunst til at hænge over sofaen' har Knud Pedersen løbende været aktiv på den anden side af lærredet med sin egen fluxus-inspirerede kunst og som arrangør af kunstneriske 'events' - han afviser den moderne term 'happenings'. Han har lavet kunstnerkrog i Kastrup Lufthavn, hvor langtidsledige, unge kunstnere malede portrætter af trætte transitpassagerer, 'fodbold i mørke', hvor Brøndbys veteranhold med tidligere europamester Kim Wilfort i spidsen spillede fodbold om natten iklædt refleksstriber, og 'fodbold med to bolde', der blev udstillet på Tate Gallery i London. For Knud Pedersen er det ideen og processen, der tæller - ikke produktet.

"Jeg stræber efter det ikke-kommercielle, hvis mit arbejde bliver en økonomisk succes, har jeg gjort noget galt. Jeg er ikke optaget af tingen, jeg er optaget af tingens skygge."

Idémageren

Mange af de spontane ideer er da heller ikke udlevet - endnu. I 1968 besluttede Knud Pedersen at starte et byggeprojekt til seks milliarder kroner. Han gik til direktøren i den daværende sparekasse Bikuben og spurgte, hvornår projektet kunne realiseres, hvis han indsatte 100 kroner på en konto. 284 år og 201 dage, lød svaret. Knud Pedersen deponerede sine 100 kroner, byggeprojektet blev lagt ind under det Kgl. Bibliotek, og banken forpligtede sig til at forrente pengene med seks en halv procent om året.

Ved siden af den proces, er Knud Pedersen bygherre på George Brechts idé om 'elskovsrum' i København - en række rum placeret på centrale steder, hvor elskende par kan indlogere sig.

"Der skal ikke laves flere, end man kan bo der gratis. Så kan man leje sig ind et par år," siger Knud Pedersen. Ikke alle hans projekter er blevet vel modtaget. Men Knud Pedersen insisterer på at gå sine egne veje.

"Jeg kører på en cykel på en cykelsti. At andre kommer bagved i en lastvogn kan ikke genere mig, for jeg kører på min egen sti."

Pensionisten

Kunstbiblioteket er kommet på nettet, og lånerne er blevet yngre. Knud Pedersen er bevidst om, at de år, han har tilbage på biblioteket er begrænsede og er derfor ved at udfærdige et memo om Kunstbibliotekets fremtid.

"Når en maler bliver gammel, så dør hans kunst med ham. Jeg ville aldrig nogensinde støtte, at Kunstbiblioteket bliver et kommercielt foretagende."

Memoet vil derfor i ægte Knud Pedersen ånd handle om, hvordan man driver en virksomhed uden at tjene penge på det - og vil blive udgivet til brug for andre, lover forfatteren.

"Vi har levet 47 år uden konkurrence. Der har ikke været noget marked. Det ville være frygteligt, hvis en med øje for business lagde noget tilsvarende på nettet og tog urimeligt høje kommissioner fra kunstnerne."

I memoet indgår også ideen om at gøre kunsten eksklusiv igen.

"Jeg afviser publikum, for kunst afviser i sin natur publikum. Publikum er en modpart. Når man laver kunst, er det kunst. Når man har lavet det, er det ikke-kunst. Når man udstiller det, er det anti-kunst," siger Knud Pedersen.

"Øjeblikket eller tiden, hvor begivenheden bliver skabt, er det kunstneriske øjeblik. Begivenheden behøver strengt taget aldrig udføres. Men beretningen om den er vigtig, idet den er en begivenhed i sig selv, ikke en afledt begivenhed, ikke en funktion af begivenheden. Beretningen er ægget, der kommer før hønen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu