Læsetid: 4 min.

Koks i valgkredskortet

Stærke Venstre-kræfter søger at smyge sig ud af enstemmig politisk aftale om de nye valgkredse
17. maj 2006

Der gik koks i den højteknologiske kort-projektor, da Folketingets Kommunaludvalg i mandags holdt Christiansborg-høring om ny opdeling i valgkredse til Folketinget.

Mens Folketingets formand Chr. Mejdahl (V) forelagde forslaget om inddelingen af Danmark i ti nye storkredse, insisterede maskinen på at opblæse detailkort af ganske andre landsdele end dem, som formanden talte om. Det bidrog til den forvirring og usikkerhed, der på Christiansborg hersker om en reform af valgene til Folketinget.

Rent sagligt er det indviklet stof. Til fordelingen af de 175 syddanske folketingsmandater mellem partierne må ikke mindre end tre forskellige matematiske metoder tages i anvendelse for at sikre en balance af forholdsmæssig repræsentation og ligelig dækning af landsdelene. Mejdahl oplyste, at det nuværende system giver Jylland en overrepræsentation på seks mandater og skyndte sig at tilføje, at det bliver der ikke foreslået nogen ændring i.

Når noget overhovedet skal laves om, skyldes det kommunalreformen, der fjerner de amter, der hidtil har været den regionale fordelingscentral for mandaterne. De centraler har landet haft 14 af: De 11 rigtige amter og hovedstaden opdelt i tre storkredse.

Det pikante

Det pikante ved en valgkredsreform er, at da folketingsmedlemmerne lavede kommunalreform, var det lokalpolitikernes arbejdsvilkår, de fastlagde. Nu er det deres egne vilkår, og Christiansborg-høringen kunne ikke skjule, at ømme interesser er i klemme.

Som kristendemokraten Mogens Nørgaard udtrykte det:

"Det nye kommunaldanmarkskort er lavet før valgkortet til Folketinget. Havde det været omvendt, var der nok en del, der havde set anderledes ud."

Ved kommunalreformen blev amterne som bekendt udraderet og efterfulgt af fem regioner. Men hvilke konsekvenser skulle det få for folketingsvalgene?

Interessant nok har det parti, der var ivrigst for færrest regioner, nemlig Venstre, ikke haft den samme indstilling til nye regionale fordelingscentrale for folketingsmandaterne. Venstre har helst set amtssystemet stort set bevaret i forhold til folketingsvalgene, således at der i stedet for 14 amtslige enheder skulle optræde 13 nye storkredse.

Det pæne argument for flest mulige storkredse er, at det betyder, at det sikrer de lokalkendte mod at blive løbet over ende af landskendte medieberømtheder.

Som socialdemokraten Mogens Heunicke udtrykte det på høringen:

"Store storkredse skaber et paradis for Berlusconi-typer og Robinson-vindere."

Men som folketingsformand Mejdahl stilfærdigt bemærkede, kunne samme argument jo være brugt mod de nye storregioner og storkommuner, som skaber kongedømmer for kändisser.

Forlig lykkedes

I betragtning af valgkredssagens mange indbyggede modsætninger er det bemærkelsesværdigt, at det denne vinter lykkedes for en parlamentarisk arbejdsgruppe med repræsentation af alle partier at opnå enstemmighed om et forslag om en nyordning.

Venstre måtte - surmulende - give sig på antallet af storkredse, som i forslaget er sat til 10. Samtidig har arbejdsgruppen - for at gøre enkeltkredsene inden for de storkredsene nogenlunde lige store - måttet begå den voldshandling, der på høringen blev omtalt som "kommunebrud": Fire af landets kommuner er splittet op og fordelt på flere valgkredse. Det har vakt modstand både i kommunalforvaltningerne og blandt de politiske partiers organisationer, der skal finjustere indsatsen mere, end kampagneapparatet er gearet til.

På høringen var det et gennemgående træk, at de fleste helst ville af med kommunebruddene igen. Særligt kommunebruddet i Århus irriterer - navnlig partierne uden for Socialdemokratiet, da det er dette parti, der fremmer sin vælgerlykke ved at indlægge Odder og Samsø under Århus Syd. De andre kommunebrud er mere uigennemskuelige - og dermed mere uforklarlige.

For at opnå den tværpolitiske enighed har det været nødvendigt, at alle deltagere har givet hinanden håndslag på, at det efter en reform "hverken skal blive lettere eller sværere at blive valgt til Folketinget".

Denne fromme besværgelse har nu vist sig også at lokke som en kattelem for partiet Venstre, der gerne vil have et helt nyt forlig om flere storkredse, helst 13 og mindst 11.

Sagen er den, at besværgelsen under udvalgsarbejdet betød en klodset løsning på ikke at gøre det nemmere for små partier at få et kredsmandat i de nye storkredse - hvorved de får adgang til tillægsmandater uden at være kommet over landsspærregrænsen på to procent af stemmerne.

Løsningen blev, at et lille parti i en storkreds skulle opnå mindst det 15. mandat, selv om kredsene kan have op til 21 at gøre godt med.

Denne spærring ser uskøn ud på papiret, og valgkredseksperten professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet har nu i et notat til Folketinget bedyret, at samme effekt kan opnås ved at fordele kredsens mandater efter den d'Hondtske metode og ikke den modificerede Sainte-Laguës'ske. Men så skal forliget jo laves om - godt nok på et særdeles teknisk punkt. Men Venstres gruppeformand, Sv. Erik Hovmand, lægger ikke skjul på, at han stadig arbejder fuld kraft på at få et nyt forlig med flere storkredse. Det vil blandt andet skåne ham selv for at skulle ud i et V-taburetopgør med trækplastre som Birthe Rønn Hornbech og Bertel Haarder.

Ubegejstrede V-folk

Tilsvarende ytrede Venstres indenrigsminister Lars Løkke og kommunalordfører Leif Mikkelsen sig på høringen i ubegejstrede vendinger om det indgåede forlig.

Mikkelsen spurgte Løkke, om ikke flere storkredse ville mindske problemet med 'kommunebrud' og det lovede Løkke med stor beredvillighed, at hans ministerium ville foretage beregninger af.

"Der er vist et par uløste hjørner her," sagde Løkke.

Det fik SF's Anne Baastrup til harmdirrende at hævde, at Venstres ledelse, indbefattet statsministeren, systematisk har undergravet et forlig, som alle partier har svoret hinanden musketér-ed på.

Hendes partifælle, Aage Frandsen, der har været med i den parlamentariske arbejdsgruppe, tilføjede:

"Der er en grænse for, hvor meget man kan lave om, før et forlig revner.

Enhedslistens Keld Albrechtsen manede også til ordholdenhed:

"Hvis der nu er partier, der ønsker at ændre noget, vil det ikke være helt passende. Især ikke, hvis det er noget, som vi allerede har drøftet."

Hvilken skæbne, der venter det udarbejdede forslag, lod V-gruppeformand Hovmand blæse i vinden med dette ordvalg:

"Vores udgangspunkt er forliget, men viser der sig under diskussionen ønske om at drøfte andre muligheder, vil vi godt være med."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu