Læsetid: 3 min.

Kokain i lange baner

Forskere har fundet ud af, at langt flere tyskere end antaget bruger kokain. Et samfundsproblem er tilbage i den offentlige debat, men hvor længe?
12. november 2005

"Kokain-Alarm i Spree," står der på forsiden af boulevardavisen Berliner Kurier.

"Hvordan kommer der sne i Spree?" spørger avisen og fortæller om forskerne fra det biomedicinske institut i Nürnberg (IBMP), der har taget vandprøver fra storbyens spildevandsudløb for at analysere det for benzoylecgonin (BE).

Stoffet BE opstår, når kokain nedbrydes i den menneskelige organisme, og det udskilles gennem urinen. Ved hjælp af BE-koncentrationen har forskerne udregnet, hvor stort Berlins forbrug er: 400 gram om dagen. Det svarer til en bane pr 1.000 indbyggere.

At der er kokain i byen er ingen hemmelighed, og at det var vidt udbredt har man vidst siden den kommercielle tv-station Sat1 for nogle få år siden kunne afsløre kokain-rester i Forbundsdagen.

Med papirlommetørklæder havde investigative journalister tørret inventaret på toiletterne af og afleveret prøverne hos IBMP: På snart sagt hvert eneste toilet var der spor efter kokain.

I de dage herskede der alvorlig bekymring for politikernes mentale sundhed. Tilliden til dem blev faktisk først genoprettet, da parlamentsformand Wolfgang Thierse (SPD) fik mistænkeliggjort Sat1-journalisterne og forbød dem adgang til parlamentsbygningen.

Et år eller to senere kunne videnskaben fortælle, at der var kokainrester på hovedparten af de tyske pengesedler.

"Er jeg den eneste abstinente i et land fuld af stofmisbrugere," spurgte man selv, for der var ikke andre at spørge.

Heldigvis var der en anden forklaring: Misbrugerne hiver som bekendt stoffet op i næsen gennem en sammenrullet pengeseddel, men den udbredte kontaminering af pengene sker først, når kokainsedlen kommer tilbage i tegnebogen og smitter sine sidekammerat. Sådan fordeles stoffet med tiden til alle sedler, forklarede forskerne.

Nyhederne om kokain rummer som regel en naturlig forklaring eller i det mindste en humoristisk ventil, men i denne uge forsvandt morskaben egentlig.

Forskerne fra Nürnberg nøjedes ikke med at måle BE-koncentrationen i Spree, de tog også prøver af Rhinen. Prøverne viser, at misbrugerne blandt de 38,5 millioner mennesker med toiletskyl ud i Rhinen indtager 30 kg ren kokain hver dag, eller 11 ton om året.

Hos pusheren er stoffet fortyndet til en renhedsgrad på ca. 40 pct., hvilket gør det reelle kokainbjerg mere end dobbelt så stort.

Hidtil er de tyske sundhedsmyndigheder gået ud fra, at omkring 0,8 pct. af de 18-59 årige tyskere bruger kokain mindst en gang om året, men den høje BE-værdi i Rhinen lader formode, at andelen af misbrugere må være langt større - måske fire pct. Ellers skulle de formodede 184.000 misbrugere i Rhin-området hver eneste dag tage 16 baner. Og det klarer de færreste, hvis de også skal klare det job, som er en forudsætning for at finansiere misbruget.

Kokainet koster dem i øvrigt ca. 11 mia. kr om året. I Financial Times' tyske udgave morede man sig over, at det slet ikke står så skidt til med "det private forbrug", som økonomerne altid påstår. Og tv-satirikeren Harald Schmidt konstaterede på ARD, at nu vidste han, hvad det lystige rhinlandske sind kommer af.

Med jævne mellemrum har tyskernes kokainmisbrug været på den offentlige dagsorden, men som regel behandles emnet ikke med andet end kort sensationslyst og - i personsager - med fordømmende nyfigenhed.

Det er skræmmende at vide, at der går mennesker med hjernen blæst ud rundt blandt os - med fodboldtræner Christoph Daum og tv-vært Michel Friedman som de få, kendte tilfælde. Men at op mod fire procent af befolkningen kan være misbrugere afspejles ikke debatten.

Hvorfor? Kan det have betydning, at netop de politikere og mediefolk, der burde føre ordet, også tilhører risikogruppe?

"Mange misbrugere bevæger sig i kredse, hvor man ved, hvordan man kan forhindre en offentliggørelse," siger narkobehandleren Wolfgang Götz til avisen Tagesspiegel.

Samfundet har et alvorligt problem, men man taler ikke om det - ikke ret længe ad gangen, fordi de ramte også bestemmer, hvad der tales om i landet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her