Læsetid: 4 min.

Københavns universitet prøveballon for ny struktur

Naturvidenskaberne på Københavns universitet har taget et kvantespring og er blevet tvunget til at omtænke hele studiestrukturen på grund af Bologna-processen
25. maj 2005

Københavns universitets naturvidenskabelige uddannelser tager et kvantespring. Sådan lød det, da fakultet besluttede at indføre en helt ny studiestruktur med virkning fra 2004. "Forslaget kræver, at samtlige uddannelser, kurser og undervisningsformer skal gentænkes."

Man gjorde op med det traditionelle system med to semestre pr. år, og indførte fire blokke om året. Ideen var at gøre uddannelsen mere 'dynamisk', give 'større fleksibilitet' og fremme 'internationaliseringen'.

Hele studiestrukturen skulle ændres, men i den reformrapport, som blev udarbejdet i oktober 20o2, stod der ikke et eneste ord om Europa eller perspektiverne i Bologna-processen frem mod et fælleseuropæisk rum for højere uddannelser.

Der var ellers ingen tvivl om, at den nye studiestruktur netop byggede på de grundprincipper for de højere uddannelser, som var formuleret af de europæiske undervisningsministre i den såkaldte Bologna-erklæring tre år forinden.

Det erkender marinebiolog og prodekan på det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, Bent Vismann, der var med til at gennemføre reformerne.

"Vi har været lidt af en prøveballon. Vi har lavet en ny studiestruktur, som giver større fleksibilitet og gør det lettere for de studerende at flytte sig, men nu må vi se, om de studerende vil benytte sig af de nye muligheder," siger han.

"Bologna-processen er normalt meget langt væk, når vi snakker uddannelse på de enkelte institutter. Men vi har gennemført Bologna-principperne. De er nu ved at sive ned i studieordningerne, vi omregner studieårene i ECTS-point og er begyndt at lave kompetencebeskrivelser."

Naturvidenskab på Københavns Universitet var blandt nogle af de første i Danmark til at tage konsekvensen af Bologna-principperne.

Biologisk institut ved Aarhus Universitet har også indledt en reform efter mange af de samme principper, og på Syddansk Universitetscenter er man nu også i gang med at indføre nye studieordninger.

"Der er tale om parallelle udviklingsforløb," siger Vismann.

Uddannelserne bliver mere internationale og ved at omregne studiet til 60 ECTS-point pr. studieår - som det sker i de 45 andre europæiske lande i Bologna-processen - er det lettere for de enkelte universiteter at give meritoverførsel af udenlandske studieforløb.

"For ti år siden var det et helt uoverskueligt papirarbejde at finde ud af, hvad studerende fra andre lande kunne, og hvad de havde læst. Med ECTS-pointsystemet er det herligt nemt," forklarer Vismann.

Medejerskab

Universiteterne har fra starten haft et medejerskab i Bologna-processen og har været med til at præge den europæiske debat om reformer af de højere uddannelser. Og studiereformen på Naturvidenskab på Københavns Universitet har været et foregangseksempel, der siden blev en inspirationskilde for ministeriets samlede uddannelsesbekendtgørelse.

Men alligevel mener Bent Vismann generelt, at Bologna-processens omsættelse til dansk lov og siden til nye studieordninger mest har været en "top-down kommandovej":

"Først har man vedtaget nogle principper i Bologna-processen, så har regeringen fået gennemført lovændringer, og derpå har fakultetet bedt de enkelte studienævn om at lave nye studieordninger. Først nu bagefter er det ved at gå op for lærerne og de studerende, at Bologna-processen er vigtig. Nogle har måske svært ved at se den røde tråd i det hele, men det hænger sammen," siger Vismann og henviser bl.a. til universitetsloven fra 2003, uddannelsesbekendtgørelsen, de nye retningslinjer for gymnasierne, reglerne om tvunget tilvalg, og den seneste tillægslov om internationalisering.

Ingen osteklokke

Universiteterne kan ikke leve i en teoretisk osteklokke afsondret fra omverdenen. Og det gælder også biologerne. Arbejdsmarkedet er under forandring, og der efterspørges nye kompetencer. Det forklarer Bent Vismann, der fornylig har færdiggjort en større rapport om, hvor kandidaterne fra biologi - og fra geografi, geologi og idræt fra universitetet - endte på arbejdsmarkedet i perioden fra 1985 og 2002.

"I 1985 endte mange biologer som gymnasielærere, men tendensen er nu, at flere og flere ansættes i den private sektor. Arbejdsmarkedet for biologer har ændret sig og er større. Der er opstået et helt nyt marked for bioteknologi, molekylær biologi og biomedicin, og det må vi forholde os til. Mange private virksomheder skal lave grønne regnskaber og har brug for biologer til at sikre, at loven overholdes," siger han.

Der er stadig efterspørgsel efter biologer i den offentlige sektor, men mange af biologerne ender i job som miljøadministratorer fra ministerierne til kommunerne. Og det har tvunget universitetet til at spørge sig selv, om studiet giver de studerende de rigtige kompetencer til at klare den slags job. Det gjorde det ikke. Derfor vil naturvidenskabeligt fakultet fra efteråret udbyde et helt nyt valgfrit kursus, hvor de har hentet nogle lærere fra jura over til at give undervisning i miljøadministration.

Det hilser specialkonsulent Mogens Berg fra videnskabsministeriet velkommen.

Han ser det som en illustration af, at Bologna-processen og arbejdet med at lave kompetencebeskrivelser giver resultater:

"Det er et godt eksempel på, at hele arbejdet med at beskrive de studerendes realkompetencer kan hjælpe os til at se uddannelsen i et andet lys."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu