Læsetid: 6 min.

Det er koldt i Paris om natten

Frankrig er kendt for champagne, verdens bedste rødvin, foie gras og idealerne om frihed, lighed og broderskab. Men ved siden af luksus, mode og skønhed lever de fattige, arbejdsløse og suppekøkkenerne for de hjemløse
13. maj 2005

PARIS - Klokken er 10 om morgenen. På Place Marecheal Juin i Paris' rige og elegante 17. arrondissement er Michel Rostang, en ansat i restauranten Dessirer, ved at anrette dagens første læs østers. Den fashionable restaurant, der ved frokosttid summer af spisende, travle jakkesæt og elegante damer i stilfuldt tøj, er fortsat tom.

Men overfor på det nærmeste brasserie drikker bydelens lokale, solide middelklasseklientel og mange velholdte, hjemmegående damer espresso og spiser en enkelt croissant, mens morgentrafikken langsomt snegler sig forbi i rundkørslen udenfor.

På trappestenen ved pladsens metro sidder Gerard. Hans næse er violet og minder om et brombær, hans negle sorte, og hans tøj brunligt, grønt. Der står en ram, sødlig lugt omkring ham, men som de fleste andre af Paris' mange hjemløse er han klar med et 'Bonjour Madame' og et 'Merci, bonne journée', hvis man stikker ham en mønt.

Gerard har sin faste plads foran metroen, men de fleste i morgenens travle brigade ignorerer ham.

"Det ville være lettere, hvis jeg havde en hund eller et barn," siger han uden et smil.

Og et tilbud om at fortælle sin livshistorie over en kop kaffe og noget morgenmad tiltaler ham ikke.

"Der er ikke noget at fortælle. Jeg har ingen familie. Intet arbejde," siger Gerard, der dog har taget hyre på forskellige franske skibe i sin ungdom, inden han havnede på gaden. Han kommer fra det nordlige Frankrig, men som så mange af Frankrigs 100.000 hjemløse er han havnet i Paris. Hvorfor?

"Det er nemmere her," siger han kort, inden han stavrer ned ad gaden til supermarkedet Monoprix, hvor han hver dag køber sin daglige ration af alkohol. Han sover på risten, hvor hans ejendele befinder sig i en gammel akrylsæk.

Hver 8. er fattig

Gerard er langt fra alene. Fattige og hjemløse er blevet et stadig mere markant indslag i gadebilledet i Frankrig, hvor hver ottende person lever i fattigdom, hvis man anvender den europæiske målestok, der definerer tilstanden som en, man er i, hvis man tjener mindre end 60 procent af mindstelønnen - den franske definition taler om 50 procent af mindstelønnen (svarende til 4.200 kroner om måneden, 8.800 kroner for et par med et barn under 14 år).

Alt efter den anvendte definition er der således enten 3,5 millioner eller 7,1 millioner fattige franskmænd; herunder mange hundrede tusinde, som får deres daglige måltider fra de mange suppekøkkener, der hver dag i alle store byer i Frankrig deler varm mad ud til 'mennesker uden adgang til et køkken', giver ugentlige madrationer til fattige, som selv kan lave mad, og desuden bistår nødlidende familier og enlige mødre med småbørn.

I blomsterbutikken rundt om hjørnet fra Pereire bor en anden hjemløs, 57-årige Rocelyne, som er gået ned med flaget efter en skilsmisse.

Hun har slået sig ned, tilsyneladende permanent, med gamle poser stablet op oven på hinanden. Hun ligger hele dagen på en gammel måtte, nærmest emballeret mellem hjørnet af vinduet og en markise.

Hun tigger ikke, for personalet i butikken tager sig af hende, fortæller en af de ansatte:

"Vi nænner ikke at smide hende ud. Hun kommer i øvrigt også tilbage, og kunderne synes ikke at have noget imod hende. Og det er koldt i Paris om natten."

Modsat Gerard drikker Rocelyne ikke, og det gør hende til et særsyn blandt de hjemløse i området, som mestendels synes at ernære sig af flydende føde. For et år siden var de franske sundhedsmyndigheder så bekymrede over de hjemløses vitaminmangel - mange kommer ikke til de varme måltider, som suppekøkkenerne serverer flere gange om dagen - at generaldirektoratet for sundhed planlagde at uddele en vitamin-chokoladebar gratis via velgørende organisationer til de hjemløse. Baren dækker det daglige behov for C, D, B1 og PP-vitaminer, som mange hjemløse ikke får nok af. Manglen fører til forskellige sygdomme, herunder skørbug.

Rige Frankrig

Paradokset er slående. Frankrig er et særdeles rigt land, dets bruttonationalprodukt er det femtestørste på verdensplan, og alligevel vokser den sociale ulighed.

Franske velgørenhedsorganisationer anslår, at der i Frankrig er omkring 100.000 hjemløse, som enten overnatter på herberger, på gaden, i metrosystemerne eller under de verdensberømte parisiske broer.

Den rigeste procent af befolkningen nyder en levestandard, som er over otte gange højere end den, der kommer de fattigste 30 procent til gode. Det generelle arbejdsløshedstal ligger på lidt over 10 procent og har bidt sig fast, ungdomsledigheden er 22 procent, mens ledigheden i de parisiske forstæder, som er kendt for fattigdom og social armod, er helt oppe på over 50 procent.

Der er endvidere en stærkt etnisk skævdeling i tallet. Omkring to millioner immigranter bor i trøstesløse forstæder i en ghetto-verden, som er afsondret fra det 'normale' franske samfund. Det offentlige boligbyggeri forfalder - tre millioner boliger er ifølge januar-tal offentliggjort i avisen Le Monde i 'meget dårlig stand' - og mange familier har svært ved at betale huslejen, når de er på mindstelønnen.

Hjælpeorganisationerne melder om en stejl stigning i behovet for hjælp. En af de mest kendte, Restos du Coeur, som blandt andet deler gratis måltider ud til fattige og hjemløse, meldte om en stigning i efterspørgslen af måltider i vinter på fem procent, som kommer oven i en stigning på 10 procent året før. Alt i alt forsyner Restos du Coeur 80.000 mennesker fast med varm mad og har gennem det seneste år været i kontakt med 670-680.000 mennesker.

De varme måltider deles enten ud i distributionscentre - 1.900 i hele landet - eller i storbyer som Paris via lastbiler, som kører rundt om natten og deler mad ud til de mange, som ikke selv vil eller orker at transportere sig til centrene.

Organisationen er også ansvarlig for 560 herberger fordelt over hele landet. En særlig hjælp yder Restos du Coeur til babyer. Siden dannelsen i 1993 af underafdelingen Restos Bébés du Coeur, som deler mælk, mos, dyner, bleer, tæpper og andre hygiejneartikler ud til mødre med børn under to år, har de særlige babycentre hjulpet mange tusinde mødre i nød. I 2003/2004 alene hjalp organisationen 29.500 babyer i alderen fra syv dage til 18 måneder.

Handlingsplan

Den franske regering lancerede sidste år en femårig handlingsplan på 13 milliarder euro (97,5 milliarder kr. ), der skal lukke hullerne i det sociale sikkerhedsnet. Planen er blandt andet at lette adgangen til arbejdsmarkedet for unge fra socialt belastede områder og at bygge flere almennyttige boliger. Tal viser, at fattigdommen især slår igennem hos immigranter, familier med én forsørger og unge under 30 år.

Hverken Rocelyne eller Gerard har været på besøg i et suppekøkken.

"Jeg klarer mig her, hvor jeg er. Jeg skal ikke ud og gå rundt efter hjælp," siger Gerard, som heller ikke giver noget for handlingsplaner.

"Politikerne ved intet om manden på gaden. Og de er også ligeglade. De tænker kun på sig selv alle sammen," slår han fast, inden han daffer ned til Monoprix for anden gang den dag.

Om eftermiddagen sidder han der igen med sin lab strakt ud mod de forbipasserende, med sit næsten udtryksløse ansigt, mens Rocelyne fortsat sover ved siden af butikken.

"Vi giver hende nogle sandwich fra restauranten og noget vand," siger en af de unge blomstersælgere: "Hun siger ikke så meget. Men det er da bedre end dem, der går rundt og råber."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu