Læsetid: 3 min.

En knytnæve i ansigtet

Jyllands-Postens illustrationer af profeten Muhammed tjener kun til at øge afstanden mellem muslimer og ikke-muslimer, mener Peter Fischer-Nielsen, leder af Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom
14. oktober 2005

- Hvad mener du om, at Jyllands-Posten har bragt 12 tegninger af profeten Muhammed på trods af, at det ifølge islam ikke er tilladt at skildre profeten?

"Det, jeg har imod Jyllands-Postens beslutning er, at de blot gør det for at provokere og ikke for at illustrere en artikel om Muhammed. For de ved, at der kommer en reaktion fra muslimer. Det er dén provokation i det, som jeg synes er uklog. Moralsk synes jeg, at det er dumt fra JP's side. Der er ingen grund til at provokere bare for at provokere."

- Hvad er det uheldige ved at bringe illustrationerne rent moralsk?

"Tegningerne udspringer jo af sagen om Kåre Bluitgens børnebog om Muhammed, som skulle have en illustration, hvor det var svært at finde en, der ville lave en tegning af profeten. Men netop i kølvandet på den debat, der kom på baggrund af bogen, viste det sig faktisk, at de fleste muslimer ikke reagerede specielt voldsomt på selve bogen, men sagde, at folk ikke skulle lide overlast for at bryde muslimernes billedforbud."

"Pointen var, at det var en sag for muslimer, og at ikke-muslimer ikke på samme måde er bundet af billedforbuddet. At man så fra Jyllands-Postens side vælger at bringe de her tegninger, synes jeg er som at sætte en knytnæve i ansigtet på folks religiøse følelser - folk der i første omgang har reageret forholdsvis fredeligt på illustrationer af Muhammed i en børnebog. Der synes jeg, at Jyllands-Posten er med til at provokere unødigt og opildne til en reaktion."

Godt med retssag

- Hvad er der forkert i at provokere bare for at provokere?

"Jeg synes, at man som avis har et ansvar for, at muslimer også bliver respekteret, og at integrationen bliver vellykket. Og jeg synes, at man på en eller anden måde skubber og støder til muslimerne. Det eneste formål med de her illustrationer er at provokere, og jeg kan ikke se nogen nogen grund til at forulempe en hel befolkningsgruppe."

- Men hvorfor skal man tilsidesætte ytringsfriheden for ikke at forulempe en bestemt befolkningsgruppe?

"Jeg tror, vi alle sammen i det daglige tilsidesætter ytringsfriheden på forskellig for at komme overens med vore medmennesker. Vi har jo ret til at sige meget, men vælger jo ofte at lade være, fordi det er klogest ikke at støde nogen, hvis der ikke er nogen grund til det."

"Sagen kører jo også på, hvordan man kan tillade sig at tale om andres religion, og om blasfemi-paragraffen kan bruges imod JP. Jeg synes det er fint, at muslimer nu går rettens vej for at teste, om JP kan dømmes for at have overtrådt blasfemi-paragraffen. Så kan man få en debat om, hvor grænsen går mellem religions- og ytringsfrihed, og det er jo kun sundt. Det er selvfølgelig klart, at jeg ikke kan forsvare folk, som truer Jyllands-Posten på livet og sender trusselsbreve. Det er nogen der fuldstændig har misforstået, hvordan demokratiet fungerer."

Nødvendig at overveje fra gang til gang

- I flere læserbreve i JP giver folk udtryk for, at den kraftige reaktionen fra nogle muslimer imod Muhammed-tegningerne skyldes, at de ikke forstår demokratiets spilleregler. Hvorfor skal vi tilsidesætte ytringsfriheden i Danmark, fordi nogle muslimer føler sig trådt over tæerne?

"Jeg siger heller ikke, man nødvendigvis skal tilsidesætte ytringsfriheden. Hvis det for eksempel er for at illustrere en artikel, synes jeg, det er okay at illustrere Muhammed. Der var også sagen om en universitetsunderviser, der læste op fra koranen og blev overfaldet."

"Selvfølgelig skal vi ikke-muslimer have lov til at læse op fra koranen. Vi skal ikke indrette hele vores samfund efter muslimernes spilleregler. Men i dette tilfælde med Muhammed-tegningerne skulle vi nok overveje, om det ikke blot er en unødig provokation, og om det ikke var med til at skabe større splid mellem muslimer og ikke-muslimer."

- Hvor går grænsen så mellem ytrings- og religionsfrihed?

"Den er jo hårfin. Jeg er sådan set helt på det rene med, at man ikke kan have 100 procent religionsfrihed i et land som Danmark, fordi alle religioner jo må indordne sig under lovgivningen og domstolene. Og hvis religionen er i modstrid med det, kan den jo ikke have fuld frihed. Jeg tror ikke, man kan afgøre grænsen via domstolene, men ved at chefredaktører og andre, der sidder på meningsfulde poster, fra tilfælde til tilfælde overvejer, hvornår man skal provokere en religiøs gruppe, og hvornår man skal lade være med at støde en bestemt gruppe. Det er moralsk spørgsmål, som skal afgøres fra gang til gang."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu