Læsetid: 4 min.

Kø ved håndvasken

De neokonservative ideologer bag Irak-krigen har travlt med at vaske hænder
15. november 2006

"Godt nyt fra Amerika," sagde ekspedienten i min lokale Beirut-boghandel, da resultatet af de amerikanske midtvejsvalg blev kendt. "Nu bliver alt da bedre, ikke?" Ak nej, svarede jeg. Situationen i Mellemøsten tegner dystert, selv hvis Amerika bliver velsignet med en demokratisk præsident om to år. For de fatale filosoffer bag blodbadet i Irak vasker nu deres hænder over hele redeligheden og bedyrer: "Det var ikke os!", samtidig med at amerikansk mainstreampresses 'eksperter' bereder grunden for en tilbagetrækning fra Irak ved at skyde al skyld på disse rovgriske, blodstørstige, anarkistiske, amoralske og kompromisløse irakere.

Richard Perle tager prisen med sin version af mea culpa. Den tidligere toprådgiver i Bush-regeringen - den mand, der engang belærte os om, at "Irak er en oplagt kandidat for demokratiske reformer" - indrømmer nu, at han "undervurderede graden af moralsk fordærv i Irak. "Hvis jeg var Oraklet af Delfi" - det sagde han, kære læsere - "og havde forudset, hvor vi står i dag, og man havde spurgt mig, om vi skulle invadere i Irak, ville jeg nok have sagt: 'Nej, lad os finde andre strategier.'"

Irak fortjente os ikke

Måske finder jeg Perles selvretfærdige ansvarsfralæggelse desto mere frastødende, fordi han i en radioudsendelse for to år siden hånede mig for at kalde USA's krig i Irak for tabt og beskyldte mig for at være" tilhænger af at bevare Saddams gamle Baath-regime."

Denne løgn var så meget desto mere perfid, eftersom jeg var blandt de første til at rapportere om Saddam-regimets massevoldtægter og massehængninger i Abu Ghraib - og det på et tidspunkt, da Perle og hans slæng var tavse om Saddams modbydeligheder og deres bonkammerat Donald Rumsfeld vennesælt trykkede uhyrets hånd i Bagdad for at få genåbnet USA's ambassade.

Kenneth Adelman, en anden Pentagon-neocon som var blandt de ivrigste til at slå i krigstrommerne, udtaler til Vanity Fair, at "ideen om at bruge magt for at gøre det moralsk gode" nu er død. Og Adelmans åndsfrænde David Frumm, siger, at "Bush simpelt hen ikke forstod at absorbere tankegangen" i de taler, Frumm skrev til ham.

Endnu værre ting forestår, frygter jeg, fra dem fra de åndelige bagmænd bag Irak-invasionen og den krig, der har kostet måske 600.0o0 mennesker livet. For et nyt fænomen er ved at indsnige sig i New York Times og lignende organer: For de kommentatorer, der støttede krigen, er det ikke længere nok banke løs på Bush. Deres nye yndlingsomkvæde er: Irakerne fortjente os ikke. David Brooks - manden som engang påstod, at de neokonservative intet ansvar kan påtage sig for Bushs beslutning om at invadere Irak - har gransket historien om Storbritanniens besættelse af Mesopotamien i 1920'erne, og gæt, hvad han opdagede:

"At briterne forsøgte at anspore til et ansvarligt lederskab, men til ingen nytte" - han citerer også en britisk officer fra perioden for, at "shiamuslimerne ikke evner at indse, hvorfor de skulle sætte Iraks nationale interesser over deres egne."

Utaknemmelige skarn

Brooks artikel i NYT er skræmmende læsning. "Irak," belærer han os, "er i total social opløsning" og "de amerikanske fejlgreb" forværres af "de samme gamle irakiske dæmoner: magtbegær, blodtørst og en ufatteligt selvdestruktiv uvilje imod kompromiser". Irak, har Brooks besluttet sig til, "balancerer på kanten af meningsløshed" (hvad han så mener med det), og hvis USA's styrker ikke kan genoprette ro og orden, "kan Irak lige så godt nedlægges", hvorefter al myndighed vil sive ned til "klanen, stammen eller sekten - de eneste levedygtige fællesskaber".

Og her er hvad, Ralph Peters, klummist i USA Today og pensioneret officer, mener om sagen: Han støttede invasionen, fordi, som han skriver, han var "overbevist om, at Mellemøsten var så politisk, socialt, moralsk og intellektuelt stivnet, at vi måtte intervenere for ikke at udsætte os for generationers terrorisme og tumult". Trods alle Washingtons fejl, brovter Peters, "forærede vi irakerne den bedste mulighed, de nogensinde har haft for at opbygge en demokratisk retsstat".

Men viser det sig så, at de utaknemmelige skarn til irakere hellere vil falde tilbage til "urgammelt nedarvet had, religiøst inspireret vold, etnisk snæversyn og korruptionskultur". Peters konklusion: "Arabiske samfund er uimodtagelige for demokrati, som vi kender det." Følgelig er det "deres tragedie, ikke vores. Irak var Den Arabiske Verdens sidste chance for at hoppe på modernitetens tog og give regionen en fremtid..." Utroligt nok afslutter Peters med at profetere at, "hvis den arabiske verden og Iran nu hengiver sig til et orgie af blodsudgydelser, er den barske sandhed, at det kan blive til vores fordel, "fordi Irak vil opsuge alle terrorister", hvorefter USA stadig vil stå som "klodens største magt".

Det forargelige i dette er ikke så meget skamløsheden som den racistiske forhåndsantagelse om, at blodbadet i Irak alene er irakernes fejl, alene skyldes deres iboende tilbagestående stade og nedarvede ondskab, og at deres manglende evne til at værdsætte frugterne af vores civilisation gør dem uværdige til yderligere opmærksomhed fra vores side. På intet tidspunkt spørges der til, om det forhold, at "USA er klodens største magt", kunne være del af problemet. Ej heller er der forståelse for, at irakerne - der led hårdt i de år, da Saddams diktatur blev støttet af USA, siden led hårdt under de amerikansk gennemtvungne FN-sanktioner, der kostede en halv million irakiske børn livet og endelig blev brutalt invaderet af USA - måske ville se med skepsis på alle de gode ting, vi nu ønskede at forære dem. Mange arabere, som jeg har skrevet utallige gange før, ville hellere end gerne have noget af vores demokrati, men de kunne også godt tænke sig en anden frihed - frihed fra vores indblanding.

Pointen er klar. Vi er i gang med at forberede vores exit-undskyldninger: Irakerne var os ikke værdige, så nu kan de gå ad helvede til.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her