Læsetid: 6 min.

En anden kønskamp

Kan man undergrave magtforholdene ved at stramme stemmebåndet? Kan man være mand uden at vide, hvad det betyder? Spiller sproget fallit, når det det drejer sig om køn og seksualitet? Spørgsmålene er i luften på Copenhagen Queer-festival
14. juli 2007

På en bænk ovre ved muren sidder to fyre tæt omslynget og kysser, mens regnen langsomt drypper af. Edith Piafs vokal strømmer sagte ud i gårdhaven fra køkkenet, hvor en håndfuld folk er i gang med at skrælle kartofler til aftenens fællesspisning. En flot kvinde med nøddebrunt, skulderlangt hår, rød jakke og cowboyskørt skridter over gårdspladsen i et par nypudsede læderstøvler og går ind ad hoveddøren for at kigge nærmere på aftenens program.

Ved nærmere eftersyn er hun måske ikke en kvinde helt på samme måde som så mange andre. Der er noget ved det brede kæbeparti, der er lidt for maskulint, men det spiller ingen rolle på Gøglerskolen i disse dage. Den er nemlig centrum for Copenhagen Queerfestival, der for andet år i træk har tiltrukket hundredvis af folk fra ind- og udland.

Indenfor har kvinden fra før fundet sig en workshop. Gender-bending the Voice, hedder den, og den er populær. Godt 50 besøgende sidder klar til at udforske deres stemmebånd, da dørene bliver lukket, og arrangørerne tager ordet.

"I dag skal vi undersøge, hvordan vi kønsregulerer vores stemmer, og hvad der sker, når vi ændrer på det," siger Kristina Vinther, der er aktiv i den feministiske gruppe Kran og har erfaring med både sang og skuespil.

"Vi 'performer' allesammen vores stemmer, og den måde, vi gør det på, påvirker vores krop," fortsætter hun, og sætter efterfølgende gang i opvarmningen.

Queerfestivalen har et klart feministisk tilsnit, og man kan også godt bruge ordet kønskamp om det, der foregår på Gøglerskolen. Men det er ikke en kamp mellem kønnene. Det er snarere en kamp imod den dominerende forestilling om køn. Forestillingen om to køn, gensidigt udelukkende og i opposition til hinanden. Det er en personlig kamp for frigørelse fra samfundets stringente forventninger og en politisk kamp for retten til at udleve sit køn og sin seksualitet, som man har lyst til. En kamp for boliger, der er bygget til andre familiekonstellationer end far, mor og børn. For retten til at adoptere, uanset hvem man deler seng med. For seksualundervisning i skolen, der ikke går ud fra, at alt sex er monogam heterosex, og for retten til at skifte navn og køn uden først at skulle under kirurgens kniv.

Falset og gravdyb bas

På workshoppen bliver der bliver hoppet og danset, skåret grimasser og sunget fællessang i både skrigfalset og gravdyb bas, inden alle sætter sig sammen to og to, for at eksperimentere med samtalens kunst på alle ekstremer af tonelejet.

Jeg bliver sat foran svenske Julian - ingen får lov blot at være nøgtern beskuer - som kort efter bliver instrueret i at fortælle mig om sin dag, selvsikkert og afslappet, som om han sad i en stor blød lænestol. Men med fistelstemme.

Det er tydeligvis ikke nemt. Julians spæde røst ledsages af mimik og kropssprog, der signalerer alt andet end selvsikker ro. Mit eget forsøg går ikke meget bedre, og den afsluttende fællesevaluering er også entydig: En dyb stemme gør det markant nemmere at fylde et rum med autoritet og selvtillid, mens lyse stemmer hurtigt bliver hektiske og følelsesladede. Deltagerne diskuterer forholdet mellem køn, magt og stemmeføring, og der bliver fortalt om undersøgelser af Margaret Thatchers stemme, der blev dybere, efterhånden som hun blev mere magtfuld.

Senere forklarer Kristina Vinther om formålet med workshoppen.

"Vi prøver at vise konsekvenserne af, at man regulerer sin krop på en bestemt måde. Stemmen kan meget mere, end vi tror, så det gælder om at udforske hele spektret og blive bevidst om fordele og ulemper."

Hun kalder det en synliggørelse af de ellers usynlige strukturer, der fastholder os i stereotype kønsroller og er med til at ensrette og regulere vores kroppe. Det er feminisme, der ikke opfatter magt, som noget mænd har over kvinder, men snarere som allestedsnærværende normer, der siver upåagtet ind under huden og placerer følelsen af en kønnet essens i hvert enkelt individ.

"Vi taler ikke så meget om ligestilling, men om frigørelse fra kønnet. Det er de snævre kønsroller, der er undertrykkende. Ikke andre mennesker," siger Kristina Vinther.

Så meget andet end køn

Det er måske så meget sagt, at 22-årige Chris fra Leeds ligefrem har frigjort sig fra kønnet, men han har i hvert fald et andet forhold til det end de fleste andre. Den lille rødskæggede fyr har netop færdiggjort en grad i grafisk kommunikation ved universitetet i Cardiff, og nu er han på queerfestival i København, hvor han optræder med sang og elektronisk musik under kunstnernavnet Krisofsky Kabuki.

Hans stemme har ændret sig en del de senere år, især siden han begyndte at tage testosteron. De første 15 år af sit liv levede Chris nemlig som en pige. Som 14-årig sprang hun ud som lesbisk, men det føltes ikke helt rigtigt, og et års tid senere gik det op for ham, at han var transseksuel.

"Jeg følte mig underudviklet på en måde. Som om min krop manglede noget," fortæller han.

Det var dog først, da Chris som 18-årig begyndte at tage hormoner, at han for alvor begyndte at ligne en mand. Det startede med besøg hos lægen, der hver anden uge skød en stor sprøjte testosteron ind i ballemusklen. Nu får Chris en gel, som han smører på huden, hvorfra hormornerne siver ind i kroppen. Han har ikke planer om at blive opereret. Det er dyrt, og han har ikke brug for den lille kødklump mellem benene, som han siger.

Jeg spørger ham, hvad han identificerer sig selv som. Hvad han 'er'.

"Min identitet kan ikke rigtig udtrykkes med ord. Det handler om følelser. Jeg kan sige, at jeg føler mig som en mand, men jeg har ikke nogen anelse om, hvad det egentlig betyder," siger han.

"Jeg bryder mig egentlig ikke om at påtage mig den slags kategorier, for det gør det hele så statisk. Og hvem ved, måske ændrer tingene sig, måske har jeg det anderledes om et par år."

På samme måde kvier han sig ved at placere sin seksualitet i en af de gængse kasser.

"At identificere sig selv som homoseksuel eller heteroseksuel siger jo kun noget om dig og din partners køn. Men der er så meget andet end køn, der definerer ens seksualitet. Jeg er ikke på den måde tiltrukket af folks køn. Altså, den måde, de udtrykker deres køn, kan godt være tiltrækkende, men... faktisk, så ved jeg slet ikke, hvad køn er. Man kan teoretisere om det, indtil køerne kommer hjem, men køn lader sig ikke rigtig indfange af sproget."

Kønsneutrale cpr-numre

Chris' pas er blevet ændret, så det passer til hans nye navn og køn. Det er, i modsætning til herhjemme, ret nemt i England. Han sendte sine navneændringspapirer afsted sammen et brev fra sin læge, der bekræftede, at han modtog hormonbehandling, og kort efter kom det nye pas med posten. I Danmark kan man kun skifte mellem drenge- og pigefornavne, såfremt Rigshospitalets sexologiske klinik klassificerer én som transkønnet, og man skal have gennemgået en operation for at få nyt cpr-nummer. Det fik i marts måned Enhedslisten til at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om transkønnedes rettigheder.

Tilbage på festivalen holder en af initiativtagerne, Mette Liv Mertz fra Enhedslistens queerudvalg, foredrag om arbejdet med forslaget, der skal få Danmark tilbage som foregangsland. Målet er, at navneændring skal gøres lettere, og personnumre skal helst blive kønsneutrale eller i det mindste kunne ændres uden kirurgisk indgreb. Forslaget har været gennem førstebehandling og er nu i udvalg.

Nede i festivalens cafe sidder tre unge amerikanere og laver armbånd for at promovere deres kommende dokumentarfilm om det europæiske queermiljø. Det er mere internationalt orienteret end det amerikanske, fortæller de. Til gengæld er transkønnede mindre synlige.

"Transaktivismen startede nok tidligere i USA og lader til at være længere fremme. I Seattle har vi et meget stort transmiljø, og de er virkelig dominerende på den kulturelle scene," fortæller Sid Peterson.

Jeg spørger, hvad det har af betydning, og hendes svar fremstår som et ekko af det budskab, der gennemstrømmer hele queerfestivalen.

"Det betyder, at flere mennesker kan leve, som de har lyst til."

www.queerfestival.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu