Læsetid: 3 min.

Den Kolde Krig er slut

1. maj 2004

HISTORISK. En term så belastet af internationale skåltaler og politisk retorik, at man føler ulyst ved betegnelsen. Ikke desto mindre er det den rette, når man skal finde ord for den fantastiske begivenhed, som finder sted denne lørdag i Irlands hovedstad, Dublin. Her sker det langt om længe: 74 millioner østeuropæere træder endeligt og fuldt ind i den europæiske union – denne unikke fredsmaskine, som med alle dens fejl og mangler, dens forfejlede landbrugspolitik, dens manglende demokratiske legitimitet, medlemmernes uenighed om udenrigspolitik og vaklende økonomiske præstationer, alligevel er både det eneste og det bedste bud på, hvordan Europa skal samarbejde globalt, præge verden og eksistere fredeligt og fremgangsrigt med sine naboer.

MANGE af dette blads læsere har et anstrengt forhold til det europæiske samarbejde – som danskerne i øvrigt generelt; de mange folkeafstemninger og de eksisterende, uhensigtsmæssige EU-undtagelser taler et klart sprog. Information bliver med jævne mellemrum beskyldt af unionsmodstanderne for at være hoppet med på en ukritisk, såkaldt jubeleuropæisk vogn. Men linjen i vore ledere er ikke, at EU er ufejlbarlig eller hævet over kritik. Det, som Information principielt forholder sig til i ledere f.eks., er det på papiret simple, men i virkeligheden komplicerede faktum, at verden mere end noget andet har brug for politisk stærke og retligt bindende institutioner, hvor valgte politikere fra fredelige demokratiske markedsøkonomier sammen diskuterer fælles svar på grænseoverskridende problemer – fra udenrigspolitik, landbrugsstøtte, flygtninge og terrorisme til luftforurening og farvestof i morgenmad.

PARADOKSALT nok hævder de danske unionsmodstandere traditionelt, at også de er internationalister. Ja de er faktisk mere globale end EU-tilhængerne, hedder det. De vil løse verdens problemer i større fora af mere selvstændige nationalstater. Gerne i FN eller i ‘et helt andet slags EU’.
De burde vågne op til virkeligheden. Kan de ikke se, hvorfor millioner af østeuropæere træder ind i EU med glæde og forventning. Hvorfor EU-medlemskab, som estiske Indrek Tarand, interviewet i dagens avis, siger det, er en drøm fra hans barndom, der endelig er blevet til virkelighed.
Når østeuropæerne ser således på sagerne, er det også, men ikke bare, fordi de fra årelang brutal undertrykkelse af den hedengangne Sovjetstat og deres egne marionetledere forstår at sætte pris på friheden og overholdelsen af menneskerettighederne i Europa.
Men fordi de nye EU-medlemmer har indset, at EU er det, der er. Det apparat der virker. Med procedurer, regler og embedsmænd. EU er nok i krise og splittet over mange vigtige emner. Men organisationen kan – heldigvis – fortsat handle.
Modsat f.eks. FN, som for ofte lammes af stormagters spil. Modsat det nordiske samarbejde, der nok er folkeligt forankret og produktivt på en række kulturelle områder, men som ikke har magt eller international gennemslagskraft.
EU er dagens ret. Det er adgangsbilletten til Europa helt konkret – til muligheder for virksomheder og forbrugere i det indre marked, over udveksling af studerende og forskere, til eksport, vækst og velfærd og bedre rettigheder for kvinder, minoriteter, børn, og miljøforkæmpere. Listen er lang.

NÅR de nye medlemmers flag lørdag hejses i Dublin er Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien færdig med Den Kolde Krig. Det er tårefremkaldende herligt. Sammen med halvdelen af Cypern og Malta lukker Europa med statsminister Anders Fogh Rasmussens ord som EU-formand i december 2002 dermed »et af de blodigste og mørkeste kapitler i Europas historie ... Europa spreder sine vinger. I frihed, i velstand og i fred.«
Men det hører med til historien, at det ikke bare er EU, som gavmildt har åbnet sine døre op for nye muligheder. Vi modtager også en mængde i de gamle medlemslande. Som det fremgår i dagens avis kan vi glæde os til nogle fleksible, dynamiske og entreprenante handelspartnere i de nye vækstøkonomier – der naturligvis også må inkludere respekt for miljøet. Dertil kommer kulturen og historien. Vi bevidner lørdag ankomsten af Chopins, Dvoraks og Bartoks fædrelande; med et blomstrende aktuelt kulturliv – drama, ballet, litteratur, arkitektur, film, design og malerkunst blot for at nævne nogle områder. Europa bliver ikke bare rigere på materielle goder. Europas samling er også en mental og kulturel berigelse for gamle og nye EU-medlemmer i fællesskab.

AG

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her