Læsetid: 6 min.

Køn, kunst og kvoter

2. sektion Filmåret 2005 bød på en enkelt dansk spillefilm af en kvindelig instruktør. I Sverige kvoterer man fra 2006 for at få flere kvinder på banen. Hvordan er ligestillingen i den danske filmbranche? Og gider vi overhovedet snakke om det?
23. december 2005

Filmåret 2005 bød på en enkelt dansk spillefilm af en kvindelig instruktør. I Sverige kvoterer man fra 2006 for at få flere kvinder på banen. Hvordan er ligestillingen i den danske filmbranche? Og gider vi overhovedet snakke om det?

En enkelt dansk spillefilm instrueret af en kvinde. Det var, hvad det blev til i 2005 - og den ene kvinde finder man endda kun ved at se ud over Det danske Filminstituts i alt 28 støttede spillefilm og tage den privatfinansierede Veninder af Charlotte Sachs Bostrup med på de officielle lister. Der snakkes meget om kvalitet og diversitet i dansk film, men i forhold til kønsfordelingen af folk bag kameraet er der ikke meget at glæde sig over, hvis man ønsker mere ligestilling.

Det påpeger organisationen Women in Film and Television, WIFT, i forlængelse af opdateringen af rapporten Køn & Arbejde i Film & TV 1992-2002, der kortlagde kønsfordelingen i film- og tv-branchen og præsenterede en række interview om kønnets rolle for medarbejdere i mediebranchen. I filmbranchen er der en del kvinder blandt producenter og klippere, mens det bortset fra nogle få profiler står sløjt til blandt instruktører og manuskriptforfattere.

Ønsket med rapporten var at starte en debat om kønnets betydning i film- og tv-branchen, som kunne inspirere til initiativer med mulighed for at forbedre status quo. Som bestyrelsen formulerede det, så man gerne den danske mediebranche udvikle sig fra at være et traditionelt kønnet univers til at blive en mere moderne arbejdsplads med en større mangfoldighed i udbuddet af film- og tv-produkter.

Debatten kom aldrig rigtigt i gang, selv om der selvfølgelig med mellemrum dukker artikler op om den skæve kønsfordeling. Med stærke instruktører som Susanne Bier, Lone Scherfig, Annette K. Olesen og Lotte Svendsen virker emnet set med de flestes øjne ikke som et stort problem, og ord som kvotering eller kønsfordeling får stort set alle i den danske filmbranche til umiddelbart at ryge i defensiven.

Mænd, mænd, mænd

Lena Hansson-Varhegyi var svensk spillefilmkonsulent, inden hun fra 2003 blev ansat i samme rolle på Det Danske Filminstitut. I Sverige var hun med til at fremme initiativer som rapporten Män, Män, Män och en och annan kvinna "om effekterne af en kønsopdelt filmbranche," og hun synes, det er vigtigt at skabe et forum for debat. Men hun er imod kvotering, og hun fornemmer, at der ikke er den store interesse for overhovedet at diskutere ligestilling i det danske filmmiljø.

Måske fordi det i virkeligheden handler om større spørgsmål, som skal ses i et helt andet perspektiv. Som hun siger til Information, er spørgsmålet om ligestilling grundlæggende politisk og samfundsmæssigt - ikke kunstnerisk.

"Det er en kendsgerning, at 95 procent af professorerne på universiteterne er mænd. Det er ikke kun i filmbranchen, at der er færre kvinder, og hvis man vil have mere ligestilling, handler det nok om at skabe større samfundsmæssige forandringer. Jeg er imod kvotering, men jeg er for at skabe bedre muligheder for kvinder."

I Sverige har man i mange år løbende haft debatten, men den har ikke mundet ud i anderledes statistikker eller bedre arbejdsvilkår for kvinder i svensk film. Med den nye, svenske filmaftale, der træder i kraft i det nye år, har politikerne nu forsøgt at lovgive sig til mere ligestilling. Filmaftalen kræver, at kvinder skal repræsentere mindst 40 procent af "de ledende funktioner i en filmproduktion" (dvs. instruktør, manuskript, producent) i løbet af fem år.

Aftalen stiller kravet, men angiver ingen retningslinjer for, hvordan det skal realiseres i praksis, hvilket WIFT i Sverige ser som et stort problem.

Kræver ressourcer

Det er fint med den politiske velvilje, men der skal konkrete initiativer og økonomiske midler til, hvis man vil skabe forandring. Det påpeger Anita Oxburgh fra Migma Film, der sidder i det svenske WIFT's bestyrelse.

"Der er brug for strukturelle ændringer i hele branchen, hvis man vil skabe forandring. I Danmark er der nogle kvinder, som markerer sig, og der er flere af dem end i Sverige. Men det vil ikke sige, at der er tale om en holdbar eller grundlæggende forandring. Vil man skabe den, er man nødt til at have ekstra midler. Ellers bliver oplægget i filmaftalen bare tomme ord. Efter mange hensigtserklæringer og paneldiskussioner må man indse, at der ikke sker noget, hvis man ikke opstiller mål og afsætter midler til, at de kan blive ført ud i livet."

Anita Oxburgh understreger, at kvinder selvfølgelig vil bedømmes på deres kvalifikationer, men kvinder har svært ved at komme igennem med deres projekter. Hvad det skyldes, prøver WIFT i Sverige at få klarlagt gennem en undersøgelse af grundlaget for bedømmelser i filmbranchen udarbejdet af Eva Mark, der er landets første doktor i filosofisk teori: Hvad kigger man efter, når man bedømmer projekter? Hvilke parametre er i spil?

Som Anita Oxburgh siger, er alle i toppen af beslutningsprocesserne mænd.

"Det er interessant at undersøge, hvad de bygger deres vurderinger på, og om deres køn spiller en rolle. Det er vigtigt at blive bevidst om mekanismerne og beslutningsgrundlaget. Måske kommer visse ideer ikke frem."

Mandligt plidderpladder

Anita Oxburgh fremhæver, at WIFT ikke er en kamporganisation, men et netværk, der prøver at forstærke kvinders selvtillid i branchen. Ifølge hende forventes nogle få kvinder i branchen at bære hele kønsproblematikken, og det har de ikke spor lyst til. Det er svært nok at komme frem. Man skal ikke også behøve at tage ansvar for andre.

Det udsagn kan mange kvindelige instruktører, der er dødtrætte af netop at blive rubriceret som kvindelige, nikke genkendende til. Det nye år byder hurtigt efter hinanden på film fra Susanne Bier, Annette K. Olesen og debutanten Pernille Fischer Christensen, der står bag den første spillefilm fra Talentudviklingspuljen, En soap. Som Pernille Fischer Christensen siger, vil hun blive rigtigt irriteret, hvis folk i forbindelse med premieren omtaler hende som kvindelig filminstruktør, med mindre de konsekvent snakker om "den mandlige filminstruktør Thomas Vinterberg." Som hun siger, er det på en måde ren og skær forfængelighed, men det generer hende alligevel.

Når det er sagt, vil hun til gengæld gerne udtale sig om kvinder i dansk film. Ikke mindst om kvindernes kompetencer.

"De kvinder, der er i dansk film, er svinehamrende dygtige. Jeg synes på mange måder, at de er dygtigere end deres mandlige kolleger. De tør sætte mere på spil, både tematisk og følelsesmæssigt. Det er en virkelig grov generalisering, men hvis man ser på, hvor mange mænd der er, og hvor dygtige de få kvinder er, så er der mange mænd, der får lukket så meget plidderpladder ud."

"Men jeg er ikke sikker på, at der nogensinde vil komme flere kvinder i dansk film. Overhovedet. For man skal have de vildeste nerver for at være instruktør og tro så meget på sig selv. Man skal kunne tage alt muligt lort fra alle mulige mennesker. Man skal stå fast, selv om man hele tiden er i orkanens øje, og det er jeg ikke sikker på, at ret mange kvinder har selvsikkerhed til at gøre. Hvorfor de ikke har det, er et godt spørgsmål, men jeg kan jo se det. Jeg har siddet i optagelsesudvalget på Filmskolen to gange, og der kommer ikke flere kvinder ind, fordi jeg er der. Jeg kan se på de kvindelige ansøgere, at det ikke går."

Pernille Fischer Christensen har selv fået nej mange gange på sin vej mod den første spillefilm, men som hun siger, er det bare med at have hår på nosserne og ikke give op. Til marts får det danske publikum lov at se det spændende resultat af hendes stædighed, og sammen med Susanne Bier og Annette K. Olesens forestående premierer er hun dermed med til at sikre, at ligestillingsstatistikken bliver bedre i 2006.

Spørgsmålet er, om problematikken derfor endnu en gang får lov at ligge. Eller om dansk film i lyset af de svenske erfaringer de kommende år vil forholde sig til emnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu