Læsetid: 6 min.

For køn, kold eller kedelig

Tv-serien 'Kronprinsessen' tegner et troværdigt billede, mener journalisten Ulrikke Moustgaard, der har undersøgt danske kvindelige politikeres vilkår. Især mediernes fastlåste kvindebilleder gør situationen besværlig
1. april 2006

Kvinde. Køn. Ung. Mor. Fuld af ambitioner, men uden parlamentarisk erfaring.

Tv-serien Kronprinsessen viser et troværdigt billede af, hvad der kan ske for en politiker med egenskaber som den nyudnævnte minister Charlotte Ekeblad.

Det mener journalisten Ulrikke Moustgaard, der for halvandet år siden udgav bogen Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner, baseret på dels en omfattende interviewundersøgelse blandt danske kvindelige politikere, dels analyser af, hvad pressen skriver om dem. Som en politiker fortæller i bogen:

"Jeg synes virkelig, at skillelinjen går dér. For hvor at jeg synes, man bliver respekteret, er i Folketinget og i sin gruppe - også fordi man repræsenterer nogle mandater, der kan tælles osv. Og man har dyb respekt for hinanden blandt de 179 medlemmer. Men medierne er noget helt andet. Jeg synes virkelig, de ser ned på kvinder."

Præcis som serien afdækker Moustgaards bog, at selv om 38 procent af Folketingets medlemmer i dag er kvinder, er de ikke politikere på samme vilkår som mænd. De vurderes f.eks. langt oftere på udseendet og på, hvordan de udfylder forskellige aspekter af kvinderollen.

"Det er indviklet at kontrollere sit image som kvindelig politiker," siger Ulrikke Moustgaard.

"Man skal have et image. Men du kan aldrig vide, hvornår du gør noget forkert til den ene eller den anden side. Det betyder, at kvinder har særlige arbejdsbetingelser og skal spille på to baner samtidig."

Lillepige på job

Blandt de genkendelige konkrete episoder peger Ulrikke Moustgaard på en scene, hvor Charlotte Ekeblad får nøglen til ministerkontoret, men opfattes som en useriøs lillepige. Eller da modtagelsesdelegationen i Bruxelles hilser hjerteligt på den mandlige ministersekretær i den tro, at han er ministeren.

"Det har Lene Espersen efter eget udsagn været ude for," fortæller Moustgaard.

Genkendeligheden er næppe tilfældig, for også Hanne-Vibeke Holsts romanforlæg til serien bygger på bred research i det danske folketing. Dog er romanen, der kom i 2002, modsat af hvad mange tror, ikke inspireret af Anita Bay Bundegaards korte ministertid (2000-2001) - da var manus allerede afleveret, men bl.a. af den svenske politiker Mona Sahlin, hvis privatforbrug på ministerkontokortet sparkede hende ned fra den affyringsrampe, hvor hun ellers lå klar som kommende socialdemokratisk partiformand.

I tv-serien falder Charlotte Ekeblad dog på en boligsag, hvilket snarere kan minde danske seere om Ritt Bjerregaard. Men endnu før kommer den unge minister i alvorlige vanskeligheder, fordi hun midt i et sandhedskærligt interview konfronteres med et hemmeligholdt radioaktivt forlis i Østersøen.

Også det ligner virkeligheden. Ifølge Ulrikke Moustgaard omtaler mange af de kvindelige politikere netop, at de i begyndelsen var for ærlige i omgangen med pressen.

"Det oplever de som en klassisk kvinde-begynderfejl, som kommer dem til skade," siger hun.

Også dilemmaet som småbarnsmor og minister vækker genkendelse. For eksempel koncentrerer kvindelige politikere med mindre børn sig om de faglige opgaver og familien og spilder ikke tid på f.eks. at netværke som mandlige og især ældre kolleger.

"Jeg hørte Henriette Kjær sige, at 'der er ikke noget galt med at være minister og mor'. Det var hun træt af altid at blive spurgt om. Men hun pegede også på, at de ting, man som mor vælger fra i sin karriere, er frokoster, receptioner og sociale begivenheder, hvor man holder sig selv i spil og snakker med andre i partiet og f.eks. fyrer prøveskud af," mener Moustgaard, der gætter på, at Kjær kom til at betale dyrt for sit fravalg af uformelle forbindelser:

"Som jeg husker det, fik hun ikke særlig stor opbakning, da hun måtte gå som minister. Hun stod meget alene."

Tidsforbruget er også et generationsspørgsmål. Mange ældre politikere blev sure, da yngre politikere, heriblandt mænd, rejste en debat om afstemningstidspunkter i Folketinget. Hvorfor skulle man først stemme kl. 18, hvis der ingenting foregik fra kl. 14?

"Normen er, at en minister er mand, midaldrende og har en kone derhjemme," påpeger Moustgaard.

Ritts rolle klar til Helle

Påklædning og udseende volder de kvindelige politikere adskilligt hovedbrud. Undervejs i tv-serien ændrer Charlotte Ekeblad tøjstil fra frisk og spraglet til mørke spadseredragter. Men der findes ganske enkelt ikke en neutral rolle for kvindelige politikere, fastslår Ulrikke Moustgaard: "Enten er kvinderne for unge, storbarmede og lækre, eller for kedelige og grå." For eksempel hed det engang om de radikales leder: "Der er ingen grund til at tro, at Marianne Jelved er klogere end andre toppolitikere, men når man ser hende på tv, så tror man det. For en kvinde, der kan argumentere så tilsyneladende lidenskabsløst for sin sag, må nødvendigvis motiveres af andre ting, og hvad er mere nærliggende at tro, end at det er intellektet?" (Berlingske Tidende den 5. september. 2003).

Men præcis som Charlotte Ekeblad ses som en tom pin up, ansås f.eks. Lene Espersen allerede som politisk ordfører for at være for lækker. "Det er bare ligesom blevet den konservative politikers indgang til den bredere offentlighed. Lene (Espersen, red.) er blevet temmelig identisk med sine forlygter," som journalisten Jakob Kvist engang indledte et interview med Espersen (Berl. den 23. oktober. 2001).

"Hvor mange har ikke været enormt forarget over, at hun var nedringet? Hun har så fået en ministerpost alligevel," pointerer Ulrikke Moustgaard.

"Derimod bedømmes Pia Gjellerup også fagligt på at være for kedelig og grå, så hun f.eks. ikke blev partiformand. Selvfølgelig skal man have karisma for at være en stærk leder, men det fylder meget for kvinder," siger hun, der dog medgiver, at også mænds udseende er begyndt at betyde mere.

"Men vi er mere vant til at vurdere kvinder på deres udseende, og kvinder skal gøre mindre for at støde nogen."

En kvinde er altid kvindelig politiker - og dermed samtidig enten sexbombe, madamme, hystade, isdronning eller blåøjet babe, for nu at citere et udvalg af de præfabrikerede klicheer, pressen altid har klar til nye generationer.

For eksempel har Helle Thorning-Schmidt 'overtaget' rollen som luksusdyr og isdronning fra Ritt Bjerregaard, der personligt har været igennem de fleste af roller siden sin debut som 'Ankers pin up' (!), men nu er havnet i et lidt rundere rollefag som overborgmester.

Succes gi'r rummelighed

Generelt er kvinderne påpasselige med at sige, at de selv gør ting anderledes end mænd, mener Ulrikke Moustgaard, der dog også nævner to undtagelser. Begge er succesrige partiledere: Den radikale Marianne Jelved, der fremhæver kvinders mindre angst for at miste prestige som en politisk ressource, og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der bevidst bruger sin kvindelighed som konfliktknuser ved f.eks. finanslovsforhandlinger.

"Desuden er Pia Kjærsgaards ledelse meget fasttømret, hun er meget populær og får knus og kram," siger Ulrikke Moustgaard.

De to politikeres roller som henholdsvis 'håndtasken' og bramfri tante kan tyde på, at tilstrækkelig politisk succes - og måske moden alder - giver kvinder spillerum for en mere rummelig politikeridentitet end de præfabrikerede kvinderoller.

Desuden kan den dronningeagtige Elisabeth Meyer (spillet af Suzanne Reuter) udmærket ligne et portræt af Ritt Bjerregaard. Elisabeth Meyers 'prinsessemageri', da hun introducerer Charlotte Ekeblad som minister, og siden genstarter hendes karriere via en valgkreds, ligner da også netop, hvad også Ritt Bjerregaard var kendt for som folketingspolitiker.

Nemlig at arbejde bevidst med 'kaffeklubber' og netværker, hvor ældre kvinder hjalp yngre kvindelige politiske talenter frem.

Tilsyneladende et eksempel til efterfølgelse. Ulrikke Moustgaard peger på, at netop Socialdemokraterne har mange dygtige yngre kvinder samt at der både hos dem og i SF blomstrer kvindelige mentornetværk.

"Vi har ikke haft den samme tradition som mænd for at netværke. Men kvinderne er ved at komme efter det," mener Ulrikke Moustgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu