Læsetid: 3 min.

Københavnsk strid om fordeling af tosprogede

København har nu vedtaget model for fordeling af tosprogede elever på byens skoler. De konservative frygter, at planen vil øge flugten til privatskoler
10. november 2005

Fra næste år vil der blive reserveret særlige pladser til tosprogede elever på en del af de københavnske skoler. I går vedtog Københavns Borgerrepræsentation den såkaldte Københavnermodel, der har til formål at skabe en mere jævn fordeling af de tosprogede elever på byens skoler. Fordelingen skal ske ad frivillighedens vej og gennem oplysning til forældrene, pointerer medlem af uddannelses- og ungdomsudvalget SF's Bjarne Fey.

"Forældre til tosprogede elever skal rådes til at benytte det frie skolevalg. Samtidig skal skoler med mange tosprogede blive bedre til at tiltrække etnisk-danske elever," siger han.

Bekymrede forældre

Modellen omfatter foreløbig 24 skoler, som skal udveksle elever. Planen var, at fordelingen først skulle træde i kraft i skoleåret 2007/08, men Socialdemokraterne og SF mener, at problemerne på Ålholm Skole i Valby er så markante, at der allerede fra næste år skal flyttes elever til andre skoler i Valby og Vanløse.

"Vi må forsøge at redde en god skole, mens vi kan," siger politisk ordfører i København, Jakob Hougaard (S).

Københavnermodellen er vedtaget af Enhedslisten, SF, S og Radikale, mens V, K og DF står udenfor. I dag sendes hver fjerde barn i København i privatskole, og den tendens risikerer man at forstærke med den nye ordning, mener medlem af Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Majbritt Mamsen (K).

"Folkeskolen skal være for alle. Med denne model tilgodeser man kun de tosprogede elever, mens mange etniskdanske forældre udtrykker alvorlig bekymring for, at det skal gå ud over fagligheden og det sociale sammenhold på deres skole," siger hun.

Majbritt Mamsen, der som eneste medlem af udvalget selv har børn i en københavnsk folkeskole, foreslår, at man giver forældrene en kvalitets- og tryghedsgaranti. Desuden bør man afvente konsekvenserne af det frie skolevalg, før man fordeler eleverne.

"Og så er det vanvittigt, at man fordeler alene på baggrund af hudfarve og slet ikke skeler til elevernes ressourcer," siger hun.

Formand for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, er også formand for skolebestyrelsen på Øster Farimagsgade Skole. Her bliver fremover reserveret plads til fem børn fra Indre Nørrebro i hver klasse.

"Københavnermodellen er et godt tiltag, og jeg tror ikke, at ret mange forældre vil flytte deres børn til andre skoler af den grund. Men det er afgørende at informere om, at der følger ekstra ressourcer med på de skoler, der skal tage imod de nye elever. Som forældre er vi tilhængere af at gå frivillighedens vej," siger Thomas Damkjær Petersen.

Utterslev Skole er indtil videre også omfattet af ordningen, selv om skolen efterhånden er oppe på 25 procent af tosprogede elever. Leder Søren Thorborg mener som udgangspunkt, at fordelingen er tiltrængt, men problemet er ikke kun af etnisk karakter, påpeger han.

"Det er også et socialt problem. Og der er altså også tosprogede familier med masser af ressourcer - det skal man huske i debatten," siger han.

Albertslundmodel død

Også den såkaldte Albertslundmodel, hvor kommunen kan fordele eleverne på baggrund af en sprogtest har været diskuteret i København. I foråret gav Folketinget med Venstre i spidsen grønt lys for ordningen, men partiets kulturborgmester i København, Martin Geertsen, mener ikke længere, at den model er gangbar i hovedstaden.

"Det er tvivlsomt om modellen har værdi, især i København. Hvis man spreder tosprogede elever, vil man opnå en fordeling, hvor de tosprogede udgør 30 procent, og det er i forvejen over det anbefalede niveau," siger Martin Geertsen.

Han peger på, at Venstre hellere vil bruge kræfter på et langt sejt træk og bruge to milliarder til materialer, renovering og et styrket skole/hjem-samarbejde.

De radikale, der har lagt stemmer til den nye model, foreslår en skoleparathedstest, der skal undersøge børnenes sproglige, sociale og faglige niveau.

"Vi vil give et instrument til bedre rådgivning af forældre og et instrument til skolerne, så de kan sammensætte funktionsdygtige klasser med en bedre etnisk og social balance," siger overborgmesterkandidat, Klaus Bondam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu