Læsetid: 4 min.

Koldkrigens skeletter

3. november 1998

RIGTIGE SPIONER udspionerer hinanden, og når en regering føler sig tvunget til at kikke dem lidt i kortene, retter kontraspionagen sig også mod den.
I dette tilfælde den danske regering. Men her vil rygterne vide, at de danske efterretningstjenester og CIA i disse dage frygter, at de måske her står over for en principiel uovervindelig modstander: nemlig en regering, hvis politik er så hemmelig, at regeringen heller ikke selv kender den.
Hvad skal de stakkels efterretningstjenester f. eks. stille op med en regering, der først over uendeligt mange sider begrunder 1968 og tiden efter som det tidsrum, nogle af spionernes virksomhed i begrænset omfang skal undersøges, for så umiddelbart efter at udvide tidsrummet helt tilbage til 1945? Uden anden begrundelse end at de mange justitsministerielle sider desværre byggede på et dårligt kendskab til dansk lovgrundlag og at en enkelt artikel i Information havde bedre grund under fødderne.
Eller hvad stiller en professionel hemmelig agent op med en statsminister, der pludselig beder om sendetid i tv for at fortælle alt folket, at nu skal Arbejderbevægelsens Informations Central, AIC, have sine arkiver åbnet, hvorefter lederen af AIC's arkiver på stedet lukker dem med udtrykkelig henvisning til samme statsministers erklæring?

AKTERNE i dagens avis må også begrave de blå briller dybt i skægget på både Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, CIA og AIC's efterfølger her i landet: Arbejderbevægelsens Faglige, Politiske Sekretariat plus hvad der i dag måtte være af arvtager(e) til Arne Sejrs 'blikkenslagere', kaldet Firmaet.
Forsvarsministeriet begrunder over for Information afvisningen af at inddrage FE i de kommende undersøgelser med, at FE ikke var inddraget i den hemmelige overvågning af danske kommunister under Den Kolde Krig. Det er, som historikeren Ole Lange siger til dagens avis, løgn. Det ved FE selvfølgelig også, så hvor længe holder dén udgave af regeringens politik?
Forsvarsministeriet oplyser, at man ikke kan finde historiske oplysninger, der motiverer undersøgelsen til også at omfatte FE's hemmelige aktiviteter.
Dertil er kun, ud over at henvise til også Poul Villaumes udtalelser i dagens avis, at opfordre Forsvarsministeriet til at kikke lidt i tidligere FE-medarbejder, historikeren Wilhelm Christmas-Møllers værk om FE's chefer under Den Kolde Krig: Obersten og Kommandøren (1995), altså H. M. Lunding og P. A. Mørch. Heraf fremgår det, at P. A. Mørchs eget arkiv detaljeret beskriver, hvor intenst (og meget mere end PET) netop FE var inddraget i den hemmelige overvågning af danske kommunister under den kolde krig.

STATSMINISTER Poul Nyrup Rasmussen havde ingen heldig hånd, da han greb ind i storkonflikten på arbejdsmarkedet i foråret. Han tog skeen i den anden ved Folketingets åbningstale i oktober, men det viste sig, at den hånd var lige så uheldig, da han sprængte de indgåede trepartsaftaler med et forslag om en ny måde at registrere optjente dagpenge på. Så sparkede han ved Socialdemokratiets kongres til sit partis ømtålelige udliciteringsdebat, men foden, han sparkede med, var ikke mere heldig end hænderne havde været. Nu sparker han rundt med den anden fod efter egne ministre og AIC-arkiv-bestyrer i den verserende PET-FE-CIA-AIC-Arne Sejr-sag.
Bare han ikke også får næsen i klemme.

LAD NU regeringschefens ledelsesstil ligge. Bag den rumsterer den egentlige historie, som Venstrehøvdingen Anders Fogh Rasmussens tager fat i på sin hjemmeside på Internettet i går:
"Hvornår får vi i Danmark det opgør med de kræfter, som under den kolde krig gik Sovjetunionens og Warszawapagtens ærinde? Det er fantastisk, at de personer, som begik et intellektuelt og moralsk forræderi, faktisk helt er sluppet for at blive stillet til ansvar for deres ord og gerninger. Jeg taler ikke nødvendigvis om et ansvar i juridisk betydning. Men jeg taler om det moralske ansvar for som medløbere at have støttet en fjendtlig magt, der havde aggressive planer om at angribe og besætte Danmark."
Den kolde krig er allerede brudt ud igen i al sin uforsonlighed. Til den mindste kritik af at det frie Vestens efterretningstjenester fandt det rimeligt at aflytte et folketingsmedlems soveværelse og lokum uafbrudt i fire år, er svaret blot: Sovjet var aggressiv.

ENHVER antydning af at USA også var - og er - aggressiv bliver øjeblikkelig fordømt som stalinisme. Skønt kendsgerningen dog er den, at bl. a. USA's egen sikkerhedspolitiske toprådgiver George Kennan allerede i efteråret 1947 kunne forudse det kommunistiske kup i Prag året efter som en defensiv handling fra Stalins side. Over for netop vestmagternes aggressive forsøg på via ikke mindst Marshall-planen at holde Tyskland delt og inddrage Vesttyskland i den vestlige blok imod Sovjetunionen.
Anders Fogh Rasmussen har måske glemt, at det var Stalin, der helt op til 1952 ønskede Tyskland forenet som en neutral stat mellem de to blokke?
Sagen var og er, at begge de daværende supermagter frygtede hinanden. Begge opfattede den anden som aggressiv. Begge forklarede egne foranstaltninger som defensive. Våbenkapløbet begyndte. Det kostede dyrt og Sovjetunionen mest. Både i moralsk fordærv og økonomisk overanstrengelse. Derfor gik den til grunde.
Rigtig mange skeletter er blevet glemt i de seneste tyve år under USA's totalsejr for den kapitalistiske markedsøkonomi.
Nu rasler de påny. el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her