Læsetid: 2 min.

Kobber og blær

Ambitionerne hos Det Kongelige Teater har vokset sig lige så høje som scenetårnet. Altså scenetårnet på Skuespilhuset. Spørgsmålet er så, om repertoiret kommer til at stråle lige så ædelt som det kobber, der skal få scenetårnet til at lyse københavnergrønt i havnen. Kunstarterne har lanceret repertoirer i denne uge. Inden for balletten og skuespillet er ambitionerne højere end nogensinde. Visionerne er klarere. Og sigtet er mere internationalt. Nu er det ikke bare danskerne, der skal se mere internationalt teater. Det er også de internationale kunstnere, der skal tage til København for at skabe teater. Eller for at købe det. Væk med andedammen. Her kommer der svaner. Blær eller ej.
3. marts 2007

AMBITIONERNE hos Det Kongelige Teater har vokset sig lige så høje som scenetårnet. Altså scenetårnet på Skuespilhuset. Spørgsmålet er så, om repertoiret kommer til at stråle lige så ædelt som det kobber, der skal få scenetårnet til at lyse københavnergrønt i havnen.

Kunstarterne har lanceret repertoirer i denne uge. Inden for balletten og skuespillet er ambitionerne højere end nogensinde. Visionerne er klarere. Og sigtet er mere internationalt. Nu er det ikke bare danskerne, der skal se mere internationalt teater. Det er også de internationale kunstnere, der skal tage til København for at skabe teater. Eller for at købe det. Væk med andedammen. Her kommer der svaner. Blær eller ej.

BALLETMESTER Frank Andersen skærer ind til benet. Han har imponerende nok fået den tjekkiske koreograf Jirí Kylián til at skabe 'Unlimited'-forestilling under titlen Silk and Knife - suppleret med et 'installations- og sanseeventyr' under Gamle Scenes kældre. Desuden har Frank Andersen overtalt tre verdensnavne til at dele en aften på Store Scene i Skuespilhuset under titlen Hot Hot Hot. Her skal Ohad Naharin fra Israel skabe en temperamentsbid sammen med den spanske trinhitter Nacho Duato - og med englænderen Christoffer Wheeldon, der var danser ved New York City Ballet, inden han sprang ud som lynkoreograf med trendylængsler.

DE DANSKTALENDE skuespillere skal dog også til at pudse fjerene for både udenlandske instruktører og et udenlandsk publikum. Skuespilchef Mikkel Harder Munck Hansen har flot knækket koden til både et lukke&slukke-repertoire til Stærekassen - og et knib-mig-i-armen-repertoire til at åbne Skuespilhuset. Hittet er åbningsforestillingen med 'det danske nationalepos Hamlet'. Ifølge den norske instruktør, Alexander Mørk-Eidem, er klassikeren valgt alene, fordi Det Kgl. Teaters skuespiller-ensemble nu har en Hamlet, nemlig Nicolas Bro. Ikke en traditionel, skøn yngling, men en grotesk og utilpasset og voldelig tronfølger. Det bliver svært at vente til 16. februar.

Men også Ghita Nørby får en velfortjent plads, nemlig i Bergmanns Høstsonaten sammen med Bodil Jørgensen. Og desuden får Lars Norén dansk revanche, når han iscenesætter Kaj Munks Ordet. Ligesom Jon Fosse har sagt ja til at dramatisere Hamsuns Sult - og Jokum Rohde har digtet en potentiel billetsluger med den oversættelsesvenlige titel Darwins testamente.

Således trækkes den internationale teaterverden med ind i Det Kgl. Teater. Umiddelbart ser det ud, som om det danske teaterpublikum også vil lade sig lokke. Kun Holberg må tilsyneladende blive i kobberkulden på Kgs. Nytorv. Vores internationale teatertænker overhales nemlig indenom af Molière, når Tartuffe skal spilles af Henning Jensen og klædes på af Dior-kvinden Anja Vang Kragn - og iscenesættes af Lars Kaalund. Deres Bunbury må i øvrigt på repertoiret igen, fordi den har været blinkende udsolgt.

Hvad repertoiret så er? Kobber med blær.

amc

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her