Læsetid: 4 min.

Kønsdebatten skal i gang i folkeskolen

I Norge og Sverige er det skolens ansvar at modvirke traditionelle kønsmønstre. Det burde det også være i Danmark, hvor børn kan komme igennem det obligatoriske uddannelsesforløb (1. - 9. klasse) uden at få indsigt i ligestillings-historiske begivenheder
10. marts 2007

Kampen for ligestilling er i dag en kamp mod de kulturelle struk-turer og de sociale kønskonstruk-tioner med de forventninger og fordomme, der er til kønnene, som sidder usynligt i vores blik, i vores kroppe og i hele samfundet, og som forholdsvis ubemærket reproduceres i vores kultur.

Derfor bør ligestillingsdebatten handle om at nuancere kønsopfattelser, således at den enkelte dreng, pige, mand og kvinde får større mulighed for at kunne være og vælge, som han/hun er og ønsker. Nuancerede kønsopfattelser kan skabes ved refleksion og kritisk stillingtagen allerede i folkeskolen, hvilket er et uprøvet, men åbenlyst indsatsområde til at imødegå de aktuelle ligestillingsproblematikker.

Siden 60'erne har opbygningen af de nordiske velfærdsstater og lovgivning på ligestillingsområdet indfriet store dele af de ligestillingspolitiske målsætninger, mens andre vigtige spørgsmål, ikke mindst i arbejdslivet, stadig er uløste.

Arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Ledelsesposter i erhvervslivet domineres af mænd. Det samme gælder på forskningsområdet. I de fleste nordiske lande er mænds brug af forældreorlov kun i nogen grad slået igennem. Vold mod kvinder og børn samt handel med kvinder til prostitution er fortsat alvorlige problemer - også i Norden. Ikke mindst alvorligt er det, at vi alle - om vi vil det eller ej - ligger under for traditionelle krav, forventninger og fordomme til kønnene i mange af livets forhold.

I både Sverige og Norges skolelovgivning er disse udfordringer en del af den alsidige udvikling, eleverne skal dannes og uddannes igennem. Der står det eksplicit, at det er skolens ansvar at modvirke traditionelle kønsmønstre. I den danske skolelov er køn- og ligestillingsarbejdet ikke en del af pensum.

Ingen indsigt i ligestilling

Børnene kan komme igennem det obligatoriske uddannelsesforløb (1. - 9. klasse) uden at få indsigt i ligestillings-historiske begivenheder som fx, at det er under 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret i 1915, og at det først var i 1997, det blev gjort lovgivningsmæssigt muligt for mænd at tage orlov. Begivenheder som har betydning for vores identitet som køn, og som er væsentlige for - også i voksenlivet - at forstå og kunne tage stilling til de kønsudfordringer og -barrierer, som begge køn møder i familie- og arbejdsliv.

Men burde Danmark ikke følge Sverige og Norges eksempel i arbejdet for et mere rummeligt og ligestillet samfund? De har et mindre kønsopdelt arbejdsmarked end vi, og det kunne have sine forklaringer i en større skoleindsats, hvor børn i højere grad anses som mangefacetterede potentialer med større mulighedsrepertoire, end de gængse kønsforestillinger foreskriver?

Køn har en essentiel betydning for, hvem vi er, og hvilke muligheder og begrænsninger, vi har i livet. Man fødes som biologisk dreng eller pige, men kønnet er også socialt og kulturelt påvirkeligt af sine omgivelsers forventninger til, hvad der opfattes som drenget og piget. Disse forventninger er som oftest meget stereotype, på trods af at de fleste af os har erfaringer med, at køn er en alsidig og dynamisk størrelse.

Vi mener, at samfundet generelt og den enkelte i særdeleshed vil have glæde af en folkeskole, der arbejder med og udvikler børnenes køn- og ligestillingskompetencer. Piger og drenge bør opnå en kvalificeret kompetence i at handle kritisk reflekteret ud fra et nuanceret køns- og ligestillingsbegreb med henblik på at modarbejde kønsstereotype mønstre i samfundet.

Kønsblik på skolen

Skolen er, blandt meget andet, en institution, der er med til at konstruere køn og kønsrelationer, herunder konstruktionen af maskulinitet og femininitet. Derfor bør der rettes et kønsblik på hele skolens form og indhold, således at elevernes dannelse og identitet kan spejle sig positivt i undervisningens indhold og klassens sociale rum.

Naturligvis skal køn- og ligestillings-indholdet i skolen tage afsæt i børnenes livsverden. Det betyder, at de mindste f.eks. eksperimenterer med rollespil med udgangspunkt i familie- eller eventyr-verdenen. De mellemste arbejder fx med sprogets underliggende værdier gennem ord og udtryk som 'Tag det som en mand!'. Samfundsfaglige debatter, som prostitution og modeverdenens kønnede idealer kan være udgangspunkt for de ældste klasser.

Køn og ligestillingsproblemer er i høj grad også et politisk ansvar. En ligestillingspolitik burde indtænke det pædagogiske køns- og ligestillingsarbejde på både det samfundsmæssige, kulturelle og institutionelle plan via en integration af køn og ligestilling i skolens hele målsætning og læreplaner. Det er jo blevet lovpligtigt for offentlige myndigheder at kønsmainstreame og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Og i øvrigt opfordres enhver virksomhed til at have en ligestillings-politik, så hvordan kan man forsvare, at den danske folkeskole ikke har et lovpligtigt kønsblik?

Cecilie Nørgaard er uddannet folkeskolelærer og p.t. studerende i Pædagogisk Sociologi ved DPU.

Bonnie Vittrup er Folkeskolelærer og p.t. studerende i Didaktik ved DPU. Sammen har de skrevet undervisningsmaterialet 'Skolens bog om køn og ligestilling' (Informations Forlag, 2006)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu