Læsetid: 2 min.

Københavnerliv

Tegnestuen Bjarke Ingels Group hedder som logo BIG og sætter alle kræfter ind på at opnå maksimal udnyttelse af byens byggegrunde. Der skal være plads og råd til både rige og fattige, erhverv og boliger inden for samme kvarter. Og der skal bygges i højden for at hæve forholdstallet mellem grundareal og opførte kvadratmetre. Det er Københavns Kommune åbenbart med på, for sidste års kommuneplan reducerede bymidte-zonen, så det nu groft sagt kun er den inderste kerne, der ikke må vide af højhuse. Og med Ritt Bjerregaard fik hovedstaden en overborgmester, der i sit boligprogram lovede billigere nybyggeri til lavere indkomster. Om hun kan gennemføre sin nye almennyttige model uden på længere sigt at give spekulanterne kronede dage, vil vise sig. Planen er økonomisk afhængig af at realisere billige byggegrunde i det centrale hovedstadsområde.
2. maj 2006

NÅR ARKITEKTEN Bjarke Ingels tegner sit eget København, er bebyggelserne lokkende fornyende. Og når forfatterne Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen i en ny bog opsøger deres spots i tætbyen, er de luvslidte og fugtige - altså ikke de to muntre skønånder, men deres yndlingssteder og gammeldags lidt naive facadeskilte med fristende tilbud på kød, gråpærer og pindebrænde.

Rohde og Thomsen er lavmælte, men Bjarke Ingels så stortalende, at han ved sin seneste projektpræsentation (som dokumenteret på kultursiderne tirsdag) brugte megafon for at råbe Ritt & Bondam op, selv om både skønånder og politikere på forhånd er enige om, at der skal mange tætboende og forskellige slags mennesker til at danne et livligt storby-bymiljø. Kritisk masse kaldes det.

TEGNESTUEN BJARKE INGELS GROUP hedder som logo BIG og sætter alle kræfter ind på at opnå maksimal udnyttelse af byens byggegrunde. Der skal være plads og råd til både rige og fattige, erhverv og boliger inden for samme kvarter. Og der skal bygges i højden for at hæve forholdstallet mellem grundareal og opførte kvadratmetre.

Det er Københavns Kommune åbenbart med på, for sidste års kommuneplan reducerede bymidte-zonen, så det nu groft sagt kun er den inderste kerne, der ikke må vide af højhuse. Og med Ritt Bjerregaard fik hovedstaden en overborgmester, der i sit boligprogram lovede billigere nybyggeri til lavere indkomster.

Om hun kan gennemføre sin nye almennyttige model uden på længere sigt at give spekulanterne kronede dage, vil vise sig. Planen er økonomisk afhængig af at realisere billige byggegrunde i det centrale hovedstadsområde.

DEN SLAGS BILLIGE eller kommunale grunde er mestendels forurenede eller udlagt som grønne områder. Ingen har hidtil turdet byggemodne tjæresumpen rundt om Østre Gasværk. Og hvis Kløvermarken skal randbebygges, som BIG foreslår, risikerer næste hug at gå ud over Fælledparken eller Botanisk Have.

Er han da bare lidt for kreativ og københavnerhøj i hatten, ham Bjarke Ingels? Er det pap og lir det meste? Nej, for hans glade principmodeller er godt gennemtænkte, og hans og Plots VM-bebyggelse i Ørestaden viser netop, at det rent teknisk godt kan lade sig gøre at bygge billigere og anderledes, omend der selv uden developer-provenu er langt ned til Ritts 5.000 kr. pr. opført kvadratmeter.

På den såkaldte Batterigrund over for Københavns Universitet i Njalsgade har Ingels' tegnestue udkastet et bjerglandskab af terrasserede lejligheder og en lysende moske. Den slags nye byprofiler er en BIG-kongstanke, når det gælder København. Og det kan ikke underkendes, at det er en fængende tanke med schwung og buer i en skyline, der traditionelt er bestemt af lave firkanter med spidse tårne.

Så gør bare Ingels til en big man! - men ikke hurtigere end at offentlighedsfaser og vindmålinger på modellerne kan nå at følge med. Der er koldt på toppen, hvis det trækker på altanerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her