København er i vækst, så det kan ses: Lækker vækst, lækre mennesker, lækker befolkning og ikke mindst lækre indtægter. Men det er ikke kommet af sig selv. Det er politik, mener Københavns byplanchef, Holger Bisgaard. Han forestiller sig varierede boliger og nye normer for erhvervsområder i København. Målet er at trække flere entreprenører til landets hovedstad
På tirsdag skal københavnerne vælge ny overborgmester. Men hvad er det for et København, den nye overborgmester skal forvalte? Det er en by, der har forandret sig gennem de sidste 10-15 år: Baghusene er ved at være væk, børnefamilierne er ved at være over det hele, og pengene er blevet flere. Det ligner en forstad, siger nogle - andre kalder det nye København for lækker storby.
"Mange tror, at Københavns økonomiske gennembrud i 1990'erne kom af sig selv. Men rent faktisk er hovedstadens udvikling de sidste 15 år resultatet af et meget stort samlet planlægningsinitiativ. For i 1989, da Københavns Kommune nærmest var gået fallit, opstillede en statslig initiativgruppe 20 punkter for hovedstadens udvikling - og hovedparten er blevet gennemført!"
Ordene kommer fra kommunens byplanchef, Holger Bisgaard. Han tror på planlægning af urban kraft.
Arbejdet som byplanchef er nøje knyttet til Økonomiforvaltningen og dermed til Overborgmesterens kontor. Holger Bisgaard, planchef siden 1998, har sæde lige under Rådhusets tårnur. Så kvart-, halv- og timeslag akkompagnerer lydeligt samtalen. Tidens gang er da også hovedemnet nu op til kommunalvalget:
"1990'erne viste en konsensus om Københavns byudvikling, som på det politiske og administrative plan står i skærende kontrast til 1980'ernes mishandling af hovedstaden, både kommunalt og nationalt."
Den statslige styregruppe blev nedsat af statsminister Poul Schlüter og Svend Auken, så initiativet var tværpolitisk. Kirsten Stallknecht blev forkvinde og Jens Kramer Mikkelsen var med som ny overborgmester.
- Og initiativet gik ud på...?
"At udmønte den nationale forståelse for Københavns problemer socialt og økonomisk ved at igangsætte en række offentlige investeringer i infrastruktur, kultur- og uddannelsesinstitutioner. Man vedtager Kulturby '96, lufthavnen bliver udbygget, broen til Sverige og Metroen og Ørestaden kommer oveni."
"Sideløbende bliver der i kommunen gennemført en stram økonomistyring og i 1994 et udsalg af grunde og ejendomme, blandt andet til staten."
"Så de omdiskuterede byggerier på Langelinje og Kalvebod Brygge blev første tegn på investeringslysten, og udviklingen langsomt slæbt i gang efter den store konsensusplan."
- Hvad kommer hovedstadens udvikling staten ved?
"Når hovedstaden lider, lider resten af landet også! I den globaliserede verden er storbyen blevet et sted, hvor nationerne viser hvad de kan, og hvor videnserhverv er vigtige. Og Danmark har kun én storby!"
- I alt fald set fra hovedstadens synspunkt...
"Hver gang der skabes ét nyt job i København, kommer der flere ude i landet!
- Flere job på dørfabrikkerne i Herning?
"Vi taler ikke om et industrisamfund som i 1970'erne, men om et videnssamfund efter 2000! Hvor viden udvikles i vækstcentrene København og Århus, og produkterne udføres i Pandrup eller Vojens. Elektroniske komponenter og byggekomponenter, eller tegnefilm og computerspil, der giver nye arbejdspladser."
- Hvor mange for hvert nyt job i hovedstaden?
"Det veksler fra branche til branche. I turistindustrien måske 15, i elektronikbranchen væsentligt færre, altsammen forudsat at det hele ikke bliver overført til Kina og Indien!"
"Hovedstadens første udviklingsbølge var som sagt resultat af initiativerne omkring 1990. Den anden bølge blev erhvervsudviklingen i København. Og den tredie bølge fra omkring årtusindskiftet gælder boligerne. Dén bølge blev igangsat, ved at kommunen udarbejdede planer langs havnefronten med plads til 70.000 boliger, selv om de private investorerer i første omgang ikke ville investere i boliger. Men der er fra starten lagt vægt på et differentieret boligmarked."
"Det har vi sådan set allerede i dag, med 20 procent ejerboliger, 20 procent almennyttige, 25 procent privat udlejning og 35 procent andelsboliger. Ialt 280.000 boliger i Københavns Kommune. Og presset ligger på ejerboligerne, for du skal kende nogen, hvis du vil ind på det private udlejnings- eller andelsboligmarked."
- Og hvad kan komunen så gøre ved det?
"Bygge nyt, som vi nu er i gang med, blandt andet i Sydhavnen, og fastholde det differentierede boligmarked med varierede priser, ellers får vi ikke en varieret og mangfoldig by. Og det er nødvendigt for at tiltrække de beboere, der skal arbejde i den nye vidensindustri."
- De nye boliger i Sydhavnen bliver ikke billige...
"Der kommer også almennyttige boliger. 15 procent af den samlede bebyggelse. Så vi sigter efter en varieret beboersammensætning allerede fra første blok. Der kommer både almene, andels- og ejerboliger og privat udlejning."
- Mange af de nye offentlige uderum er privat ejede...
"Det er uderum ofte..."
- Da vel ikke Mozarts Plads i Sydhavnens bagland...
"Halvdelen af Københavns veje er private, og de nye promenader i Frihavnen og langs Kalvebod er også private..."
- Er det ikke noget nyt i København?
"Sådan har det været siden Borgmester Borups dage i starten af 1900-tallet, og før! Bolværkerne langs Gammel Strand var private. Og de nye udeområder ved Christianskirken og på Islands Brygge er også ejet af grundejerforeningerne."
"Forholdet mellem privat og offentligt ejede arealer i Kongens København har altid været flydende. Pladsen i Dronningegården ved Dronningens Tværgade er også privat..."
- Så det er derfor der står parkerede biler i række og geled under de grønne træer på den kønne square?
"Ja!"
- Er det nu klogt at gentage spøgen i nye boligområder?
"Ja, dels fordi beboerne gerne vil have det, dels fordi developerne eller bygherrene derved er med til at betale nogle af de ting, kommunen gerne vil have i området. Men der kommer ikke til at stå 'Adgang Forbudt'. Der bliver fri gennemgang. Og der kommer også både butikker og havnebad."
- Og penge er nu engang penge! Også når det gælder vedligeholdelse...
"Offentligt opsyn og ejerskab er ikke nogen garanti for vedligehold! Så det er vigtigt, at områdets beboere selv tager ansvar for deres nærområder. Det er kærligheden til byen, der skal drive den frem!"
- Hvad er næste bølge i Københavns udvikling?
"At fastholde den høje økonomiske vækst. Dels savner hovedstaden stadig store investeringer i trafikanlæg, dels er det ikke sikkert, at erhvervsbyggeriet fra 1990'erne matcher nye arbejdsformer i videnserhvervene, som er dem, vi skal leve af. Måske er der brug for en ny slags lovgivning ligesom da vi fik industriområderne i 1930'erne..."
- Så hvor man dengang lovgav om udluftning og belysningsforhold, skal der nu lovgives om obligatoriske hængekøjer og bordtennisborde?
"Ja hvis det er dét der skal til! Men det drejer sig snarere om en anden måde at indrette byområdet på. Tænk, hvor mange møder og aftaler, der nutildags gennemføres over brunchen med den bærbare på cafebordet. Det var ikke noget man oplevede på en kaffebar for 20 år siden..."
- ...og når klokken bliver fire, og kvinderne styrter af sted for at hente børn, springer mændene rundt i kontoraulaen og innoverer? Og fortsætter derefter med at arbejde hjemmefra...
"Den med at arbejde hjemmefra, tror jeg ikke på. I alt fald ikke blandt iværksættere, og det er dem, vi skal have fat i! Og i dag er der i København noget, man kunne fristes til at kalde 'urban kraft' - dét at der er blevet flere indbyggere, og at byens indbyggere er blevet mere stolte af deres by!"
