Læsetid: 4 min.

Kold skulder til varmt emne

I de internationale medier fylder debatten om de globale klimaforandringer stadig mere, men de danske medier sakker bagud. Det er en prioriteringssag, siger en række redaktører. Det er et problem for debatten, mener miljøfolk og klimaeksperter
7. april 2006

Fire gange i de seneste ti dage har den globale opvarmning ryddet forsiden på avisen The Independent. Klimaforskningens nyeste resultater og advarsler dækkes tæt af den britiske avis. Avisens læsere reagerede med en "fænomenal respons", da redaktionen i forrige uge opfordrede dem til at indsende deres egne forslag til løsninger på problemet.

Men danske medier er mere tilbageholdende med miljø- og klimahistorier. Det har klimaforsker Jens Hesselberg fra Dansk Meteorologisk Institut (DMI) mærket:

"Klimaforandringer er en kompliceret sag, og der er måske en frygt for at kede læsere eller medvirke til en 'ulven kommer'-effekt. Men vi må have debatten, og vi er bagud i forhold til de lande, vi sammenligner os med," siger Hesselberg.

I Berlingske Tidende har man f. eks. velfærdsreform på forsiden, ikke billeder af en naturkatastrofe som oversvømmelserne i Mellem-europa.

"Vores læsere bekymrer sig efter vores vurdering mere om velfærdsreformen end om oversvømmelser. Vi kan ikke sætte hele verden på forsiden," siger Niels Lunde, chefredaktør på Berlingske Tidende.

Det nære og det svære

Problemet med miljøstof er ifølge Mikkel Hertz, redaktionschef på TV2 Nyhederne, at det er svært at formidle. Nyhederne bygger ofte på rapporter, og det gør emnet abstrakt og teknisk.

"Miljøstof skal have nogle konsekvenser, som kan mærkes her og nu, for at det kan komme seerne ved," siger han og giver et eksempel på en miljøvinkel på TV2:

"Partikelforureningen på Nørrebros Runddel, det kan lugtes, når man går der. Det er nært, til forskel fra et resultat som nogle forskere har regnet sig frem til i et laboratorium," siger han.

I følge SF's miljøordfører Steen Gade er det et problem:

"Medierne har nedprioriteret de store spørgsmål om verdens klima og miljø til fordel for mindre, mere nære historier. Dem, jeg kalder 'dig og din krop'-historier."

Gade mener, at medierne dermed løber regeringens ærinde. "Regeringen har skubbet meget ind i en åleruse, og miljøet stod først for skud. Det er på mange måder lykkedes at få pressen med på det."

"Det var det, de brugte Bjørn Lomborg til. Han sagde: 'slap af, det går nok', og det virker, som om man har accepteret det på redaktionerne. Man har forsøgt at finde sprækker og fejl i resultaterne fra klimaforskerne, frem for at bidrage til den vigtige debat om klodens fremtid," siger Steen Gade.

Vi vil have konflikt

Ifølge Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden ligger forklaringen et andet sted. Han mener, at der er for lidt konflikt i miljøstoffet til, at det bliver en 'god historie'.

"Hver gang, der kommer nyheder om klimaet, som senest den om isen, der smelter på polerne, giver det anledning til historier. Men ingen politikere eller regeringer stiller sig jo op og siger: sludder og vrøvl. Det kræver en konflikt at komme på forsiden," siger han.

Jens Hesselberg er enig i, at dækningen af nye resultater i klimaforskning ofte udvandes, fordi journalister er tilbøjelige til at søge efter konflikter frem for konsensus:

"Det er en god historie, når de lærde er uenige. Det er der jo ikke megen konstruktiv debat i," siger han.

Chefredaktøren på Politiken synes dog, at klimaspørgsmål dækkes rimelig solidt i de danske medier. Han mener, at grunden til, at de danske medier ikke fokuserer lige så meget på klima som de amerikanske og engelske, er, at den danske regering allerede lever op til kravene i Kyoto-protokollen, og at man derfor ikke kan bebrejde de europæiske regeringer i medierne.

"Det er ligesom at sparke en åben dør ind: de forskellige regeringer kan henvise til, at de ligger foran hele resten af verden på de her områder. Når både Danmark og EU kan sige, vi har de mest vidtgående forslag og kæmper med modstand i USA og resten af verden, bliver det svært at bebrejde de europæiske regeringer," siger Tøger Seidenfaden.

Debatten skal videre

Jens Hesselberg mener, at det er en blindgyde at reducere klimadebatten til en snak om Kyoto-målene: "Vi skal se aftalerne som et vigtigt skridt, men vi skal også arbejde for at få en Kyoto nummer to, tre fire og så videre," siger han.

Han mener, at det er på tide, at den danske debat rykker videre: "I England drøfter man f.eks. ikke længere, om klimaforandringer sker, men hvordan de standses. Der er tegn på, at debatten også her rykker videre, men det går langsomt.".

Han mener, at pressens kritiske øje på videnskaben er vigtigt, men der er fare for, at det bliver på bekostning af en seriøs debat om klimaforandringer. "Alle har ret til en holdning, men hvis jeg har ondt i lungerne, ringer jeg til en læge for at høre, hvad jeg skal stille op."

Den konservative miljøordfører Christian Wedel-Neergaard mener dog, at vi er helt på linje med de andre europæiske lande i debatten om klimaet:

"Det er vigtigt, at vi får en seriøs debat om, hvad vi kan gøre for at nedbringe udslippet af drivhusgasser, som vi har forpligtet os til ifølge Kyoto-aftalen. Det mener jeg også, vi har," siger han.

Konkret debat

I USA er debatten rykket, og de formår at gøre spørgsmålene konkrete, mener Informations chefredaktør Palle Weis: "Amerikanerne er bedre til at trække en linje fra tankstationen til iskappen i Arktis," siger han og tilføjer: "Selv om det er svært at sælge historier om miljø, skal de i avisen."

Kim Carstensen, generalsekretær i Verdensnaturfonden ser et skift i debatten: "Vi er ved at holde op med at stille spørgsmålstegn ved forskernes resultater. Men vi skal huske på ikke at behandle det alene som en trussel. Vi og medierne må fastholde, at der kan gøres noget," siger Carstensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her