Læsetid: 11 min.

Kønnet sidder i hovedet - ikke mellem benene

18. februar 2006

Homoer er in, og metroseksuelle er moderne. Men de transseksuelle – hvad er det for nogle? Er de transvestitter eller drag queens? Og hvad er deres rigtige køn? Johnny Erschens og Gun Jacobsen er ikke i tvivl: De er hverken lyserøde eller lyseblå. De er kønsterrorister – tag dem eller lad være

Johnny Erschens og Gun Jacobsen er trætte af klicheer og fordomme. Men modsat de mange transseksuelle, der bukker under for de problemer, det giver at være født i en forkert krop, er de ikke bange for at tage kampen op. De er færdige med at se sig selv som ofre.

"Jeg gider ikke gå rundt og gemme mig i skyggerne. Transseksuelle er så vant til den der offerrolle med 'jeg er så syg, det er så synd for mig'. Men jeg er, som jeg er, og hvis folk ikke kan acceptere det, er det deres problem," siger Gun Jacobsen, som sammen med Johnny Erschens står bag den nye forening Alternative Maskuliniteter (ALMA) for mænd, der er født som kvinder.

Mange tror, transseksuelle er en slags homoseksuelle eller transvestitter. Men det uheldige begreb transseksualitet har intet med seksualitet at gøre, for det handler kun om én ting: At være en mand født i en kvindekrop eller omvendt. Det gælder for omkring 500 danskere, og for at få kroppen til at passe til sindet må de igennem en årelang og udmattende behandling på Rigshospitalet. Alligevel vil Gun Jacobsen og Johnny Erschens ikke kaldes syge.

"Først var vi 'syge', da vi var kvinder og lesbiske, og så blev vi 'raske', da homoseksualitet ikke længere blev set som en sygdom. Nu, hvor vi har skiftet køn, er vi så pludselig 'syge' igen. Det er jo latterligt," siger Johnny Erschens.

Gun Jacobsen nægter helt at putte folk i kasser efter deres køn og seksualitet:

"Hele opdelingen af mennesker i lyserøde og lyseblå er håbløs. Både mænd og kvinder er fanget i deres kønsroller, og derfor vil jeg heller ikke sige, at jeg før var 'kvinde' og nu er 'mand'. Jeg kalder mig selv genderbender eller kønsterrorist, fordi jeg ikke vil acceptere de heterosexistiske kønsnormer."

Også de homoseksuelle står for skud, for selv om Johnny Erschens og Gun Jacobsen har sympati med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, forstår de ikke, hvorfor de homoseksuelle ikke som i andre lande har optaget transseksuelle i deres organisation.

"Nu, hvor homoerne er accepteret i samfundet, er nogle af dem bange for at få nogle folk med, som er endnu mere anderledes end den almindelige dansker. Men for mig, der i så mange år har været aktiv i den lesbiske bevægelse, er det altså mærkeligt pludselig at blive afvist til lesbiske arrangementer, fordi jeg nu er en 'mand'. Så tænker de jo også i lyserødt og lyseblåt," siger Gun Jacobsen.

Ifølge Erwin Maria Jöhnk, der er formand for den sociale forening TS-kontakt og næstformand i paraplyorganisationen trans-danmark.dk, tænker de fleste med ordet 'trans' automatisk på transvestitter, og når der så kobles 'seksualitet' på, får man tanker om folk med en fetich. Derfor har han og nogle andre lavet siden tsdate.dk, hvor transseksuelle kan mødes og chatte om alt andet end sex.

"Det er vigtigt for os at markere, at vi er ganske almindelige mennesker med følelser, og at vores transseksualitet handler om kønsidentitet og ikke om sex," siger Erwin Jöhnk.

På samme måde er ALMA åben for alle, der selv er åbne over for køn og seksualitet - såsom drag kings (kvinder, der optræder som mænd) eller andre, der er nysgerrige efter at lege med deres kønsidentitet. For Gun Jacobsen og Johnny Erschens er alt, der piller ved fundamentet for kønsroller, en god ting.

I et land, hvor kønnene er lige så klart definerede, som kønskampen er umoderne, og danskerne atter dyrker kernefamilien, er en transseksuel et særsyn. Og det kræver sin kønsterrorist at stå model til besværligheder med et kønsbestemt personnummer, som ikke kan skiftes ud før den kønsskifteoperation, der kun gives til ganske få og først efter årelang ventetid. Mens Johnny Erschens og Gun Jacobsen er gamle rotter i kampen for rettigheder og nægter at lade sig kue af bibliotekarers rynkede bryn over sygesikringsbeviset eller sundhedsvæsnets manglende tillid til ens dømmekraft, kan det være sværere for yngre eller mere usikre transseksuelle, forklarer Johnny Erschens:

"Jeg vil aldrig acceptere et nej til en operation. Aldrig nogensinde! Men der er mange, der ikke har den fornødne styrke, og det kræver styrke og mod at ville forandre og stå frem og kræve sin ret."

En af de yngre er 'Anna', der er i starten af 20'erne, men ønsker at være anonym. Anna har kun levet som kvinde i et års tid og skal stadig vænne sig til frygten for at blive overfuset, uanset om hun går på mande- eller kvindetoilet. Svømmehallen er udelukket, og hun går sjældent i byen andre steder end på Ungdomshuset på Nørrebro, hvor man har en fast politik om ikke at diskriminere nogen for noget. Et almindeligt job tør hun slet ikke søge:

"Det er så ydmygende at skulle sidde over for en arbejdsgiver og forklare, hvorfor ens sygesikringsbevis siger, at man er en mand, når man nu har præsenteret sig som kvinde," siger Anna.

Størst er problemerne med sundhedsvæsnet og kampen for at få lov til at være det køn, man er, og som sidder i hovedet frem for mellem benene.

Beslutter man sig for en operation, skal man først til observation på Rigshospitalets Sexologiske Klinik i minimum to år - men ofte længere tid. Her bliver man i måned efter måned undersøgt og spurgt om alt mellem himmel og jord, så klinikken kan sikre sig, at man ikke er forvirret eller sindsforvirret, men rent faktisk er transseksuel og fast besluttet på en operation. For mange transseksuelle opleves det som en krænkende mistro.

"Når en transseksuel beslutter sig, er det jo efter års overvejelser. Alligevel skal jeg nu til min femte introsamtale, for at de kan finde ud af, om jeg er egnet. Kalder jeg mig transseksuel, siger de, at det er der jo ikke truffet afgørelse om endnu. Og hvis man opfatter sig selv som kvinde og lesbisk, kan de finde på at stille diagnosen fetichistisk transvestit, fordi de ikke mener, at man kan være transseksuel og samtidig homo- eller biseksuel," siger Anna.

Vælger Sexologisk Klinik at støtte ønsket om operation, sender de en anbefaling til Retslægerådet, hvor retslæger, som aldrig møder den transseksuelle, foretager en ny vurdering af, om 'patienten' er egnet til en operation. Retslægerådet hører under Civilretsdirektoratet og dermed Justitsministeriet, som har ansvaret, fordi der ingen lov er for transseksuelle - de hører ind under kastrationsloven fra 1932, der blev lavet til seksualforbrydere.

"Vi har kæmpet for en lov for transseksuelle i flere år, men det er som at slå i en dyne. Sexologisk Klinik siger, at de vil hjælpe, men har sjældent tid til at gå i dialog med os og bakker os ikke rigtigt op, når vi henvender os til politikerne," siger Sophie Schröder, der er formand for Patientforeningen for Transseksuelle

Fordi der ikke er nogen lovgivning omkring transseksuelle, er der heller ingen ankeregler. Det betyder helt usædvanligt, at transseksuelle intet kan stille op, hvis de mener, at Sexologisk Klinik eller Civilretsdirektoratet har afvist en operation på et fejlagtigt grundlag. I stedet vælger mange at betale de op til -- -- 50.000 kroner, det koster at få en operation i udlandet (typisk Thailand eller Sverige), hvor systemet ofte er mindre bureaukratisk.

"Behandlingen i Danmark er røv og nøgler, for at sige det ligeud. Vi er et u-land præget af berøringsangst og kastrationsangst, og vi er for længst blevet overhalet af mange andre lande. Selv lande som Spanien og Tyrkiet har en lovgivning på området," siger Erwin Jöhnk fra trans-danmark.dk.

Ifølge Erwin Jöhnk har de transseksuelle efter en EU-dom lov til at få en operation i et andet EU-land betalt af deres hjemland, hvilket Danmark ikke anerkender. Erwin selv blev opereret i Danmark efter fem års kamp, og ligesom Sophie Schröder, Anna og de fleste andre transseksuelle oplevede han det danske system som bureaukratisk og utroligt tungt at danse med.

Det har ikke altid været sådan. I 1952 blev Danmark verdensberømt som det måske første land i verden, der gennemførte en kønsskifteoperation. En 26-årig amerikaner og tidligere mandlig soldat, Christine Jorgensen, fik en kønsskifteoperation på Rigshospitalet og en plads på avisforsider kloden rundt.

Heller ikke dengang fandtes der dansk lovgivning om kønsskifteoperationer, men efter Christine Jorgensens berømmelse fik Rigshospitalet et utal af henvendelser fra udenlandske mænd, der ville skifte køn, og derfor blev kastrationsloven hurtigt ændret, så kun danske statsborgere kunne få en kønsskifteoperation. Dermed afgav Danmark også sin førerposition og den internationale status, som i dag i stedet tilfalder Thailand.

Samtidig oprettede Rigshospitalet Sexologisk Klinik, som under sine opgaver omkring seksualitet og kønssygdomme også fik ansvaret for at behandle personer, der ønskede en kønsskifteoperation. I dag har klinikken stadig monopol på behandlingen af transseksuelle, der ellers må til udlandet for egen regning for at få den operation af kønsdelene, som er det eneste, der kan give én et nyt personnummer og ny legitimation.

Mens der årligt kun opereres omkring fem transseksuelle i Danmark, holder Sexologisk Klinik kortene tæt ind til kroppen med, hvor mange der får afslag på operation. Ifølge Sophie Schröder fra Patientforeningen ligger det reelle behov for operationer på omkring 25 om året, og baseret på oplysninger fra andre lande mener hun, at én eller to afviste danskere årligt tager deres liv, fordi de ikke kan holde ud at leve i en forkert krop.

På Sexologisk Klinik forstår psykolog Jørgen Bech-Jessen ikke den skarpe kritik: "Vi gør, hvad vi kan for de transseksuelle, og vi kæmper sammen med foreningerne for at få en dansk lovgivning på området. Vi ønsker også, at de skal have lov til at ændre deres cpr-nr. før den egentlige operation. Og i øvrigt handler vi efter det internationale Harry Benjamin-charter, som de transseksuelle selv anbefaler."

Charteret, som er udarbejdet af transseksuelle foreninger i mange lande, anbefaler en såkaldt 'real-life experience', hvor de transseksuelle i et år før en operation skal leve fuldt ud som det køn, de opfatter sig selv som. Dette giver dog særlige problemer i Danmark, hvor det kønsbestemte personnummer giver de transseksuelle mange besværligheder og forklaringsproblemer. Derfor ønsker foreningerne ikke blot en lov om kønsskifte, men også at navneloven og personnummerloven justeres derefter.

Dette har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen dog afvist med den begrundelse, at de ikke-opererede transseksuelle ikke har nogen "fejl i kønsangivelsen i deres personnummer", hvilket ifølge cpr-loven kræves for at få tildelt et nyt personnummer.

I de senere år har strukturreformen og en række nye bestemmelser betydet ændringer i ministeriernes ansvarsområder i forhold til transseksuelle. Men ifølge Sophie Schröder ændrer det ikke ved de grundlæggende problemer, og hun håber derfor, at Sundhedsstyrelsen vil vise tegn på opblødning af reglerne på fredag på et møde med Patientforeningen, trans-danmark.dk og ALMA.

"Vi er hverken kriminelle eller sindssyge, så Retslægerådet skal simpelthen ikke have noget at sige. Og i stedet for at Sexologisk Klinik har monopol på behandlingen, bør privatpraktiserende sexologer med autorisation kunne tage patienter i indledende behandling. Og så skal vi se at få den lov om transseksuelle," siger Sophie Schröder.

Men også mellem de enkelte foreninger er der forskellige syn på transseksuelle og måden, hvorpå man forbedrer deres rettigheder. Johnny Erschens og Gun Jacobsen fra ALMA mener, at man må komme væk fra patient-tilgangen og nedbryde alle normer og rammer for opfattelsen af kønnene.

"Jeg kan hverken se, hvorfor man skal have et personnummer, eller hvorfor det er så vigtigt at være defineret som ét bestemt køn," siger Gun Jacobsen, der er glad for samarbejdet med de andre organisationer, men vil lave et alternativ med en helt ny tilgang til kønnet.

Mens Patientforeningen og trans-danmark.dk domineres af transseksuelle kvinder, er ALMA et sted for de maskuline identiteter og samtidig åbent for alle, der tænker åbent om kønnet. Gun Jacobsen bevæger sig meget i det københavnske queer-miljø af "folk, der står uden for hetero-normen". Her planlægger man en åben queer-festival i juli, og de unge politisk aktive er i høj grad med til at sætte dagsordenen.

"Selvom Enhedslisten stadig er det eneste parti i Danmark med et queer-udvalg, kan man mærke, at den kønsmæssige tolerance er langt større hos de unge end blandt de gamle. Det er skidedejligt at se," siger Johnny Erschens.

Efter mange år i skyggen er queer-bevægelserne og de transseksuelle ved at finde fodfæste. I november 2005 blev Europas første konference for transpersoner afholdt i Wien, hvor forskellige landes repræsentanter blev enige om at kræve bedre lovgivning og bedre behandling. Og i november 2007 skal den næste konference holdes i Danmark. Det bliver et stort arbejde at arrangere den, men behovet er endnu større, mener Erwin Jöhnk:

"Der er en enorm berøringsangst over for transseksuelle i samfundet, og samtidig er de selv ofte afsindig tillukkede, fordi de er usikre på sig selv og omverdenens reaktioner. Vi prøver at få dem til at åbne sig, så de kan finde ligesindede i stedet for at gå og skjule sig."

Internettet har hjulpet mange transseksuelle med at få kontakt til hinanden, og de mange nye organisationer samarbejder mere og mere. Derfor er Gun Jacobsen og Johnny Erschens også optimister. Der er ved at ske noget - og det er også på tide, mener de.

"Det er superpositivt, at bevægelserne i forskellige lande arbejder sammen på tværs af grænser. Blandt de lesbiske i Danmark har der været for lidt kamp og lidt for meget hygge og vanillekrans," siger Johnny Erschens.

Gun Jacobsen mener, at det nye, succesrige Feministparti i Sverige siger alt om, at svenskerne har en større politisk bevidsthed og et andet syn på mænd og kvinder. Mens de aldrig har lagt kampen fra sig, er danskerne blevet for selvtilfredse med de ting, de har opnået:

"Folk, der engang kæmpede, hygger sig i dag til døde. De synes, at vi andre bruger alt for meget tid på at kæmpe. Men hvis jeg ikke kæmper, hvem gør det så for mig?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu