Læsetid: 4 min.

Efter købesex og konkurrence kommer kærlighed og partnerskab

Som få andre i samtiden træffer professor Niels Åkerstøm Andersen igen i præcise diagnoser tendenser i samfundet
6. oktober 2006

"Komplekst", siger vi hele tiden om samtiden:"Samfundet er blevet så komplekst, at vi ikke længere kan overskue det." Vi kan kun iagttage træk og tendenser, men ikke det store billede. Som en helhed, man kan diskutere og regere, findes 'samfundet' ikke.

En let forklaring siger: "Det er globaliseringens skyld, at vi ikke selv bestemmer længere." Fremmede magter dominerer vores øko-nomi, overnationale organer sætter grænser for vores politik, uddannelsessystemet tilpasset global konkurrence, og vores egen kultur er ikke andet end udfyldninger af amerikanske formater.

Men globaliseringstesen beskriver egentlig ikke kompleksitet, men derimod en enkel global markedslogik.

En anden forståelse af kompleksitet og samfund fokuserer på magtudøvelsen. Den hævder, at samfundet ikke er en genstand, man kan tage frem og studere og styre oppefra. Den sociale virkelighed er et felt med forskellige processer, mekanismer, logikker og konflikter. De kan ikke kontrolleres udefra, men kun styres gennem påvirkninger af det, der allerede foregår. Man kan ikke inde på Christiansborg beslutte: Nu skal alle børn være slanke. Men man kan forsøge at motivere dem til motion eller facilitere sund kost. Man kan ikke regere over samfundet, men kun styre i samfundet.

En tredje populær forståelse af de komplekse samfund abonnerer på den tyske sociolog Niklas Luhmanns indsigter, hvor samfundet iagttages som en række selvstændige funktionssystemer. Man taler om det 'funktionelt uddifferentierede samfund'. De forskellige funktionssystemer har deres eget medium og deres egen kode, som ikke kan oversættes frem og tilbage mellem systemerne. Det politiske funktionssystems medium er magt, og koden er 'styre eller styret', koden for omsorgssystemet er hjælp-ikke hjælp og mediet er omsorg, det juridiske system handler om ret versus uret. Som professor Niels Åkerstrøm Andersen skriver i sin nye bog Partnerskabelse:

"Koderne er så at sige blik-ke, der udelukker hinanden. Koderne er hver især totale logikker, og skiftes der kode, ændrer det hele kommunikationens indhold og mulig fortsættelse." Når offentlige udliciteringer nemt bliver en fiasko, kan det udlægges som værdisammenstød mellem funktionssystemer. Åkerstrøm bruger Lyngby-Taarbæk Kommunes udlicitering af ældrebespisning til ISS som case: Inden udliciteringen i 1990 diskuterede kommunens socialudvalg aldrig ældrebespisning, i 1995 var ældrebespisning et punkt på dagsorden ved 12 møder. Pludselig bliver ældrebespisningen et politisk tema, som også dukker op i lokalpressen. Et konsulentfirma hyres til at overvåge processen osv. Til sidst er seks forskellige funktions-systemer i spil, og ISS trækker sig fra bestillingen.

Partnerskabet

Åkerstrøms nye bog er en afklaring af 'partnerskaber' som begreb. Som studie-objekt tilbyder partnerskab privilegeret tilgange til samtidsdiagnostiske betragtninger. Partnerskabelse er ikke kun symptom på stigende kompleksitet, men også et forsøg på agere under disse omstændigheder. Partnerskaber søger koblinger mellem de forskellige funktionssystemer:

"Min påstand er, at partnerskab kan iagttages som et forsøg på at finde et funktio-nelt svar på en tiltagende afhængighed mellem sam-fundssystemer, der samtidig bliver mere og mere forskellige fra hinanden."

Partnerskaber tilfredsstiller et venstreorienteret ideal om tværfagligt projektarbejde, mens højrefløjen sætter pris på partnerskabelse ny semantik for samarbejde mellem offentlig og privat. Mens 'udlicitering' forbindes med overgivelse af trygge, offentlige omsorgsydelser til grådige erhvervsaktører, antyder 'partnerskab' et socialt bevidst samarbejde. Fra en case har Åkerstrøm fundet en beskrivelse af udlicitering og partnerskab: "Selv om der er grænser for sammenligningen, så svarer forskellen mellem udlicitering og partnerskab et langt stykke af vejen til forskellen mellem købesex og kærlighed."

Som Åkerstrøm selv siger: Udlicitering handler kun om 'konkurrence', partnerska-bets bud er: Konkurrer og samarbejd. Således fungerer partnerskab som løfte om alternativ til udlicitering, som mulighed for tværsektorelt samarbejde og som åbning for samspil mellem lukkede systemer. Ved at forene marked, stat og civil samfund tilbyder partnerskaber ligefrem en ny model for det traditionelle ideal om realiseringen af velfærdsstaten som velfærdssamfund.

Forskellen mellem kontrakt og partnerskab markerer en afgørende distinktion. Kontrakter er løfte om specifikke ydelser, mens partner-skaber er et løfte om løfter. Partnerskaber er åbne i tid, de forbereder os på en ufor-udsigelig fremtid. Vi aftaler alliancer, men ikke allian-cens indhold:

"Partnerskaber stabiliserer forventningen i forventningen om skiftende forvent-ninger."

Fremragende analyse

Selvom det 'komplekse samfund' som helhed således ikke kan beskrives som en stol eller en blomst, lykkes det Åkerstrøm gennem analyser og redegørelse af 'partnerskab' at træffe sin samtid i diagnoser.

"Partnerskab", skriver han til slut, "er ikke en ø i det sociale, der kan betragtes for sig. Partnerskaber peger hen imod større samfundsforandringer. Partnerskaber emergerer som svaret på, at de klassiske kontrakters forudsætninger skrider."

Selv om bogen dramatiserer kontrasten mellem det stabile 'før' og det ustabile 'nu', og selv om partnerskabstilgangen ikke fuldstændigt overbeviser om sit eget generaliseringspotentiale, er Partnerskabelse en fremragende analyse, der skriver sig ind i forlængelse af Åkerstrøms bøger Kærlighed og omstilling og Borgerens kontraktliggørelse som et af de mest ambitiøse og interessante samtidsdiagnostiske projekter i dag.

I Åkerstrøms analyser bliver kompleksitet ikke til en konklusion, men anerkendes som udgangspunkt og udfordring. Ikke mindst derfor kommer han så meget længere.

nNiels Åkerstrøm Andersen: Partnerskabelse. 204 s., 238 kr. Hans Reitzels Forlag ISBN 8741250168

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu