Læsetid: 3 min.

Kønsulighed i skolerne

29. december 2003

»Målsætninger for 2005 og 2015: At udrydde kønsuligheder på grund- og mellemskoleniveau – så vidt muligt inden 2005 – og på alle niveauer før 2015.«
Mål nummer tre i FN’s Milleniumplan

DET GÅR sløjt med opfyldelsen af FN’s millenium-mål nummer tre, erkender FN’s børnefond, UNICEF. Selv om der er sket små fremskridt på globalt plan i forhold til kønsbalancen i grundskolerne, er der stadigvæk omkring ni millioner flere piger end drenge, der ikke går i skole. Samtidig er pigerne de første, der trækkes ud af skolerne, hvis tiderne bliver for hårde for familierne, og der bliver behov for ekstra arbejdskraft i hjemmene eller for de penge, det mange steder koster at have børn tilmeldt skolen.
Værst ramt er Afrika syd for Sahara, hvor antallet af piger årligt, der aldrig kommer i skole, er steget fra 20 millioner i 1990 til 24 millioner i 2002. At 83 procent af alle piger, der aldrig har set et klasseværelse indefra, bor i enten Afrika syd for Sahara, det sydlige Asien eller Fjernøsten er et klart vidnesbyrd om, at fattigdom og kønsdiskrimination går hånd i hånd.

DEN MANGLENDE fremgang trods ekstra fokus på udryddelsen af kønsulighed i skolesystemet vidner om en forfejlet tilgang til bekæmpelsen af problemet. Hidtil har man, ifølge UNICEF, antaget, at de strategier, man traditionelt har arbejdet ud fra i forsøget på at sikre, at alle børn får en grunduddannelse, ville komme piger som drenge lige meget til gode.
Det har imidlertid vist sig ikke at holde stik. Der er fortsat en række kønsspecifikke barrierer; blandt andet at der mange steder mangler separate toiletfaciliteter på skolerne, der er mangel på kvindelige lærere, og sikkerheden på skolevejene og i og omkring skolegårdene er ofte for dårlig. Derudover er der i mange tredjeverdenslande en række kulturelt bestemte barrierer, såsom at drenge ofte anses for ’mere værd’ end pigebørn, som alligevel bare skal giftes væk i en tidlig alder.

HVIS ULIGHED på grund- og mellemskoleniveau skal udryddes, skal der satses meget mere målrettet og aggressivt.
I udviklingslandene, hvor problemet er størst, skal både udviklingsorganisationer, regeringer, lokalsamfund og familierne selv arbejde seriøst og aktivt på at nedbryde de barrierer, der holder pigerne ude af skolerne. Uddannelse skal indarbejdes som en essentiel del af landenes udviklingsplaner. Enhver form for skolepenge bør afskaffes, og især skal der arbejdes hårdt på at ændre holdningen hos familierne, så
de forstår, at piger har lige så meget ret til uddannelse som drenge.

FOR AT det skal lykkes, er der brug for øget økonomisk bistand udefra. De seneste 10 år har dog været nedslående for moralen. På trods af, at donorlandene i 1990 lovede ekstra penge til uddannelse og på trods af deres hensigtserklæring i 1996 om at sikre grunduddannelse for alle børn inden 2015, er den totale udviklingsbistand til udviklingslandene faldet i 1990’erne. Det er altafgørende, at den uansvarlighed stopper, hvis ikke kun millenium-mål nummer tre – men også hvis de øvrige syv mål – skal nås.

HVOR EN lige andel piger og drenge i skolesystemet er et smukt og vigtigt mål i sig selv, er det nemlig også en katalysator for, at andre udviklingsmål lykkes. Ifølge UNICEF’s seneste rapport, der udkom i starten af december, påvises en klar sammenhæng mellem manglende uddannelse af piger og de manglende resultater i forhold til andre udviklingsmål. For eksempel redegøres der for, at hovedparten af de lande, der har den laveste andel piger tilmeldt mellemskolen, også har den højeste rate af børnedødelighed, hvor flere end 15 procent af alle børn dør, inden de fylder fem år.
Rapporten viser, at piger, der nægtes skolegang, bliver mere sårbare i forhold til fattigdom, sult, vold, udnyttelse, misbrug og trafficking. De har en større risiko for at dø i barselssengen og for at blive ramt af sygdomme, inklusive hiv og aids. Omvendt er den positive afsmitning af pigers uddannelse lige så klar: Når uddannede piger selv bliver mødre, er chancerne for, at de får færre og sundere børn større, og ligeledes er det mere sandsynligt, at de sørger for at både deres piger og drenge tilmeldes og fuldfører skolen.

NÅR KØNSULIGHEDEN i skolesystemet udryddes skabes altså en positiv synergi-effekt, der spiller ind på alle andre udviklingsområder. Som UNDP’s souschef, Zéphirin Diabré, har udtalt, så er millenium-målene limet sammen, og kvinderne er limen. Det er i høj grad op til vestlige regeringer at beslutte, hvor stærk denne lim skal være.

*Dette er den tredje leder i en serie om de otte milleniummål. Tidligere ledere blev bragt den 24. og 27. december. Lederserien fortsætter

M.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her