Læsetid: 4 min.

Kold krig i WTO-spil?

16. marts 1999

KINAS FORHÅBNINGER om at blive optaget som medlem af verdens handelsorganisation, WTO, inden år 2000, hvor en ny global forhandlingsrunde indledes, er i fare for at blive flået i stykker af en flok grådige gribbe i den amerikanske kongres, der på det seneste har fået færten af kommunisme og god gammeldags koldkrigs-stemning.
Avisen New York Times har i de seneste dage beskrevet en spionaffære, hvor en kinesisk-amerikansk computermand i Los Alamos, New Mexico, angiveligt skal have stjålet tophemmelige informationer om nukleare sprænghoveder og givet dem videre til Kina. Beskyldningerne kommer samtidig med, at der er kurrer på tråden mellem regeringen i Washington og Bejing. Clinton-administrationen siger nej til, at kinesere må købe satelitter med telekommunikationsudstyr fra firmaet Hughes Electronic, og Pentagon lækker en rapport om, at Kina skal have 600 missiler rettet mod Taiwan, mens Kinas regering raser imod USA's planer om at opbygge et stjernekrigslignende forsvarssystem i Asien kaldet Theatre Missile Defense. Konturerne af nye militære fjendebilleder er blevet tegnet op, men chefen for USA's Stillehavsstyrker, viceadmiral Dennis Blair har afvist, at Kina skal være en "militær trussel imod de amerikanske interesser. Der vil gå mange år, før Folkets Befrielseshær udgør en større udfordring til USA's styrker."
Det politiske klima er dog ikke det bedste i øjeblikket, og der er en tydelig irritation i USA over, at Kina ikke gør mere for at nedbringe sit 57 mia. dollars store handelsoverskud overfor USA.

I GÅR FORSØGTE den ærkerepublikanske senator Jesse Helms - der har lagt navn til USA's famøse handelssanktioner imod Cuba - at udnytte situationen til sin egen protektionistiske fordel:
"De fortsatte problemer med Kinas overtrædelser af menneskerettighederne, spionage og mulige teknologioverførsler viser, at det ikke er det rigtige tidspunkt for Kina at blive medlem af WTO," skrev han i et fælles brev med demokraten Ernest Hollings, hvor de to bebuder et lovinitiativ, der skal forhindre Clintonadministrationen i at underskrive aftaler om kinesisk optagelse i WTO, før den har spurgt Kongressen om lov. Den demokratiske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Richard Gephardt, er lydhør overfor ideen, og præsident Clinton kommer på hårdt arbejde, hvis han vil overbevise Kongressen om, at Kina ikke længere bør holdes ude i kulden.
I de sidste 13 år har Kina forsøgt at komme med i først GATT og siden WTO for at få en bedre retsbeskyttelse på den internationale arena imod ensidige handelssanktioner fra andre lande og for at sikre sig bedre markedsadgang til bl.a. USA. Kina har allerede status som mestbegunstiget handelsnation med USA, men hvert eneste år må kineserne stå skoleret i den amerikanske kongres for få forlænget den. Det ville kineserne slippe for som medlem af WTO.
Kina har hidtil - på linje med en anden tidligere 'kommunistisk' stormagt Rusland - været sat udenfor det gode selskab, men kineserne ønsker som russerne at komme med i WTO, inden den næste globale forhandlingsrunde efter planen søsættes på et møde i Seattle i november måned. De ønsker med andre ord at få mere indflydelse på de retsforhold, som der handles under på det globale marked.

NÅR KINAS regeringschef, Zhu Rongij, i næste måned tager på statsbesøg i USA, får han næppe den varmeste modtagelse. Det erkendte Zhu i går, da han på en pressekonference i Bejing udtalte, at "de sino-amerikanske relationer er blevet offer for en intern kamp i USA." Han afviste, at Kina skal have stjålet atomhemmeligheder fra USA som en historie fra tusind og en nats eventyr, men han erkendte, at USA-besøget vil "bringe mig ind i et minefelt".
Kinas overtrædelser af menneskerettighederne, som Kongressen netop har fordømt, vil atter blive sat på dagsordenen. Og den debat bliver ekstra ophedet, hvis EU's formandsskab efter en rejse til Kina vedtager en kritisk udtalelse om menneskerettighederne, og FN tager spørgsmålet op på et møde den 22. marts.
På den økonomiske front har Zhu Rongij dog gjort sig mange anstrengelser for at gøre sit land mere 'spiseligt'. Folkekongressen har netop vedtaget en forfatningsændring, der giver den private sektor "en vigtig rolle" i Kinas socialistiske markedsøkonomi. I WTO-forhandlingerne har Kinas signaleret, at man er parat til at give "store indrømmelser". Kina har åbnet mere op på finansområdet og vil bl.a. nedsætte sine høje toldafgifter på en række industrivarer. En del knaster skal ryddes af vejen, og intet tyder på, at Kina vil fjerne sine handelsmure for import af fødevarer. Den kinesiske regering frygter med rette, at handelsliberaliseringer kan slå benene væk under de mere end 700 millioner kinesere, der lever af landbruget, og på dette punkt burde både USA og EU-landene indrømme Kina ret til at blive behandlet som et udviklingsland. Ellers vil Kina måske gøre alvor af truslen om at devaluere sin valuta.

ALT FOR DOGMATISKE krav om liberaliseringer på det følsomme landbrugsområde vil være ødelæggende for den strategiske ambition om at få Kina til at acceptere den globale handelsorganisation spilleregler. Det vil være ærgerligt, for det vil være en stor sikkerhedsmæssig gevinst, hvis Kina - og for så vidt også Rusland - kommer med i WTO inden år 2000. De to potentielle økonomiske og militære stormagter bør bindes ind i et stadig mere fintmasket internationalt retssystem. Det vil skabe stærkere økonomiske bånd, forhåbentlig virke civiliserende og kan bidrage til at svække de ondartede fjendebilleder, der altid er kimen til den næste krig.bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu