Læsetid: 4 min.

Koldkrigsforskerne takker nej at finde 'de røde lejesvende'

Regeringen kan ikke at finde forskere til det nye koldkrigscenter på Forsvarsakademiet. Udgangspunktet er alt for politisk bundet og for snævert til, at det vil være interessant at medvirke i, mener flere førende forskere i Den Kolde Krig
21. februar 2006

Regeringen kan få et problem med at besætte forskerstillingerne til det nye koldkrigscenter på Forsvarsakademiet. Flere af landets førende forskere i Den Kolde Krig siger nemlig nej tak til en ansættelse i centret under de nuværende betingelser.

Forskningscentret, der skal drives af en leder på professorniveau og fire forskere, er allerede på forhånd for politiseret til at være interessant, mener Poul Villaume, der er professor ved SAXO-insituttet på Københavns Universitet og en af de relevante kandidater til lederposten.

"Jeg ville ikke være interesseret, fordi der er de bindinger. Der er alt for snævre rammer for de emner, der skal forskes i og for de kilder, der skal bruges. Det hele er jo allerede skåret ud på forhånd," siger han. Bevillingen på 10 millioner kroner til et nyt koldkrigscenter blev forhandlet på plads af regeringen og Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne for 2006.

I aftalen for centret står der eksplicit, at der skal forskes i påvirkningen fra Øst og i kulturdebatten under Den Kolde Krig.

"Det er en politisk beslutning, og det bidrager til den øgede politisering af koldkrigsforskningen. Det gælder om at finde 'de nyttige idioter', eller 'de røde lejesvende', og det finder jeg ikke særligt interessant," siger Poul Villaume, der mener, at det netop derfor kan blive svært at finde forskere til centret.

Thorsten Berring Olesen, der er Jean Monnet-professor og lektor ved Århus Universitet er enig. For selv hvis han ikke som nu var bundet til sine egne forskningsprojekter, ville han ikke søge.

"Jeg ville have vanskeligt at acceptere projektet, som det er nu. Jeg har været utilfreds med hele processen omkring centret, og derfor vil det ikke være interessant for mig at søge. Den måde, pengene er bevilliget på, er ikke en ordentlig måde at administrere forskningspenge på," siger Thorsten Berring Olesen, der mener, at pengene burde være blevet fordelt som de plejer, nemlig via de frie forskningsråd.

Samtidig mener han, at det vil blive svært at finde kompetente forskere uden for den kreds, der foreslog et bredt funderet center under ledelse af Erik Kulavig ved Syddansk Universitet.

"De meste af det miljø, der kunne tænkes være relevant var omfattet af forslaget," siger han.

Forskningsråd bør fordele

De to forskeres skepsis over for det nye center deles af Anette Warring, der er professor på Institut for Historie og Samfundsforhold ved Roskilde Universitetscenter. Hun var med i det oprindelige forslag fra Syddansk Universitet.

"Jeg vil ikke søge af den grund, at jeg ikke er specialist på området og desuden har andet at lave. Men jeg deler fuldt ud den skepsis, de to andre har over for den forskningsmæssige frihed," siger Anette Warring, der påpeger, at denne her sag viser, at der er sket en meget uheldig politisering af forskningsbevillingerne til koldkrigsforskningen.

"Der er en uheldig tendens med snævert styret forskning. Forskningsbevillinger bør ske gennem forskningsrådene, der uddeler pengene til de bedst kvalificerede," siger hun.

Og Forsvarsakademiet er langt fra mest kvalificeret, når det gælder kulturforskningen, som centret skal arbejde med, mener ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitetscenter Peer Henrik Hansen.

Politisk arrogance

" Det må de selv ligge og rode med, det vil jeg ikke være involveret i. Vi har brug for fri forskning i Den Kolde Krig, hvor man går til kilderne med et åbent sind, og hvor tingene åbner sig undervejs. Man kan frygte, at undersøgelsen på Forsvarsakademiet bliver en politisk skydeskive," siger Peer Henrik Hansen, der var med i den store koldkrigsudredning fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS); en undersøgelse, som var genstand for stor politisk uenighed.

Peer Henrik Hansen undrer sig over, at forskningsmiljøerne i Danmark ikke er blevet inddraget i processen omcentret. Der har været flere bud, blandt andet forslaget fra Syddansk Universitet, der skulle ledes af Erik Kulavig. Men han fik først svar på sin henvendelse, da beslutningen var truffet.

"Det er udtryk for ufattelig arrogance, at politikerne ikke en gang har taget en snak med de forskere, der er kommet med forslag til, hvordan sådan et center kunne se ud," mener Peer Henrik Hansen.

Men nu, hvor centret er placeret, hvor det er, må det komme an på en prøve, mener Erik Kulavig, der er lektor ved Center for Historie på Syddansk Universitet.

En sær konstruktion

"Jeg kan godt se de mange urovækkende forsøg på at styre det. Hvis der på nogen måder bliver lagt bånd på forskerfriheden, vil det ikke være attraktivt at søge en stilling der, men meget vil afhænge af stillingsbeskrivelsen," siger han.

Mindre skeptisk er David Gress, der er lektor ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet. Han sidder lige nu og lægger sidste hånd på en anden koldkrigsundersøgelse, som han for et par år siden fik bevilliget penge til sammen med professor Bent Jensen fra Syddansk Universitet.

"Beliggenheden på Forsvarsakademiet er en ejendommelig konstruktion. Det er helt tydeligt, at sådan en hovsa-løsning, som det nye center er, er en politisk opfindelse. Men det gør det hverken værre eller bedre, det afgørende er, at der kommer ordentlige, solide forskere til at forske i centret, " siger David Gress, der ikke vil afvise, at han kunne finde på at søge.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bent Jensen, der er professor ved Syddansk Universitet og en oplagt kandidat til at lede det nye forskningscenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu