Læsetid: 2 min.

Koks i kortet

Dagbladet Politiken vakte i går postyr ved at bringe resultatet af en rundspørge blandt 9.-klasseelever om, hvad der ligger hvor i verden: 40 procent af eleverne aner ikke, hvor Nakskov befinder sig. Uanset den politiske stramning efter en tilsvarende rundspørge i 2003 har faget geografi ikke fået tilført ekstra ressourcer, og dets timetal og læseplaner er forblevet uændret. Kun 40 procent af geografilærerne er uddannet til at undervise i faget. Og så er der det med formidlingen: Faget geografi fortjener en frisktænkning af sin formidling. Skærmteknologi giver nye, dragende muligheder: Den virtuelle rejse – til Nagasaki, såvel som Nakskov. Tilegnelsen af stednavne formet som computerspil. Svar rigtigt og rejs videre!
24. april 2007

NAKSKOV, NAKSKOV... Hvor er det nu, Nakskov ligger? Æeh, hmm. Er det ikke noget med Sydhavsøerne?

Dagbladet Politiken vakte i går postyr ved at bringe resultatet af en rundspørge blandt 9.-klasseelever om, hvad der ligger hvor i verden. Med en tilsvarende geografisk udfritning fik bladet i 2003 afsløret så megen folkeskole-uvidenhed, at bestyrtede folketingsmedlemmer fluks vedtog at forlænge geografiundervisningen fra to til tre år og gøre faget til eksamensfag.

Og hvad er der så kommet ud af denne politiske hastværksindsats? Intet godt, hvis man skal tro den nye rundspørge. 40 procent af eleverne aner stadig ikke, hvor Nakskov befinder sig. Hele 71 procent formår ikke at nævne fire byer på den jyske østkyst.

Ak, sædernes forfald. Man aner en sammenhæng med, at skolebørn ikke længere ved morgensang lader gjalde Chr. Richardts verselinjer: "Venner, ser på Danmarks kort, ser, så I det aldrig glemmer."

ANDRE ÅRSAGER kan tænkes. Uanset den politiske stramning har faget geografi ikke fået tilført ekstra ressourcer, og dets timetal og læseplaner er forblevet uændret. Kun 40 procent af geografilærerne er uddannet til at undervise i faget.

Og så er der det med formidlingen: I svundne tider havde skolerne blindkort - altså uden angivelse af stednavne - og eleverne måtte udenadslære klodens bjerge, søer, have, floder og byer.

Lærebogen kunne supplere med oplysninger som, at i Øvre Schlesien "ernærer befolkningen sig fortrinsvis ved forst- og bjergværksdrift". Så blev eleverne det klogere, men fik næppe større forståelse for, at Øvre Schlesien var en politisk konstruktion skabt af kejser Barbarossa og i hvirvlende skift underlagt Bøhmen, Prøjsen, Østrig, Tjekkoslovakiet og senest Polen, under hvis herredømme lokaliteten nærmest er forsvundet af landkortet - altså navnemæssigt.

Udenadslæren skaber sjældent indsigt og sans for sammenhæng. Man kan derfor tvivle på, hvor meget godt der kan komme ud af et forslag fra pædagogiprofessor Niels Egelund om at afhjælpe den geografiske vankundighed ved at indføre en officiel kanon i faget: "Så ved eleverne, hvad der er nødvendig viden for at deltage i samfundsdebatten. Og lærerne bliver tvunget til at lære dem det," siger Egelund til Politiken.

Åh, jo da. Men hvorfor skulle det være nødvendigt at tvinge nogen til at lære om verden - i en tid, hvor flere end nogensinde rejser videnom, unge ikke mindst. At besøge verdens byer og landskaber er den bedste måde at lære om dem - også at finde ud af, hvor de ligger.

Faget geografi fortjener en frisktænkning af sin formidling. Skærmteknologi giver nye, dragende muligheder: Den virtuelle rejse - til Nagasaki, såvel som Nakskov. Tilegnelsen af stednavne formet som computerspil. Svar rigtigt og rejs videre.

Om os spænder verden, lige til at blive betaget, benovet og indimellem bedrøvet over. Skammeligt at gøre sur pligt ud af kendskabet. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her