Læsetid: 3 min.

En kold græker

11. april 2000

SE DETTE for dig: Grækenlands minister-præsident Costas Simitis iført let dametøj som en tyrkisk mavedanserinde. I baggrunden står de 14 øvrige stats- og regeringschefer i EU samlet til det traditionelle familiefoto. De smiler, mens Bill Clinton står
ovre til højre og spiller saxofon. Simitis danser lystigt til de amerikanske toner, mens EU inviterer Tyrkiet ind i varmen som kandidatland.
Denne billedmanipulation udgjorde en af valgplakaterne hos et af de perifære, nationalistiske partier, som stillede op til det græske valg. De ville med satiren gøre opmærksom på, at Grækenland er blevet højt respekteret blandt EU-kollegerne ved at give køb på græske interesser. Det gælder både for regeringens mere pragmatiske og konstruktive linje over for Tyrkiet, og for dens økonomiske mirakelkur, der har gjort landet klar til at komme med i ØMU'en.
Costas Simitis kan sagtens leve med den satire. Det virkelige mareridt for ham ville være, hvis de græske vælgere ved søndagens valg havde sat deres krydser på en sådan måde, at han ikke længere ville være at finde på familiefotoet med EU's 15 regeringschefer. Man kan sagtens forestille sig, hvordan Simitis i løbet af valgkampen gang på gang er vågnet op midt om natten. Badet i koldsved, efter et mareridt om, at Costas Karamanlis - lederen af det konservative Nea Dimokratia og nyvalgt ministerpræsident - til juni ville sidde blandt ministerkollegerne ved det runde bord og modtage stående applaus som velkomst til euroland.
Det ville vitterligt have været en rigtig kold tyrker, hvis Simitis måtte sidde i sin centrale Athen-lejlighed og se på tv, hvordan Karamanlis ville tage æren for det store arbejde, Simitis' socialdemokratiske PASOK-regering havde udført.

MANDAG MORGEN kunne Simitis imidlertid tørre sveden af panden. Efter den største valggyser i mands minde havde PASOK sikret sig yderligere fire år ved magten med en sejr på blot et procentpoint over Nea Dimokratia. Ved at have is i maven nok til at udskrive et tidligt valg for at få vælgernes accept af, at PASOK ville være de bedste til at styre Grækenlands tilpasning til ØMU'en - og dermed risikere et nederlag med den ovennævnte kolde tyrker til følge - viste Simitis sig atter som en uhørt kold græker.
Den lidt sky, 64-årige og teknokratagtige politiker har med et image som den lidt kedelige, men kompetente og ansvarlige, ministerpræsident stille og roligt kunnet vinde tilslutning til sin transformering af PASOK: Fra at være et af Europas mest traditionalistiske socialdemokratier under nu afdøde Andreas Papandreous' ledelse til at være et markedsorienteret midterparti a la søsterpartierne i Tyskland, Storbritannien eller Danmark. Udenrigspolitisk har han ændret Grækenlands image i EU fra at være et lidt uregerligt medlemsland - politisk og geografisk isoleret i udkanten af Europa - til et ambitiøst og visionært medlem, der er helt inde i varmen.
Med PASOK's genvalg kan man derfor vente en fortsættelse af forsøget på at opbløde forholdet til Tyrkiet, en konstruktiv indgang til de for Grækenland så bekostelige reformer af EU's struktur- og landbrugsfonde og en relativ positiv holdning til udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande. Særligt med hensyn til forholdet til Tyrkiet er PASOK-sejren vigtig, idet Costas Karamanlis havde indikeret, at en regering under hans ledelse ville indtage en hårdere linje over for Ankara.

PÅ DEN hjemlige scene får Simitis - trods sit fornyede mandat fra vælgerne - imidlertid sværere ved at manøvrere i de kommende år. For PASOK's flertal i parlamentet er blevet reduceret fra 161 sæder til 158 ud af det samlede antal på 300.
Reduktionen lyder ikke af meget, men der skal nu færre oprørere til for at fælde regeringen. Rebellerne kunne typisk være PASOK-medlemmer, der mener, at en kommende politik, for eksempel med mange privatiseringer, er for usocialistisk. I de forløbne fire år har der allerede været oprørstendenser internt i PASOK, og på et tidspunkt måtte Simitis holde en mistillidsafstemning for at få styr på sine tropper. Omvendt vil de fleste potentielle oprørere i partiet i dag medgive, at det var Simitis, der vandt søndagens valg - ikke partiet. Under valgkampen viste meningsmålingerne således, at mange grækere er trætte af PASOK, der har regeret Grækenland i 17 ud af de seneste 20 år. Til gengæld betragtede flertallet Simitis som den bedste ministerpræsident for landet.
Det var det, der gjorde udslaget i sidste ende. Valgresultatet kan derfor ses som en advarsel til Simitis om, at de forbedringer af velfærdssystemet og uddannelsesvæsenet, han har bebudet på trods af de stramme rammer, som ØMU-adgangen sætter på statens finanser, skal give hurtigt resultat. Ellers vil det ved næste valg blive umuligt for Simitis at forblive en kold græker. brun

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her