Læsetid: 2 min.

Kønskvotering i burkhaens land

For Vesten blev burkhaen symbol på det afghanske Talebanregimes ekstreme kvindeundertrykkelse. På søndag bliver 27 procent at landets parlament besat af kvinder
17. september 2005

Kliklyden af høje hæle mod asfalt kan nemt lede mænds tanker væk fra Gud og hen på kvindeben, og hvor de fører hen. Derfor forbød Ministeriet for til Fremme af Dyd og Bekæmpelse af Synd de afghanske kvinder at gå med høje sko.

Skomodeller var blot en enkel af de begrænsninger Talebanregimet pålagde kvinders bevægelsesfrihed og påklædning.

Ministeriet for til Fremme af Dyd og Bekæmpelse af Synd befalede, at kvinder kun måtte bevæge sig uden for hjemmets fire vægge, når de var fuldt tildækket - typisk iført burkha - og i følgeskab af en mandlig slægtning.

Piger måtte ikke gå i skole, men dog modtage basal religiøs undervisning. Kvinder blev udelukket fra arbejde og uddannelse. Kvinder måtte heller ikke samles på offentlige steder. Med den begrundelse blev populære badehuse i Heart lukket.

Konsekvenserne var livsødelæggende for såvel uddannede kvinder og enlige kvinder som fattige kvinder. Forbuddet mod at arbejde i kombination med ekstrem fattigdom tvang kvinder ud i gaderne uden mandligt følge for at tigge eller prostituere sig, til trods for risikoen for det religiøse politis sanktioner.

Nu har selvsamme land indført kønskvotering til parlamentet. På søndag bliver 27 procent af sæderne i det afghanske underhus besat af kvinder. I global kønspolitisk sammenligning placerer det Afghanistan i den gode ende - foran USA, Storbritannien og Frankrig

Tradition

Flere kvindelige kandidater er blevet fysisk angrebet under valgkampen. Adskillige mandlige kandidater, gejstlige og myndighedspersoner har offentligt talt imod kvinders deltagelse i politik. Kvindeundertrykkelsen er ikke forduftet med talebanstyrets fald.

Når talebanerne havde stort held med at gennemføre noget nær kollektiv fysisk og psykisk fængsling af kvindekønnet, skyldes det i mindre grad våbenmagt end det forhold, at afghanske kvinder traditionelt har begrænset bevægelsesfrihed, især i de sydlige landområder. Pashtunere dér sendte heller ikke deres piger i skole før Taleban-styret.

I større byer, særligt hovedstaden Kabul og i Herat, havde kvinder under det kommunistiske styre i 1980'erne i stigende grad opnået at få uddannelse og arbejde uden for hjemmet - og de gik i moderne tøj af vestligt tilsnit.

Taleban opfattede derfor storbyerne med deres verdslige livsstil som syndige, og det religiøse politi gjorde sig særlig umage med at disciplinere de dekadente byboere.

Nu er det religiøse politi væk - men fattigdommen og manglen på almindeligt arbejde tvinger stadig kvinder til tiggeri og prostitution.

Dødeligheden for gravide og fødende kvinder er en af verdens højeste. Prævention er et fremmedord uden for byerne. Ni ud at ti kvinder er analfabeter.

Der er nok at tage fat på for de kommende kvindelige parlamentsmedlememr. Men de vil møde modstand. Blandt andet fra de konservative islamister, som er sikre på valg. Herunder al-Haj Mauliv Qalamuddin, som var chef for Ministeriet for til Fremme af Dyd og Bekæmpelse af Synd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her